18. september 2014
Kultur er kamp
Jubilæum
Kultur er kamp, sagde man i 70'erne, og Dorte Skot-Hansen har om nogen kæmpet for kulturen. I anledning af sit 40 års jubilæum ser hun tilbage på en udvikling, hvor hun startede som hippie og endte med at rådgive centrale beslutningstagere.
Kultur og klasse
Dorte Skot- Hansen blev ansat som lektor på Danmarks Biblioteksskole i 1974. Hun havde læst kultursociologi, var iført indiske slåombukser og perler, og da hun cyklede til jobsamtalen, tænkte hun, at lektoratet jo kunne være et meget godt begynderjob. Med i bagagen havde hun også tidens marxistiske diskussioner og et udpræget tværfagligt ståsted. 40 år efter ser hun tilbage på sin karriere, der har været fyldt med udfordringer og nyskabelser.
Som lektor på Danmarks Biblioteksskole underviste man dengang på den 4-årige bibliotekaruddannelse, som var en professionsuddannelse, der hang tæt sammen med forsknings- og folkebiblioteker. Dorte Skot-Hansen tænker tilbage:
Grundfaget hed Kulturformidling og bibliotekssociologi med 90 obligatoriske timer. Der var stor diskussionslyst i timerne, fortæller Dorte Skot-Hansen, og man diskuterede blandt andet klassebegrebet, og hvilken klasse, bibliotekaren tilhørte. Der var en udpræget politisering af kulturen, og de sociale og bevidsthedsmæssige aspekter var vigtigere end de æstetiske. Der blev for eksempel skrevet hovedopgave om Bryggeriarbejdernes strejke som proletarisk offentlighed, og en anden opgave handlede om kvindeundertrykkelse i tekstilbranchen og havde fået titlen Tendenser i undertøjet."
Danmarks Biblioteksskole var på det tidspunkt de pæne pigers paradis, for man skulle have det, der svarer til 10 i dag, for at komme ind. Vi havde også en del studerende, der var meget samfundsorienterede og engagerede i det daværende Danmarks Kommunistiske Parti.!
Dorte Skot-Hansen
Kultur versus information
I 80'erne startede en anden kamp inden for murene på Danmarks Biblioteksskole: Hvad er vigtigst kultur eller information? Bølgerne gik højt, der blev holdt et utal af møder, og resultatet blev, at faget kulturformidling og bibliotekssociologi blev skåret ned til 42 obligatoriske timer, fortæller Dorte Skot-Hansen. Tidligere havde institutionen og uddannelserne været delt i en folkebiblioteksretning og en forskningsbiblioteksretning, men det ændrede sig med loven af 1985, hvor man skabte én samlet uddannelse. Samtidig skete der en akademisering af uddannelsen, og en ny overbygning så dagens lys.
"
Set i bakspejlet var det rigtig ærgerligt, at Danmarks Biblioteksskole ikke dengang fik en overbygning specifikt rettet mod kultursektoren, mener Dorte Skot-Hansen. Vi fik kun ét fælles spor og ikke flere specialiseringsmuligheder, fortæller Dorte Skot-Hansen, Det kunne have styrket både kulturformidlings- og informationskompetencer.Dorte Skot-Hansen
Kultur og æstetik
I 1990'erne vendte udviklingen, og kultur kom generelt mere i centrumigen. Kvalitet og æstetisk blev et mere legitimt aspekt af kulturlivet, og blandt de studerende mærkede vi også en stigende interesse for
kulturformidling, fortæller Dorte Skot-Hansen. Danmarks Biblioteksskole indledte et samarbejde med Odense Universitet, hvor hun underviste i kulturpolitik.
kulturformidling, fortæller Dorte Skot-Hansen. Danmarks Biblioteksskole indledte et samarbejde med Odense Universitet, hvor hun underviste i kulturpolitik."
Samarbejdet med Odense Universitet var på det tidspunkt en udfordring og en opgradering i forhold til det stadig lidt a-teoretiske og selvtilstrækkelige miljø på skolen.Dorte Skot-Hansen
Det store gennembrud for kulturen på Danmarks Biblioteksskole kom med oprettelsen af Center for Kulturpolitiske Studier i 1998, som Dorte Skot-Hansen blev leder af. Hun fik til opgave at styrke tværfagligheden og stimulere et aktivt forskningsmiljø og et netværk omkring det kulturpolitiske område. Inden for centrets rammer har Dorte Skot-Hansen både forsket og udført indtægtsdækket virksomheden sammen med kolleger og andre, der blev projektansat til specifikke opgaver. Der blev løst opgaver for både stat, amter og kommuner og mange forskellige kulturinstitutioner, bl.a. en evaluering af Udviklingsfonden og udarbejdelsen af en kulturpolitik for Albertslund kommune.
Inden for de seneste år har Dorte Skot-Hansen været medudvikler af en ny biblioteksmodel, som, udover af være blevet brugt af mange studerende, også har fundet stor udbredelse i biblioteker i både ind- og udland, som et inspirationsværktøj, når der skal bygges helt nye biblioteker og indtænkes nye roller og funktioner i eksisterende biblioteker. Som kronen på værket blev Dorte i år belønnet med Suhm-prisen, en bibliotekspris til minde om P.F. Suhm, der i 1778 gav offentligheden adgang til sit bibliotek i København."Jeg har altid syntes, det var vigtigt, at forskning og praksis går hånd i hånd, og at man som forsker går i dialog med omverdenen, og det har centret styrket. Centret har været en vigtig platform for udviklingen, både i forhold til IVAs samarbejdspartnere og fusionen med KU, hvor vi blandt andet er blevet en del af det tværinstitutionelle Urban Culture Lab, der skal styrke urbanitetsfeltet inden for humaniora
Dorte Skot-Hansen
De 3 vigtigste publikationer
"Hvis jeg skal pege på tre publikationer, der har betydet meget for min forskningsproduktion, så vil den første være Holstebro i verden, verden i Holstebro. Den repræsenterer den første gennemgående analyse af en hel bys kulturpolitik gennem 30 år og giver grundlaget for, at man kan se sammenhængen mellem den statslige og den kommunale kulturpolitik. Det er en bog, jeg har været stolt af. Den er fra 1998, men har stadig en tyngde der gør, at folk vender tilbage til den og bruger den.
Den anden publikation, jeg vil nævne, er Byen som scene med undertitlen Kultur- og byplanlægning i oplevelsessamfundet. Den samler trådene omkring den nye situation, vi er kommet i omkring oplevelsesøkonomi, og hvordan det præger kulturplanlægning og kulturinstitutioner. Hvad er det, vi vil med kulturen, og hvordan bringer vi kulturen ind i nye rammer, uden det går ud over indholdet og essensen af kultur og kunst i samfundet?
Den sidste bog, jeg vil nævne, har jeg skrevet sammen med Casper Hvenegaard og Henrik Jochumsen. Den hedder Biblioteket i byudviklingen, og den fører mange af de forudgående idéer videre. Med støtte fra Realdania fik vi mulighed for at rejse rundt i Europa, Canada og USA for at se på nye og cutting edge biblioteker. Bogen har haft betydning for biblioteksvæsenet og knytter meget konkret an til praksisverdenen, så eksempelvis bibliotekspolitikere lokalt kan se, hvordan de kan styrke deres bibliotek."
(Dorte Skot-Hansen)
Et godt råd til de studerende?
"Jeg synes, det er meget vigtigt, at man som studerende ser uddannelsen som et livsprojekt. Start med at finde ud af, hvad I vil bagefter og så aktivt finde en linje ved at bruge de forskellige tilbud på uddannelsen som redskaber til at bygge de kompetencer op, som er vigtige for det fremtidsscenarie, I forestiller jer.
Jeg tror også, det er vigtigt, man prøver at finde relevante aktiviteter gennem jobs eller frivillige arbejde, så man engagerer sig personligt i de emner, man arbejder med på uddannelsen. Der er rigtig mange muligheder for at specialisere sig og skræddersy uddannelsen gennem fag på KU, udlandsophold og praktik. Nogen gange skal man ud af sin "comfort zone". Det er vigtigt hele tiden at være i en løbende dialog med sig selv om, hvor man vil hen. Det gælder om at suge alt ud af de fag, man aktuelt arbejder med."