1. april 2014

Brugerundersøgelser, der kan bruges

Uddannelsesnyt

Morten Hertzum er lige tiltrådt som professor på IVA. Han holder mest af at befinde sig i krydsfeltet mellem menneske og maskine, forsker i brugervenlighed og har bl.a. hjulpet hospitaler til at få bedre overblik i komplekse situationer.

Brugervenlighed behøver ikke være kompleks

Udgangspunktet for Morten Hertzums forskning er brugbarhed. Hvordan kan vi undersøge, om IT-systemer er brugbare? Hvilke metoder skal vi bruge, og hvad er brugbarhed i det hele taget? Han har undersøgt websystemer af alle tænkelige karakterer lige fra biludlejning på websites til brugervenlighed i Word. Tilgangen er pragmatisk, for ifølge Morten Hertzum kan de mest anvendelige metoder som for eksempel tænke-højt tests i en række situationer være mere nyttige end mere detaljerede metoder, der kan ende med at være så indviklede, så folk aldrig får dem brugt. Men kun til en hvis grænse, forklarer han:

Professor Morten Hertzum

"I 90'erne havde vi en vis laissez-faire-agtig anvendelse af metoderne, og det er stadigvæk fint nok, hvis man bare er opmærksom på hvilke risici, det indebærer. I dag beskæftiger vi os meget med at forstå begrænsningerne ved de enkelte metoder og hvad, vi skal tage højde for. Ofte tror man, at hvis man har en god evalueringsmetode, så når man altid frem til det samme resultat. Men det er ikke tilfældet. Det er lidt ligesom madopskrifter, hvor det også afhænger af kokken. Hvis man har brug for mere stringente resultater, så skal man bruge mere komplicerede metoder.

Hold fast i, hvad systemet skal gøre for dig

Morten Hertzum understreger vigtigheden af, at man hele tiden har fokus på, hvilken effekt, man vil opnå med et IT-system og holder den rette kurs hen imod, hvad systemet skal gøre for os.

"Alt for ofte sker der det, at vi hurtigt omsætter den ønskede effekt til en funktionalitet. Så går al energien med at opnå denne funktionalitet, og man glemmer måske, hvad man gerne ville. Rigtig mange systemer ender med at kunne gøre det, der står i kontrakten, men måske er problemet lige så bøvlet, som det var før – eller bøvlet på en anden måde!"

En vigtig brik i Morten Hertzums tilgang til forskningen er, at han bevidst gør en dyd ud af at blande kvalitative og kvantitative data. Det giver det bedste resultat og den bedste balance, hvis der er mulighed for at få begge dele med ind i undersøgelserne.

Sundhedssektoren som eksempel

Morten Hertzum og hans kolleger har de sidste 8 år brugt sundhedssektoren som eksempel og arbejdet med de akutafdelinger, der opstod som afløsere for skadestuerne. Her kommer rigtig mange patienter, og personalet har brug for at få et hurtigt overblik. Løsningen blev en informationstavle på væggen med enkelte informationer om patienterne, så man hele tiden havde styr på, hvor man var i forløbet, og hvem der gjorde hvad.

Elektronisk tavle i brug

"Det, der har givet tavlerne værdi, er sådan set, at der ikke står så meget på dem", forklarer Morten Hertzum. "De udfyldes for en del manuelt, men er samtidig elektroniske og lænket op til patientjournalen. Det er en balanceagt, for der er rigtigt meget information om hver patient. Tavlerne skal ikke fortælle det hele. Meningen er, at man kan gå forbi og lynhurtigt få overblikket, også i forhold til ressourcer og hvordan arbejdet skal tilrettelægges."

Forskernes opgave er at evaluere på projektet og også forholde sig til eventuelle utilsigtede og positive aspekter, der dukker op undervejs. Morten Hertzum fortæller, at man har kunnet måle på begrebet "varme hænder". Efter indførelsen af tavlerne har sygeplejerskerne fået næsten 44 minutters mere tid inde på stuerne hos patienterne per vagt, fordi de hele tiden via tavlen har overblikket over, hvor travlt der er og ved, om de kan blive lidt længere hos den samme patient eller skal haste videre.

Til efteråret vil Morten Hertzum i samarbejde med Birger Hjørland og Lorna Wildgaard holde et kursus på IVA om sundhedsinformatik.

Informationstavler på akutafdelinger
Forskningsprojektet er udført i samarbejde med professor Jesper Simonsen, Roskilde Universitet, og har fået midler fra Vækstforum Sjælland og Innovasjon Norge. Over de sidste 8 år har der endvidere været tilknyttet 6 ph.d.-studerende. Informationstavlerne er udviklet af det norske firma Imatis med ekspertise i procesovervågning i relation til olieudvinding. I øjeblikket forhandles om de sidste faser i et projekt med Nykøbing Falster Sygehus, hvor tavlerne indføres på alle afdelinger.

Kulturens rolle

På IVA skal Morten Hertzum også deltage i LARM-projektet om tilgængeliggørelse af lydfiler, og det ser han frem til.

"Jeg har bifag i kultursociologi, og jeg synes, jeg bruger det rigtig meget. Når jeg beskæftiger mig med IT, handler det om, hvad den bruges til og alle processerne rundt omkring den – både de psykologiske, kulturelle og sociale. Hvis man skal undersøge, om noget bliver til gavn for nogen, så kan man med fordel anvende kultursociologiske undersøgelser. På mange måder har jeg meget berøring med kultur, især professionskulturer. Det er også vigtigt at arbejde med samarbejdselementet i relation til informationssøgning. Der sker noget mere og andet, når en gruppe skal gøre noget sammen."


Bodil Christensen