4. november 2014

En entreprenør er en ildsjæl, der kan læse sin samtid

Interview

Lektor Hans Elbeshausen fra IVA deltog i en kulturpolitisk konference i Hildesheim, hvor han fortalte om, hvordan en anderledes litteraturfestival i Berlin kan ændre livet for mennesker i kvarter med lav kulturel og social kapital.

 

Lektor Hans Elbeshausen har foretaget en undersøgelse af to festivaler i henholdsvis Berlin og København, og det var noget ganske særligt han var interesseret i at dykke dybere ned i.

"Jeg ville forsøge at indkredse, hvad der er drivkraften bag et så stort projekt som en festival. Hvor kommer ideen fra, hvordan bliver den udviklet og hvem står bag det hele? Min tilgang handlede primært om motivation, netværk og kontekst.

Hans Elbeshausen

For at belyse problemstillingen ledte Hans Elbeshausen efter festivaler, der havde kørt over en årrække, og det oplagte valg faldt på litteraturfestivalen København læser, der startede op i 2008 og en sprog- og litteraturfestival i Berlin ”Berliner Woche der Sprache und des Lesens”, der har kørt fra 2006 til 2013. Det er især festivalen i Berlin, der har vakt Hans Elbeshausens interesse, fordi den har været skæv på mange måder. Festivalen København Læser er vokset frem fra et mere traditionelt biblioteks- og litteraturformidlingskoncept, hvor både ideudviklingen og tilgangen havde fokus på den professionelle formidling af læseoplevelsen og bøger.

Den personlige historie

For at forstå, hvordan festivalen i Berlin er blevet til, skal man først kende til historien om manden bag den. Han hedder Kazim Erdogan og kom til Tyskland i begyndelsen af halvfjerserne uden at kunne ét ord på tysk. Hans far var analfabet, men Erdogan havde selv fået en gymnasieuddannelse og kom nu til Berlin via München. Det lykkedes ham at bestå et sprogkursus og 30 år senere begynder han at lave læsefestivaler i socialt belastede boligkvarterer i Berlin i Neukölln. Hvordan kunne han nå så langt, hvor kom drivkraften fra og hvad betød den personlige historie for projektet? 

"Jeg har kigget på et stort materiale og efterhånden fandt jeg ud af, at ideen om at lave en sprog- og litteraturuge primært var socialt begrundet. Det handlede først og fremmest om at formidle en forståelse for alle de mange sprog og kulturer der fandtes i kvarteret. I stedet for at beklage, at alle ikke kunne tysk, så var grundidéen at fokusere på mangfoldigheden i sprog og kulturer og give medborgerne en social identitet, der er rodfæstet i den kulturelle mangfoldighed.

Hans Elbeshausen

Neukölln kan måske bedst sammenlignes med Nørrebro i København. Der tales omkring 100 forskellige sprog, og når man går igennem gaderne, så bliver mangfoldigheden i livsformer og kulturelle aktiviteter ret så synlig.

Hans Elbeshausen forklarer videre, at i modsætning til den danske litteraturfestival, så er Berlinerfestivalen ikke fået nogen former for kulturelstøtte, den er i udgangspunktet finansieret af frivillige bidrag og udgør et helt civilsamfundsprojekt. Det er en af årsagerne til, at Hans Elbeshausen har valgt at koble et entreprenørskabstankesæt til problemstillingen og bruge entreprenørskab som analyseredskab for at se nærmere på, hvordan man udvikler ideer og faciliterer netværksdannelser. Grundtanken i socialt og kulturelt entreprenørskab er ikke at være kreativ eller innovativ, men at skabe social eller kulturel værdi på en kreativ eller innovativ måde. Grundtanken i socialt og kulturelt entreprenørskab er ikke, at være kreativ eller innovativ, men at skabe social eller kulturel værdi på en kreativ eller innovativ måde.

En idé, der giver social værdi

En af pointerne er, at ingen kan stable denne type projekter på benene alene. Der skal skabes et netværk, ideen skal udvikles sammen med andre og på et tidspunkt, skal der også en form for organisering til. Hans Elbeshausen er ikke i tvivl om, at de afgørende faktorer for læsefestivalen i Berlin var initiativtagerens motivation, men også muligheden for at udvikle ideen med udgangspunkt i den kontekst og det miljø, han befandt sig i. Det drejer sig om samspillet mellem ideudvikling og kontekst, og man må spørge sig selv, om ideen giver social værdi i konteksten. Hans Elbeshausen har beskrevet hele processen, som ikke er en lineær proces, men snarere en sløjfeproces. Der vil være god inspiration at hente for andre, når de for eksempel skal finde samarbejdspartnere, artefakter, omgivelser og rum, der er nødvendige for, at ideen kan blomstre.

Helt konkret lykkedes det på et tidligt tidspunkt Kazim Erdogan at knytte en tyrkisk drevet forening til projektet. Det vil måske også være mere korrekt at omtale festivalen som et læseugeprojekt, hvor han fik stablet et imponerende program på benene. Blandt andet et open air bibliotek med over 10.000 bøger, der blev lagt i plastikposer og hængt rundt omkring i kvarteret og i parkanlæg og ved siden af bænke. Bøgerne var doneret af en nonprofit organisation og måden de blev eksponeret på var både overraskende og med til at bryde barrierer i forhold til at give sig i kast med en bog. Meningen var at bryde barrierer ned i forhold til biblioteker og boghandlere og vise at læsning kan praktiseres, hvor som helst og når som helst. Et andet projekt i løbet af ugen bestod i at over 1300 skoleelever mødte op på det offentlige rum og læste op af digte, som de selv via deres lærere var blevet at anspore til at skrive.

At skabe værdi for nogen sammen med nogen

Hans Elbeshausen bliver ofte spurgt, hvad man kan gøre for at inddrage publikum lidt bedre.

"Men det er jeg ikke så interesseret i. For mig handler det mere om, hvordan man sammen med andre kan udvikle et bæredygtigt koncept. Så det adskiller sig fra klassisk brugerorienteret forskning. Det drejer sig om at skabe værdi for nogen sammen med nogen, hvad enten fokus er på at formidle oplevelser, bøger eller noget helt andet."

Der kan selvfølgelig også være andre bevæggrunde, og Kazim Erdogan har fået stor personlig anerkendelse og en række hædersbeviser for sin indsat for civilsamfundet, fortæller Hans Elbeshausen. Festivalen har samtidig fået stor mediedækning i Berlin.

Entreprenører er opmærksomme og holder ud

"Som forsker har jeg været mest interesseret i, at se på samspillet mellem ide, kontekst og netværksskabelse ud fra et livsverdens perspektiv. Hvis du på den ene side siger, der skal noget nyt til, så skal det være sådan, at det nye får en brugsværdi. Entreprenørskab drejer sig for mig ikke om at lave forretningsplaner og med den i hånden bede sin bank om et lån. Men hvordan kan man fra starten af få tanken om brugsværdien indlejret i socialt og kulturelt innovative projekter og dermed sikre, at ideer og processer ikke bliver løsrevet fra dagligdagen og konteksten?" 

"Jeg har brugt en bestemt tilgang. Den bygger på, at entreprenører gør det samme som alle andre – bare med større opmærksomhed og sensibilitet over for de problemer og anomalier, som andre måske bare lader sig irriterer over. Derfor vil entrepreneuring også være en mere rammende betegnelse end entreprenør eller entreprenørskab. Entrepreneuring betyder, at tage problemet op og bliver ved med at gøre noget ved det. Der er tale om en form for udholdenhed og større opmærksomhed, der bevæger den oprindelige irritation i retning af en produktiv udviklingsproces. Entrepreneuring bygger på en indsigt i, at man ikke fortsatte på den her måde; der skal en anderledes tænkning til og der skal skabes en grobund, hvor ideen kan udvikle sig i. Da det ikke kan gøres alene, skal det ske sammen med andre. Det er et spørgsmål om at være dedikeret inden for en særlig social-kulturel kontekst."

Samarbejde på tværs af Det Humanistiske Fakultet

Hans Elbeshausen har netop modtaget midler til at udvikle et undervisningsforløb i Kulturelt Iværksætteri/Kulturelle Produktioner fra Fonden for Entreprenørskab, og han glæder sig til at skulle udvikle at undervisningsforløb om kulturelle produktioner sammen med kolleger fra MEF og IKK. Sammen med Ragnhild Riis har han også lige lagt sidste hånd på anden del af rapporten "Tag en bid af praksis II – mod nye prøveformer med fokus på handling, proces og didaktik".

Ønsker du at læse rapporterne Tag bid af praksis l og ll kan du finde dem her:

Tag en bid af praksis I

Tag en bid af praksis ll