Netaviser og retorisk medborgerskab
Hvordan udfoldes de politiske debatter på nettet mellem borgere og elite? Rasmus Rønlev har afleveret ph.d.-projekt om retorisk medborgerskab på nettet og med egne ord gået fra at være optimist til pessimist.
Begrebet medborgerskab er noget, den enkelte udøver og føler. Rasmus Rønlev valgte i sit ph.d.-projekt Danske netaviser som webmedier for retorisk medborgerskab at sætte medborgerskab i et retorisk kommunikationsperspektiv og undersøge vilkårene for deliberation i brugerdebatten på danske netaviser – altså hvordan netavisernes interaktion kan understøtte borgerens medvirken i den politiske debat.
Rasmus Rønlevs fokus var den politisk-debatterende kommunikation mellem samfundets elite af journalister og politikere og almindelige borgere, som læser og skriver kommentarer i artikler og opinionsstof på nettet. I sit nærstudie af udvalgte debatforløb på ekstrabladet.dk, politiken.dk og information.dk fandt han det hensigtsmæssigt at opstille tre forskellige prototypiske forløb, kategoriseret efter debattens ophav:
- en politiker eller anden retorisk privilegeret offentlig debattør tog initiativ til debatten
- en eller flere borgere (uden samme retoriske privilegier som eliten) initierede debatten
- debatten udsprang af en ydre begivenhed
Med udgangspunkt i teori fra både retorik og medievidenskab gennemførte Rønlev to case-studier. Det første viste, hvordan debatten om kontanthjælpsreformer og SU i vinteren 2013 blev blandet sammen med samtidige skandalehistorier, så som den om nogle gymnasieelevers vilde ferie i Prag. Det andet case-studie viste, hvordan et debatindlæg fra ’Sofie på SU’ i vinteren 2012 blev så læst og diskuteret, at landets politiske elite endte med at involvere sig i debatten.
Rasmus Rønlev konkluderede, at den politisk-debatterende kommunikation mellem borgere og elite på danske netaviser er ustruktureret og præget af postulater og personangreb. Borgerne er ikke dygtige debattører, journalisterne udnytter ikke deres muligheder som ordstyrere og netavisernes fora lægger ikke op til en fokuseret debat.
Kommunikationen på netaviserne udgør altså ikke et optimalt afsæt for retorisk medborgerskab på nettet.
Under Rasmus Rønlevs forsvar lykkedes det dog opponenterne at få ham til at trække nogle lyspunkter frem. F.eks. arbejder DR på et mere styret debatforum, hvor emnerne skal være afgrænset i tid, og hvor der lægges vægt på dialog. Rasmus Rønlevs håb er, at initiativer som dette vil mindske mængden af irrelevante sammenstillinger og personangreb og give mere plads til borgernes reelle deltagelse i den politiske offentlige debat.