Filosoffer vil nuancere debatten om identitet og undgå skyttegravskrig

’Krænkelseskultur’, ’offermentalitet’ – eller hvad med ’privilegieblindhed’? Det skorter ikke på fornærmelser, som deltagere i identitetspolitiske debatter kan smide i hovedet på hinanden, når bølgerne går højt. Og bølgerne går tit og ofte højt, for i både traditionelle og sociale medier bliver diskussioner om race, køn, magt og nationalitet ofte fordrejet og blæst ud af proportioner. Derfor når debatterne sjældent længere end til fornærmelserne.

Men det er ifølge de to forfattere til bogen Os og dem – identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter, der udkommer 22. august – filosofistuderende Silas L. Marker og filosofiprofessor Vincent F. Hendricks fra Københavns Universitet – en stor skam. For diskussionerne er ofte meget relevante og helt legitime.

- Grunden til, at diskussioner om køn, race, nationalitet og socialklasse ofte eskalerer, er, at vi jo alle selv tilhører de kategorier på den ene eller den anden måde og derfor ofte er meget optagede af dem. Men den optagethed er desværre noget, som mange medier, debattører og politikere udnytter til at skabe opmærksomhed om sig selv og til at skabe konflikt snarere end at bidrage konstruktivt til debatten, forklarer professor Vincent F. Hendricks.

Et godt eksempel er debatten om Gyldendals genudgivelse af Halfdan Rasmussens rimbog Abrakadraba tidligere på året:

- Den sag er karakteristisk for rigtig mange identitetspolitiske debatter, fordi nuancerne og substansen lynhurtigt forsvandt mellem for og imod. I mange medier og af mange debattører blev det udlagt, som om Gyldendal havde censureret Halfdan Rasmussen, fordi de havde udeladt nogle digte, som fx indeholdt ordet ’neger’ fra en ny udgave af bogen. Men det var slet ikke tilfældet. Der er faktisk to versioner af bogen, en med og en uden de digte, hvor ordet ’neger’ optræder, så de gav de kunder, der gerne ville have version uden de digte, en valgmulighed. Det er helt relevant at diskutere, om det var den rigtige beslutning, forlaget traf, men at råbe censur, når der ikke er tale om censur, skaber ikke et frugtbart debatklima.

Sæt dig ind i modpartens udgangspunkt og argumenter

For at få en bedre offentlig samtale om identitetspolitiske debatter opfordrer de to filosoffer os alle sammen til at trække vejret en ekstra gang og at læse os ind på modpartens intentioner og argumenter, inden vi begynder at kaste skældsord efter hinanden.

- Når antiracistiske debattører problematiserer sprogbrug i det offentlige rum, fx brugen af ordet ’neger’, betyder det ikke, at de vil have forbudt ordet ved lov, og det lyder måske banalt, men det er faktisk en vigtig pointe, siger Silas Marker og uddyber:

- I langt de fleste tilfælde handler det netop om at problematisere en særlig sprogbrug for at få en debat i gang om vores fælles normer. Intentionen med at rejse debatten er altså ikke at forbyde nogen at sige noget, og det bliver andre, der gerne vil debattere spørgsmålet, nødt til at anerkende, når de går ind i debatten, så den ikke bliver afsporet med ørkesløse diskussioner ytringsfrihed og censur.

Vincent F. Hendricks tilføjer:

- Det, vi opfordrer til, er, at vi sætter os ind i, hvor vores modpart i en debat kommer fra; hvad er hans eller hendes position, og hvorfor mener han eller hun, hvad han eller hun mener? Det kræver selvfølgelig, at vi bruger tid på at sætte os ind i positionen, fx feminisme, men det værste, der kan ske, er vel, at vi bliver klogere – også selv om vi vedbliver at være uenige. Det vigtigste er nemlig ikke, at vi er uenige, men hvorfor vi er uenige. Lad argumenterne være det afgørende, ikke konklusionen.

Os og dem – identitetspolitiske akser, ideer og afsporede debatter udkommer 23. august på Gyldendals Forlag.

Kontakt

Professor Vincent F. Hendricks
Center for Information og Boblestudier
Københavns Universitet
Mobil: 40 16 80 63
Mail: vincent@hum.ku.dk 

Stud.mag. Silas L. Marker
Center for Information og Boblestudier
Københavns Universitet
Mobil: 22 91 20 86
Mail: silas@hum.ku.dk 

Emner