18. september 2014

Styr på informationerne

Portræt af en forsker:

Haakon Lund arbejder med optimering af søgning i store informationssystemer. Nemmere adgang til kulturarven og mere effektivitet i udbringning af nødhjælp er begge eksempler på, hvordan hans forskning kan anvendes.

 
Insight IVA møder Haakon Lund på hans interimistiske kontor i bygning C, Birketinget 6. Han er flyttet over på den anden side af gangen, for at undgå den megen støj fra håndværkerne i gården. Rummet er vist egentlig et undervisningslokale, men rummer nu skærme, computere, rumdelere, droner, ledninger, mikrofoner, spændende dimser og et styks teknologibegejstret IVA forsker – Haakon Lund. Det er vist et rigtigt herreværelse.

 
Haakon Lund er uddannet bibliotekar fra Danmarks Biblioteksskole i 1984 med speciale i forskningsbiblioteker. Han arbejdede nogle år på Forskningscenter Risøs bibliotek samt i Bruxelles, hvor han ansat ved en ekspertgruppe nedsat af EU kommissionen i et informationscenter for handicappede. I 1991 blev han ansat ved Danmarks Biblioteksskole, nu IVA, som assisterende fagleder og siden lektor.
Haakon forsker i nye interaktionsformer specielt med henblik på motorisk handikappede. Fx Gazetalk, som er et computerinterface, der gør, at man kan skrive med øjnene. Desuden arbejder han med optimering af søgning i store informationssystemer.

LARM og radioarkiver

Som en del af forskningsprojektet LARM arbejder Haakon Lund på at tilgængeliggøre over en million timers radio.
”Hvordan kan et system se ud, som kan bruges til at søge i disse radioprogrammer? Så data kan benyttes i forskning, men også så brugerne kan finde det, de leder efter. Udgangspunktet for systemet var understøttelse af radioforskere, men det giver selvfølgeligt også muligheder for at lave anden forskning som f.eks Historisk forskning m.m. Der er en hel uopdyrket mængde af forskning, som  vil få glæde af digitaliseret radio. Der ligger rigtig mange interessante udsendelser helt tilbage fra 1950erne – og endda længere tilbage. Den almindelige offentlighed kunne også have  interesse i at få adgang til sådan en samling.” – forklarer Haakon og fortsætter – ”Hvordan kan man lave en grænseflade, som kan understøtte den brug, forskerne måtte have? Hvordan skal de metadata se ud, som skal knyttes til de enkelte radioprogrammer?  De er jo p.t. næsten uden metadata og består blot af det indspillede indhold. Hvordan kan man komme fra lydfiler til noget, vi kan søge i? Vi kan i et begrænset omfang sætte metadata på, men med 1 million timer radio kan man ikke forvente, at alt bliver forsynet med beskrivelser.”
 
Sammen med ph.d.-stipendiat Jesper Steen Andersen undersøger Haakon Lund i projektet COSOUND, hvordan man forsker i at automatisk at kunne udtrække features fra den store lyd- og radiosamling, som man så kan bruge i forhold til søgning.
 
Haakon understreger, at han synes, det er vigtigt, at der er studerende med på forskningsprojekterne. De kan enten blive ansat som studentermedhjælpere på projekterne eller også kan de bruge projekterne som baggrund for at skrive opgave. Det har de haft succes med både på LARM og på COSOUND.
 
Larm er tilgængeligt, og man kan som forsker gå ind og bruge det online. Prøv selv på www.larm.fm.
World Food Program
 
Haakon Lund arbejder sammen med lektor Susanne Ørnager fra IVA om at styrke informationsarkitekturen i et hjørne af FN. World Food Program er den FN organisation, som står for umiddelbar nødhjælp til kriseområder og rummer ca. 15.000 medarbejdere. ”De kan ikke finde noget som helstaf det, de selv producerer” forklarer Haakon og uddyber løsningen – ”Vi udnytter deres søgelogs og ser, hvordan de bruger deres interne intranet-søgemaskine. Kunne vi fx bruge deres søgelog til at forbedre deres søgeresultater? Vi har foreslået, at de kunne bruge deres resultater fra søgeloggen som baggrund for at opbygge en taksonomi, som kunne bruges til at sætte emneord på deres websider.”
Det var også interessant for Haakon Lund og Susanne Ørnager at se, om der var nogle forskelle i, hvordan hovedkvarteret i Rom søgte informationer, og hvordan de lokale landekontorer søgte informationer.

Gazetalk – skriv med øjnene

I samarbejde med ITU har Haakon i næsten 10 år været engageret i at udvikle gazestyrede interfaces – det vil sige synsstyrede computerprogrammer. Projektet Gazetalk (Se link til Youtube præsentation), som er et gazestyret skriveprogram, skal nu genoptages i større stil, og Haakon ser frem til handicap- og teknologimessen i efteråret, hvor Gazetalk skal fremlægges. Man kan allerede downloade Gazetalk, hvilket rigtig mange har benyttet sig af. For at få glæde af softwareprogrammet skal man blot eje en ”eye tracker”, siger Haakon og trækker en lille firkantet stang op af tasken. Han betegner stangen som en ”low cost eye tracker” ved navn The Eye Tribe Tracker. Den lille sag koster blot 99 $ og er et godt alternativ til de dyre eye trackere, der koster op mod 100.000 kr. Med infrarødt lys fanger den øjnenes bevægelser og lader dem bestemme bevægelserne for cursoren på skærmen i stedet for, at man bruge en mus. Et super redskab for fx folk med fremskreden sklerose.

Mere hands-on

 
Sammen med Gitte Balling har Haakon Lund holdt et E-bogskursus. Her arbejdede de studerende ikke blot analytisk omkring E-bøger – definition, indflydelse på læsning, bogmarkedet. De skulle også producere en E-bog i epub-formatet, som kunne læses af en E-bogslæser, og som gav de muligheder, der ligger i en rigtig E-bog. Modsat en pdf, der ikke kan forstørres, og som stort set ikke kan noget som helst. Målet var en kombination af en teoretisk/analytisk tilgang og en hands-on tilgang. Så man rent faktisk kunne skabe noget, når faget var gennemført.
”Jeg [Haakon] synes, det er sjovt at kombinere det teoretiske med det praktiske. Altså de her konstruktionskompentencer, synes jeg er interessante. Og det har jeg stort set altid arbejdet med også i forhold til tidligere kurser. Fx underviste jeg i faget Web Content Management Systemer (CMS), hvor de studerende udover forståelse for det teoretiske skulle basere en løsning på CMS software (Drupal).
Der var også faget Digitale Biblioteker, hvor de studerende blev sat til at arbejde med et konkret stykke software og skulle kunne bruge det.” udtaler Haakon Lund og fortsætter – ”Man forstår brugerens synspunkt, og man forstår udviklerens synspunkt. Derfor skal man vide, hvilke muligheder og begrænsninger, der ligger i sådan nogle systemer. Hvad vil det egentlig sige at arbejde med noget, der er digitalt. Det er ikke det samme, som når noget er analogt. Tingene er mere firkantede, men samtidig giver det mange muligheder. Og noget, jeg håber, vi kan få mere af, er integrationen, og hvordan vi kan bruge disse teknologier i fx kulturformidling.”

Teknologihistorie på herreværelset

Efter interviewet taler vi løst om de droner, ledninger og skærme, der optager plads på hans skrivebord.  ”Men det er jo ikke det rigtige herreværelse”, siger Haakon og fører Insight IVAs reporter over på den anden side af gangen. Han låser os ind i et overflødighedshorn af computere, harddiske og tekniske dimser. Her er institutionens første skrivebordscomputer fra Ericsson og ved siden af en flot Macintosh Classic fra de tidlige 1990er. De gamle tech ting er en del af en lille IT-historisk samling som IVA gemmer på. Her kan man se de mange forskellige store floppy disk, printplader og en kæmpe gammel harddisk. Harddisken er stor og rund med magnetisk plader, som skal læses af et læsehoved på næsten 10 kilo. Der var ikke meget bærebar over IT dengang, griner vi, og sender en tanke til de millioner af data, Haakon er med til at skabe orden i i dag.
 
Apps at Haakon anbefaler:
"Jeg bruger i øjeblikket Spritz, som er en læseapp i form af RapidReader og ReadMe. Spritz er baseret på en videreudvikling af Rapid Serial Visual Presentation og med øvelse skulle det være muligt at læse optil 600 ord pr minut! Jeg læser tidsskriftet Wired med deres iOS app. En rigtig flot udnyttelse af mulighederne i et e-tidsskrift. Og så er der ikke meget der slår MobilPay."

T
 
 
idskrifter og bøger at Haakon anbefaler:
 
"Jeg prøver at få læst andet end faglitteratur, men det kniber nogle gange. Jeg læser en del historie og det sidste skønlitteratur, jeg har fået læst, er John Le Carré’s ”A delicate truth”, samt Murakamis "IQ84" som er et fantastisk værk. Jeg har selv været en del i Japan og er meget fascineret af landet, hvilket ikke gør IQ84 mindre interessant. Af faglitteratur forsøger jeg at få læst JASIST og IPM regelmæssigt samt Communications of the ACM."