Store bevillinger til forskere på MEF
Bevillinger fra Det Frie Forskningsråd | Kultur og Kommunikation til MEF – juni 2012
Individuelle postdocstipendier
Individuelle postdocstipendier
Projekttitel: The notion of godlikeness in Plato
Bevillingsmodtager: Jens Kristian Larsen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.792.116
Projektbeskrivelse: Projektet undersøger et centralt, men underbelyst, motiv i Platons filosofi, nemlig at filosofi består i imitation af det guddommelige. Dette udføres gennem en komparativ analyse af en række platonske dialoger. Projektet vil vise, at idealet er ambivalent, da det på den ene side skildres som et aristokratisk ideal, forbeholdt filosoffen, mens det på den anden side betragtes som funderet i en almenmenneskelig stræben efter lykke. Samtidig fokuseres der på den spænding, der består mellem dette ideal og Platons sokratiske betoning af menneskets uvidenhed og endelighed. Idealet om guddommeliggørelse har været afgørende for den platonske tradition og har således stået centralt i den vesterlandske filosofi frem til det 18. århundredes opgør med platonismen. Projektet bidrager dermed også til vores forståelse af denne førmoderne tradition. Projektet er et grundforskningsprojekt, der vil resultere i vigtige bidrag til den internationale debat inden for antikkens filosofi, samt i to workshops om idealet om guddommelighed. Projektet vil dermed styrke den filosofihistoriske forskning i Danmark. Ved at betone idealets komplekse forbindelse til "det sokratiske" i Platons filosofi vil projektet vise, at idealet er andet og mere end et uddateret aspekt af en antik forståelse af filosofi. Tanken om, at mennesket er et endeligt væsen, som grundet indsigt i denne endelighed længes efter fuldkommenhed, er et motiv, der stadig står centralt i europæisk åndsliv.
Bevillingsmodtager: Johan Peter Gersel
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 1.695.190
Projektbeskrivelse: En almindelig antagelse er, at vi kan have viden om kausale forbindelser. Vi kan vide hvad der forårsagede en given hændelse. Ydermere, opfatter vi vores erfaring af verden som kilden til denne viden. Det er fordi vi så det, at vi ved at Hansen var skyld i at vasen smadrede. Hume har dog argumenteret for, at vores erfaring ikke er i stand til at begrunde domme vedrørende kausalitet. Hume’s argument motiverer derfor en kritisk undersøgelse af hvad der er kilden til vores viden om kausalitet. Traditionelle løsninger har accepteret Hume’s konklusion og i stedet forsøgt at finde alternative begrundelseskilder til vores kausale viden. Det er dog problematisk at bevare et billede af kausale forhold som objektive empiriske fænomener, hvis vores viden om kausalitet ikke er baseret på empirisk erfaring. Formålet med dette projekt at gendrive Hume’s skeptiske argument og derved genetablere erfaring som kilden til kausal viden. Projektet vil bestå af en negativ del, der søger at vise hvordan Hume’s argumenter er baseret på antagelser, som ikke længere accepteres i lyset af moderne filosofiske landevinger. Derudover har projektet en positiv del, der har til hensigt at præsentere en forståelse af både erfaring og kausalitet, der gør det begribeli
g hvordan vi kan have direkte erfaring af objektive kausale forhold.
Kollektive forskningsprojekter
Projekttitel: Meaning across media. Cross-media communication and co-creation
Bevillingsmodtager: Kjetil Sandvik
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 6.464.127
Projektbeskrivelse: Udviklingen og udbredelsen af mobile og netværksbaserede medier har skabt forhåbninger såvel som bekymringer i den offentlige debat såvel som indenfor medie- og kommunikationsforskningen. Mens nogle ser de nye, ‘sociale’ medier som grundlag for en deltagelsesorienteret mediekultur, advarer andre om at den selvsamme deltagerkultur medfører at professionalisme og kvalitet bliver udraderet. Mens nogle fremhæver mediernes demokratiske potentiale og bruger overskrifter som ’Facebook revolution’ om det aktuelle oprør i Mellemøsten, så pointerer andre at det stadig er de store medieinstitutioner der styrer store dele af medieproduktionen og at de nye medier også bruges af magthaverne. Dette projekt indtager en position mellem disse yderpoler og sætter medieudviklingen ind i en historisk kontekst samtidigt som der fokuseres på de nye roller for og forhold mellem brugere og producenter, som mobile og netværksbaserede medier og tværmedial kommunikation indebærer. Dagens mediebrugere anvender i stigende grad en bred vifte af medietyper og –genrer i dagligdagen og de gør dette med mange forskellige formål. Og efterhånden som medierne udvikler sig til righoldige og forbundne platforme (computeren, mobiltelefonen, internettet) så anvender brugerne ikke blot medierne hver for sig men også i varierende kombinationer. Og de nye mediers deltagelsesorienterede karakter medfører at brugerne ikke blot er forbrugere af medieindhold men også i varierende grad selv bidrager som producenter.
Projekttitel: The Power of the Precarious Aesthetic
Bevillingsmodtager: Arild Fetveit
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 4.731.875
Projektbeskrivelse: Projektet skal undersøge hvorfor dårlige og in-transparente kamerabaserede billeder, paradoksalt nok kan virke stærkere og mere forførende end tilsyneladende gode og transparente billeder. Den manglende transparens i disse billeder opstår ofte ved, at kameraet ryster under optagelsen, eller ved at tekniske problemer under overførsel eller lagring skaber visuel støj. Til trods for at sådanne billeders paradoksale kraft har været observeret af André Bazin, som opfattes som en af filmteoriens grundlæggere, er de indtil videre ikke blevet systematisk undersøgt. Samtidig synes disse billeder nu mere populære end nogensinde. Lige fra dramatiske film, over kunstscenens kamerabaserede billeder til tv-nyhedernes udsendelser fra det arabiske forår, kan vi observere utydelige billeder. Hvad enten denne utydelighed udspringer af mangelfuld teknologi eller fysisk håndgemæng, så fornægtes vi den oversigt kamerabilleder oftest giver, samtidig med at billederne kan blive mere dramatiske, retorisk overbevisende og emotionelt gribende. Dette projekt undersøger den operative logik, hvorfra disse billeder henter sin retoriske og emotionelle kraft, så vi bedre kan forstå deres forskellige virkemåder i de nævnte områder og medier.
Projekttitel: Professional interventions as a state-crafting grammar adressing "the immigrant"
Bevillingsmodtager: Bolette Moldenhawer
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 5.323.442
Projektbeskrivelse: De pædagogiske interventionsformer, som blev udbredt med den universelle velfærdsstat efter 2. verdenskrig, bliver i nutidens æra af globalisering og migration, i stigende grad anvendt som centrale midler i den neoliberale stats formning af sine borgere. Projektets formål er at undersøge konstruktioner af tilhørsforhold i pædagogisk arbejde som eksempelvis løbende evalueringer eller medborgerskabsopdragelse. Projektet angår særligt de måder hvorpå ”immigranten” konstrueres og interventioner overfor ”immigranten” begrundes. Projektets overordnede spørgsmål er derfor: hvordan fremkommer professionelle interventioner i forhold til ”immigranten” og hvordan legitimeres og forandres de efter 2. verdenskrig? Projektet udforsker således en bevægelse i den danske stats transformation: fra den universelle velfærdsstats interventionsformer, med fokus på civiliseringen af alle i tiden efter 2. verdenskrig, til den neoliberale stats disciplinære og moraliserende interventioner, ofte eksplicit rettet mod identificerede grupper af afvigere som f.eks. ”immigranten”. Projektet vil afdække komplekse mekanismer og processer i statens arbejde med at identificere, civilisere og disciplinere ”immigranten” og blotlægge forbindelserne til skiftende konstruktioner af tilhørsforhold i pædagogisk arbejde. På den måde vil projektets resultater bidrage til diskussionen om tab, optimering eller erobring af professionalitet og professionelles mulige rolle som aktører i statsdannelsesprocesser.
Videnskabelige konferencer
Projekttitel: Rhetoric in Society 3: Contemporary Rhetorical Citizenship: Purposes, Practices, and Perspectives
Bevillingsmodtager: Christian Erik Jungersen Kock
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 78.293
Projektbeskrivelse: Ved Afdeling for Retorik ved Københavns Universitet arrangerer vi en international konference med emnet ”Retorisk medborgerskab i vor tid”. Medborgerskab indebærer, at vi som medborgere har visse rettigheder og pligter. Men det er ikke det hele. Medborgerskab er også, at vi taler sammen, debatterer og argumenterer. Konferencens omdrejningspunkt er denne offentlige samtale mellem borgere, mellem deres valgte repræsentanter og mellem disse to parter indbyrdes. Hvordan står det til med den? Er den ved at degenerere? Hvordan udfolder den sig faktisk – i dagligdagen, i medierne og på ”Borgen”? Hvilke vilkår har den? Hvordan kan den gøres bedre? Nogle er medborgere, når de ser en politisk debat i tv og diskuterer den med kollegaer dagen derpå. Nogle er medborgere, når de giver kommentarsporet på Facebook eller Twitter en politisk drejning. Og for nogle er “retorisk medborgerskab” et ideal fjernt fra hverdagens realiteter, fordi de ikke har det statsborgerskab, den udtryksfærdighed og den medieadgang, som det i mange tilfælde forudsætter. Retorik er, mener vi, en nødvendig og underbelyst side af demokrati og medborgerskab. Siden oldtidens græske demokrati har retorik været anset for samfundets kit. Retorikken bidrager til skabelsen og udformningen af fællesskabet. Retorikken er en måde, vi kan være uenige på, uden at vi glider fra hinanden. Derfor er der behov for, at vi også i dag udforsker, hvordan vi kan være medborgere også i retorisk henseende, ikke blot på papiret.
Projekttitel: Fænomenet historie/Das Phänomen Geschichte/Le phénomène de l'histoire/History as a Phenomenon
Bevillingsmodtager: Søren Gosvig Olesen
Institution: Københavns Universitet
Bevilget beløb: kr 74.664
Projektbeskrivelse: Filosofien er traditionelt kendetegnet ved at tage udgangspunkt i det ”eviggyldige”, som ikke er underlagt historiens foranderlighed. Men hvor filosofien i nyere tid vil grundlægge sig på den menneskelige bevidsthed, viser filosofiens udgangspunkt sig først som et slutpunkt efter tvivlsbetragtning eller kritik. Dermed får filosofien mere med det foranderlige end med det evige at gøre. Alle det 20. århundredes filosofiske retninger er historisk orienterede. En række filosoffer anser derfor historien for et problem, som det er nødvendigt at gøre til filosofiens tema. For at spørge: Hvad er historien som fænomen, dvs. som definerende selve menneskets eksistens? Formålet med afholdelsen af en konference med temaet ”Historien som fænomen” er at samle forskere, der hidtil har arbejdet med det uden indbyrdes kontakt. Derved kan konferencen være med til at skabe en platform for et fremtidigt netværk. I forhold til kolleger, stipendiater og studerende vil konferencen kunne vise denne forsknings muligheder. Endvidere er det en mulighed, at dannelsen af et netværk omkring temaet resulterer i en antologi baseret på bidragene til konferencen. Konferencens emne har bred appel i filosofiske kredse, og også udover disse, til humanistiske videnskaber og til samfundsvidenskaberne. I kraft af samarbejdet med Aarhus Universitet og med Södertörns Högskola, Stockholm, er konferencen sikret bred national og international tilslutning.