Cosplay-aften på Nationalmuseet
2. semester på IVA er projektarbejde-semestret. I et semester fyldt med teoriundervisning og gruppearbejde fik Visuel Kommunikation dog plads til en pause i skemaet i form af en udflugt.
En tur på Nationalmuseet er ofte forbundet med en hyggelig weekendtur eller en folkeskoleudflugt, men for Visuel Kommunikation-holdet på 2. semester var det grundlag for en plakatøvelse uddelt af Lorna Wildgaard.
Øvelsen gik ud på at udforske og formidle japansk kultur, nærmere betegnet den velkendte cosplay-kultur, som man også kan finde blandt Danmarks unge.
Cosplay-kulturen er støt og roligt kommet til Danmark fra Japan siden dens spæde start i Europa i 60’erne under Star Trek-epidemien. I løbet af de sidste par år har miljøet dog arbejdet sig ud fra undergrunden og ind i vores hverdag – nok til at selv Nationalmuseet nu også har en udstilling om det.
På åbningsaftenen var det anbefalet, at IVA-studerende på Visuel Kommunikation-holdet deltog for at samle viden til den førnævnte opgave. Dog var det ikke universitetsstuderende, der dominerede Nationalmuseet den aften.
I hver krog af museet – både i indgangshallen, der var fyldt med mennesker, høj musik og duften af velkendt japansk mad, og på selve udstillingen, der blandt andet fremviste alt fra kostumer lavet af den danske konkurrence-cosplayer Mie Roesgaard til originale japanske dragter – stødte man på en samling af både velkendte og ukendte karakterer fra bøger, film og serier verden over.
Aktiviteten at klæde sig ud som en karakter fra en bog, tegneserie, film eller lignende. Aktiviteten har grundlag i japansk kultur.
I et lille rum med en scene optrådte Danmarks fineste cosplayers – en samling mennesker der alle tidligere havde vundet konkurrencer i både ind- og udland for deres flotte kostumer og kreative optrædener. Flere af disse cosplayers var velkendte nok til at skrive autografer til bedårende fans og endda tjene penge på, hvad mange ellers betragter som en hobby.
Denne kultur, dog komplet separat fra de flestes hverdag, er voksende i det danske samfund med flere tusinde deltagere til forskellige årlige konventioner rundt omkring i landet.
Af Rikke Jessen