I denne afhandling undersøges læseoplevelser og deres kendetegn med henblik på at kunne foretage empiriske undersøgelser af fænomenet. Læseoplevelsen indkredses dels teoretisk med afsæt i æstetisk teori, dels empirisk med afsæt i kvalitative interviews med voksne læsere. Læseoplevelsen defineres teoretiske som en litterær æstetisk oplevelse og empirisk som den italesatte læseoplevelse.  

Afhandlingen besvarer følgende spørgsmål:

Hvilken viden foreligger der om læsning og læseoplevelser på grundlag af eksisterende læseundersøgelser?

 

Hvad er en læseoplevelse og hvordan italesættes den?

Hvordan kan man udvikle en undersøgelsesstrategi, der i større grad end hidtil indkredser læsningens kompleksitet, og som tager hensyn til læsernes egne italesættelser af deres læseoplevelse?  

Indledningsvist indkredses viden om læseoplevelser gennem en undersøgelse af eksisterende læseundersøgelser og den udvikling, der er pågået inden for den litteratursociologiske læseforskning i årene fra 1945 til 2009. Læsning og læsningens mange elementer er belyst på forskellige måder, alt efter hvilket formål der har været styrende for de enkelte undersøgelser. Den viden, som fremkommer i en gennemgang af eksisterende undersøgelser fremtræder både fragmentarisk og mangelfuld, og kalder på en grundigere afsøgning af læseoplevelsen som fænomen.    

Den teoretiske undersøgelse af læseoplevelsen tager afsæt i filosofisk æstetik og en afsøgning af begrebet æstetisk oplevelse gennem teoretikere som Alexander Baumgarten, Hans-Georg Gadamer, John Dewey og Richard Shusterman. Begrebet æstetisk oplevelse udvides til at omfatte litteratur gennem inddragelse af Jan Mukařovskýs begrebsapparat, der kan placeres inden for æstetisk teori og receptionsteori, og defineres som en litterær æstetisk oplevelse. Den litterære æstetiske oplevelse er kendetegnet ved at udgøre et komplekst og betydningsladet fænomen, som både skaber nydelse og mishag, og oplevelse og erkendelse hos læseren. Ligeledes er den kendetegnet ved at være både subjekt- og kontekstafhængig og foranderlig i forhold til formål og funktion.

Den empiriske undersøgelse af læseoplevelsen analyserer den italesatte læseoplevelse med særligt henblik på hvad læsere fremhæver som væsentligt for læseoplevelsen og hvordan den italesættes. Gennem analyse af de kvalitative interviews indkredses læseoplevelsen som værende kendetegnet ved de følelser og stemninger, der aktiveres i læseren under læsningen, og ved de spor fx i form af viden og erfaring, som læsningen efterlader. Læseoplevelsen er imidlertid ikke at forstå som én oplevelse, men forandres alt efter hvad der læses, hvornår der læses og med hvilket formål der læses. Den italesatte læseoplevelse er kendetegnet ved at rumme en tidslig og en rumlig dimension. I afhandlingen identificeres den tidslige dimension som læseoplevelsens før, nu og efter, mens den rumlige dimension peger på, at læsernes udsagn kan ordnes i forhold til, om de i væsentlig grad har fokus på læseren, på teksten eller på konteksten.

Den teoretiske og den empiriske tilgang til læseoplevelsen etablererer samlet set en viden om læseoplevelsens mange elementer og deres indbyrdes relationer, samt en indsigt i italesættelsen struktur. Denne viden tages afsluttende i anvendelse i formuleringen af en analysestrategi til undersøgelse af læseoplevelser.

Afhandlingen bidrager til læseforskningen gennem en større forståelse af læseoplevelsen og dens væsen. Afhandlingen etablerer et samlet billede af læseoplevelsen som et kompleks fænomen, der potentielt udgør et rum til selverkendelse og udvidelse for læseren. Afhandlingen sammenfatter den eksisterende viden om læseoplevelser og supplerer med yderligere elementer og niveauer. Endelig bidrager afhandlingen med en teoretisk og empirisk funderet strategi for fremtidige læseundersøgelser.