Med udgangspunkt i kapitlet om Francis Ponge (kapitel 7) forfølge artiklen den opmærksomhed på skriftens og bogens materie, som Træmuseet både praktiserer sprogligt og tematiserer i tekst og fotografier. Analysen af bogens skriftmaterialistiske greb og motiver bliver relateret til Jacques Derridas begreb om ”remark” ("rémarque") og Timothy Mortons begreb om ”medial writing” som en skrift, hvis økokritiske opmærksomhed på materialiteten netop indebærer en opmærksomhed på også skriftens materialitet. Endelig viser artiklen, hvordan Frostholms værk destabiliserer grænsen mellem botanik og poesi, og hvordan dens grundfølelse er den melankoli, som Morton udnævner til øko-etikkens affektive stemning. Hvor Morton lader melankolien pege i retning af en objekt-orienteret ontologi, argumenterer artiklen for, at melankolien også kræver - og i Træmuseet finder - sit subjekt, idet det betragtes det som en af bogens store kvaliteter, at den er objekt-orienteret uden at negligere subjektet.