Hele vejen igennem er det den på alles vegne bekymrede, altomsluttende, men også betryggende landsfaderlige leder, der taler til os. Det hele er gennemsivet af en fad, bamseagtig attitude – og med meget lidt præcision; meget lidt, der står skarpt i erindringen; intet, der er voveligt eller flot. Virker det? På nogle sikkert – men mindeværdigt, nej. Og indgyder det handlekraft? Nej.