4. november 2014

De tænker tanker om biblioteket

Interview

Siden 2012 har bibliotekerne haft deres helt egen tænketank "Tænketanken Fremtidens Biblioteker". Insight IVA mødtes med lederen af tænketanken Lotte Hviid Dyrbye, der er sprængfyldt med visioner for bibliotekssektoren

 

 

 

 

Et kæmpemæssigt grundlag af viden

"Udgangspunktet for tænketanken var, at vi oplevede et stort behov, især blandt folkebibliotekerne, for at få et større vidensgrundlag i forhold til at lave biblioteksudvikling. Det drejede sig helt konkret om at få en større indsigt i brugerproblematikken, befolkningens biblioteksvaner og behov - og i det hele taget se nærmere på, hvad der kan motivere til, at bibliotekerne bruges endnu mere. Men en anden vigtig faktor var også at få en større stemme og mere impact på beslutningstagerne. Målet er at få etableret et politisk fokus på området med afsæt i undersøgelser og forskellige former for vidensaktiviteter."

Hvordan måler man værdien af et bibliotek?

"Vi er ved at lægge sidste hånd på en undersøgelse af folkebibliotekernes samfundsøkonomiske værdi. Det er en meget spændende undersøgelse, hvor vi prøver at træde ind i en anden forståelsesramme, der giver os mulighed for at påvise, hvad bibliotekerne helt konkret bidrager med i forhold til den samfundsøkonomiske udvikling. Vi vil gerne for første gang prøve at sætte kroner og øre på den værdi, og det er vanvittig svært. I dag ved vi rigtig meget om, hvad bibliotekerne leverer i form af ydelser, eller man kunne måske kalde det output som for eksempel udlån og besøgstal. Men det viser ikke så meget om, hvad effekten er på et samfundsmæssigt plan. Vi anvender den litteratur, der sætter en værdi på, hvad det eksempelvis betyder, at vi har en uddannet befolkning, og så sammenkobler vi med viden og data fra vores egne analyser fra biblioteksområdet, som for eksempel, at biblioteket motiverer til læselyst. Hvis du kommer på biblioteket, så er chancen for at du får en uddannelse nemlig meget større, det kan vi måle. Det får en værdi, hvis vi kobler med de nationaløkonomiske beregninger på uddannelse".

Kan man sætte kroner og øre på dannelse?

"Men spørgsmålet er, om man overhovedet kan værdisætte kulturen. Vi havde en mindre prælancering af projektet på en konference for et par måneder siden, hvor kulturminister Marianne Jelved satte spørgsmålstegn ved, om man skal værdisætte biblioteket. Hun påpegede at man skal være varsom med at træde ud på en sti, hvor man værdisætter kulturinstitutioner. Men bibliotekerne er jo hele tiden oppe imod andre sektorer, der bliver værdisat og bruger økonomiske argumentationer og rationaler, så derfor tror vi på, at denne øvelse netop er meget vigtig. Jeg ser frem til at diskutere undersøgelsens resultater på vores konference i starten af det nye år."

 

Det digitale er ikke det normale – kun for drenge

"I juni lavede vi en undersøgelse af studerende digitale præferencer, hvor vi kunne konstatere, at hvis de unge står over for valget mellem en fysisk og en digital lærebog, så foretrækker de den fysiske. Det synes jeg var et spændende fund, når vi tænker på, at udviklingen går mod, at alt skal blive mere og mere digitalt, selv om vi forsat har en fysisk læsetradition. En af årsagern kan også være at en del digitalt materiale, blot er en kopi af den fysiske bog, uden at du har fået en egentlig merværdi i forhold til det fysiske materiale.

Det er også interessant, at der er så store kønsforskelle, drengene har en større præference for det digitale. Når vi udvikler folkebibliotekerne, skal vi kende vores segmenter, og vi er ikke dér endnu, hvor digitale bøger kan stå alene. Det skal vi være meget opmærksomme på når vi udvikler vores digitale og fysiske bibliotekstilbud. Da jeg startede her, var fokus på det digitale materiale, men jeg tror, man også skal være opmærksom på kvaliteterne i og behovet for den fysiske bog."

Biblioteket skal være en lokal drivkraft

"Jeg synes, det er vigtigt hele tiden at holder hinanden fast på, hvem vi laver bibliotekerne til. I dag har vi målgrupper, som vi ikke har reelle tilbud eller ydelser til. Vi skal have et fornyet fokus på, hvordan man forstår sig selv som bibliotek og lokal aktør. De fleste forbinder stadig biblioteket med bøger, og vi mangler at få tydeliggjort både over for befolkningen og politikerne, at i dag er biblioteket noget andet og meget mere. Det håber jeg, vores nye rapport kan bidrage til. På en måde er det et spørgsmål om hele fagforståelsen, og nu tror jeg, vi skal et skridt videre og overskride den faglige monokultur. Vi skal forstå os selv og biblioteksvæsenet som en del af andre nationale strategier, for det handler ikke bare om vores egen lille paragraf i biblioteksloven men om vores plads i samfundet." 

Om Tænketanken

Tænketanken Fremtidens Biblioteker blev etableret i juni 2012 og repræsenterer 30 folkebiblioteker, 4 biblioteksorganisationer og en række private virksomheder. Partnerne bag Tænketanken er Danmarks Forskningsbiblioteksforening , Kommunernes Skolebiblioteksforening, Bibliotekschefforeningen og Danmarks Biblioteksforening, der også administrerer projektet. Læs mere