Forskeren i medierne: I fagets, universitetets eller oplysningens tjeneste
Danske forskere formidler ikke bare viden, når de optræder i medierne; de er også uhyre bevidste om den rolle, de påtager sig, viser ny undersøgelse: Nogle ser sig som eksperter, der udelukkende repræsenterer faget, mens andre opfatter deres medieoptræden som del af universitetets branding. En tredje gruppe ser det som sin opgave at oplyse befolkningen om videnskabens rolle i samfundet.
Når en forsker toner frem i TV-Avisen, forventer seerne en ekspert, som på baggrund af sin forskning sætter dem ind et kompliceret emne. Men for forskerne selv er ekspertfiguren bare en af tre roller, de identificerer sig med, når de stiller op til interview, viser en ny interviewundersøgelse, som kommunikationsforsker Maja Horst har udført blandt 20 danske topforskere inden for nano- og bioteknologi. Resultaterne af undersøgelsen er netop publiceret i det internationale tidsskrift Science Communication.
- Forskerne er meget bevidste om, hvilken rolle de påtager sig, når de optræder i medierne. Jeg har på baggrund af mine samtaler med dem kunnet inddele dem i de roller, de typiske vælger, i tre generelle typer. Der er eksperterne, som udelukkende står på mål for deres fag; de repræsenterer med andre ord ikke andre end sig selv og deres viden og udtaler sig kun om det, de er eksperter i. Det er den hyppigst forekommende rolle, fortæller Maja Horst og fortsætter:
- Der er også dem, jeg kalder forskningsledere; de er optagede af at brande institutionen, så den fremstår i et godt lys i offentligheden, fordi de fx mener, det kan bidrage til at tiltrække flere forskningsmidler. Og endelig er der videnskabens vogtere, som føler, at det er deres pligt at oplyse befolkningen om videnskabens vigtige rolle i samfundet. Det er et slags oplysningsideal.
Flere forskningsledere?
Maja Horst understreger, at de tre roller ikke er rigide størrelser, men at en forsker godt kan skifte mellem alle tre og i nogle situationer optræde som videnskabens vogter og i andre som ekspert.
- Ikke desto mindre er typerne klart adskilte, når forskerene selv taler om dem, og det er derfor muligt at generalisere, som jeg gør. Men min analyse er selvfølgelig baseret på en kvalitativ undersøgelse, og hvis vi skal vide, hvordan en større gruppe forskere inden for andre fagområder påtager sig de forskellige roller, skal der en anden slags undersøgelse til, forklarer Maja Horst
Hun påpeger, at det bliver interessant at følge udviklingen i antallet af forskere, der synes, de skal brande deres forskningsinstitution i medierne og påtage sig forskningslederrollen.
- I takt med at kampen om resurser skærpes blandt universiteterne, vil det være nærliggende at tro, at branding bliver en mere og mere vigtig funktion for forskerne. Og spørgsmålet er, hvad det vil betyde for forskningskommunikationen i fremtiden. Det bliver interessant at se.
Kontakt
Lektor og institutleder Maja Horst
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Telefon: 35 32 88 53