“Fornuftig uenighed” kunne være nøgleordet for det syn på offentlig politisk debat som jeg har arbejdet ud fra i bogen De svarer ikke, og som Ida Andersen har forholdt sig kritisk og konstruktivt til i en artikel i nærværende nummer af Sakprosa. Jeg tror man kan sige at Andersen og jeg er på samme overordnede linje i vores forståelse af politisk debat, men hun har også nogle forbehold og korrektioner. De handler dels om min opfattelse af Habermas’ teori om kommunikation, dels nogle af de kriterier som jeg i bogen opstiller for den normative bedømmelse af den politiske debat.