18. september 2014

Vi har brug for at nyfortolke computeren

Interview

Hvis historikerne om 100 år ikke har et webarkiv, kan de ikke skrive det 21. årh. historie. Ordene kommer fra Niels Ole Finnemann, ny professor på IVA, der har stillet op til interview om ustyrlige webdata og et kulturelt skifte i vores brug af medier.

Niels Ole Finnemann

Jeg er drevet af internetforskning

 

FAKTA//

1. september tiltrådte dr.phil. Niels Ole Finnemann som professor i internetteori og internethistorie, elektronisk kulturarv og Digital Humanities på IVA. Niels Ole Finnemann kommer fra Aarhus Universitet, hvor han var grundlægger og leder af Center for Internetforskning. Han er allerede et kendt ansigt på IVA, hvor han både har været censor, foredragsholder og bidragyder til antologier med IVA-relevans – og også markeret sig i diskussionen om bibliotekernes udvikling.

Digitalt materiale forsvinder lynhurtigt, så hvis vi skal dokumentere historien, skal vi arkivere dem. Vi har på Center for Internetforskning sammen med Det Kongelige bibliotek og Statsbiblioteket de sidste 10 år arbejdet på at opbygge et stort nationalt arkiv. Samtidig har vi også udviklet metoder til at analysere disse data, der jo er en slags big data. Arkiverede webdata er ustyrlige og meget mere komplekse end andre data. I dag producerer vi mange forskellige slags digitale materialer, så metodeudvikling er helt essentielt.

En anden ting er, at der produceres så store mængder data, og vi simpelthen ikke kan nå at analysere alt. Man plejer at sige, at der de sidste 2 år er blevet produceret lige så meget information som i hele menneskehedens historie, så vi leder efter metoder til at overskue disse mængder, og se, om der gemmer sig mønstre om samfundet i dem.

Den store mediehistorie

Et andet vigtigt område er de digitale mediers rolle i forhold til den store mediehistorie. Internettet er et medie på linje med de andre, men samtidig er det noget helt andet. For mig er den store udfordring at få informationstænkningen til at hænge sammen med en medieforståelse. De digitale medier sprænger det gamle mediebegreb og forestillingen om massemedier. I dag digitaliserer vi alt.  Vi har online services, der behandler vores pacemaker, og kan få data fra det ydre rum. Man kan tale om en udvidet medialisering, og det er måske kernefortællingen i det 21. århundrede, hvor en større og større del af samfundslivet foregår i digitale genrer på digitale medieplatforme - og langt de fleste af dem har vi endnu ikke set.

Bibliotekerne i konkurrence

I biblioteksverdenen er digitale medier mest brugt som redskab til at digitalisere al den viden, vi har på hylderne, hvor bogen og arkivet er forbilledet. Før havde vi mange identiske biblioteker, der udførte den samme opgave hvert sit sted. Det giver ikke længere nogen mening. Nu kan ét bibliotek servicere hele landet, og så kan det enkelte bibliotek udnytte deres lokale forhold. Men det betyder også, at bibliotekerne kommer i konkurrence med både Google og Danmarks Radio. Der opstår et helt register af nye konkurrenter og mulige samarbejdspartnere, og det landskab er slet ikke færdigtegnet. Her har vi på IVA en vigtig rolle i forhold til at tegne de scenarier, der kan tænkes i den sammenhæng.

Gamle og nye data på web

På den ene side har vi webarkiver med data fra de gamle medier, som består af digitale kopier, hvor vi har defineret digitaliseringsformaterne. På den anden siden har vi data, vi får direkte fra web, som er skabt af en kaotisk mængde af mange udbydere. Vi skal fortsat stadig arbejde med den klassisk kulturarv, og her er det interessant, at Google nu har digitaliseret 30 % af alle verdens bøger. Men nu kan vi lave "long data studier" og eksempelvis få en lynhurtig oversigt over, hvordan ordet "information" har været anvendt inden for det korpus, man har. Det kan alle gøre, og hele humaniora vil blive berørt af at kunne udnytte dette nye vidensreservoir. Men der opstår helt nye spørgsmål i kølvandet på disse problemstillinger, og hvis historikerne om 50 år ikke har et webarkiv, så har de ikke noget at skrive historie om, når de skal skrive det 21. århundredes historie.

Hovedvægten skal lægges på søgning

Jeg vil arbejde videre med at få et adækvat mediebegreb til at spille sammen med digitale medier. Information er kontekstuel, men den måde, den materialiserer sig på, har også en betydning. At materialet er digitalt har bestemte implikationer, så der er et stort behov for metodeudvikling inden for softwarestøttet analyse af store datamænger. Jeg tror ikke på de fuldautomatiske løsninger, resultaterne bliver alt for gennemsnitlige.

Men jeg kommer også til byen for at indgå i nye samarbejder, og jeg kunne godt forestille mig, man kunne etablere en række tværfakultære samarbejder, for naturvidenskaben ligger inde med rigtig store datamængder, der også vil kunne analyseres på andre måder end de plejer.

Overordnet set mener jeg, vi har brug for at nyfortolke computeren. Tidligere har vægten ligget på beregning og human computer interaction, nu skal den lægges på søgning. Jeg vil meget gerne skrive en historie om de digitale mediers historiske udvikling, og det vil være forskelligt fra at skrive computerens historie.

Vi står midt i et kulturelt skifte, og der er store opbrud på vej. Vi skal have tematiseret de kulturelle dimensioner, der er i informationsbehandling, og omvendt også de digitale aspekter, der er i al kultur i dag.