Et dynamisk kort, der skaber sammenhængskraft
Bispebjergs lokalplan er blevet grundigt analyseret af studerende fra MEF, IKK og IVA. Kristin, Lea, Natali og Jon vil bygge en app, hvor folk via dynamiske kort fortæller deres historier fra området og finder sammen om fælles interesser.
"Hvert menneske har sin personlige historie. Du behøver ikke have en etnisk label i panden, for du har meget mere i dig end din etnicitet.dskift denne tekst med selve citatet.
Kristin R. Vilhjalmsdottir
Bispebjergs lokalplan er blevet grundigt analyseret af studerende fra MEF, IKK og IVA. Kristin, Lea, Natali og Jon vil bygge en app, hvor folk via dynamiske kort fortæller deres historier fra området og finder sammen om fælles interesser.
Man tager et kort over Bispebjerg, lægger det ind i en app og plotter steder ind, hvor folk fortæller om deres bedste oplevelse fra området. Alt lige fra hvor man fik det første kys, til hvordan man mødte sin nabo. Alle disse historier udgør fortællelaget, men der kommer mange lag i kortet udover fortællelaget. Der bliver også et sproglag, hvor man kan se, hvilken sproglig rigdom der hersker i området, et historielag med beretninger fra gamle dage, et fotografilag med både hjertelige og skæve billeder og endelig et ønskelag, hvor alle i området kan ønske alt lige fra en ny legeplads til en skakklub og på den måde skabe dialog med kommunen.
App'en findes ikke endnu, men projektet ligger klart, og lige nu er de studerende ved at finde samarbejdspartnere, der måske vil tage over og gøre de dynamiske kort til en realitet. Det er lidt af en bedrift, at de har fundet tid til at tale med Insight IVA, for den 10. december skal projektet, sammen med alle de andre projekter fra undervisningen i Kulturelt iværksætteri og tværfaglige praksiskompetencer, præsenteres for lokaludvalget på Bispebjerg.
Sammenhængskraft og lækkerhed
De studerende vil gerne styrke sammenhængskraften i Bispebjerg, for de har en fornemmelse af, at det ikke er særligt populært at bo der. Folk er der mere på transit. Nogle mener også, det er en hård bebyggelse, der måske mangler stemning og oplevelser. Men netop derfor er det vigtigt, at de forskellige mennesker i Bispebjerg selv bliver aktive medskabere af kortene, og måske kan det være et lag om strikning, der skal til for at skabe samhørighed, mener Natali.
Kortet kunne blive til gavn for nye i bydelen, så de hurtigere føler sig hjemme. Hvis man inviterer med åbne arme, vil nye hurtigt føle sig velkomne. Kristin tilføjer:
"Hvert menneske har sin personlige historie. Du behøver ikke have en etnisk label i panden, for du har meget mere i dig end din etnicitet. Multikulturalisme er os alle sammen, og i vores projekt har vi fokus på alle borgere og ikke på udlændinge, danskere, unge eller gamle. Vi arbejder med det dynamiske og udvidede kulturbegreb, og viser hvad kultur også kan være".
Jon supplerer med, at skolerne i området også kunne arbejde med forskellige lag i kortet i relation til undervisningen. Eleverne kunne som en slags geotacking vise og fortælle om spændende ting, de har været ude og opleve.
Historiefortælling
Projektet skal starte et sted, så det er meningen, at projektgruppen i første omgang lægger små historier ud, som de skriver om borgere, der er med på ideen. Jon fortæller, at han allerede har prøvet lidt i den retning via en Instagram-profil (Jonbjarnicom), hvor han taler med folk, tager et foto og lægger det op.
"Det må gerne være lidt skævt, men man skal ikke stille sig kritisk. Jeg har fotograferet en del hjemløse og folk, der lever på kanten og fået muligheden for at vise dem fra en helt anden side. Det må ikke være valoriseret, nærmest uvildigt. Jeg søger at fortælle historien ud fra deres præmisser, så vi adopterer det ud fra deres virkelighedsbillede - uden at tage vores egne fordomme med. I dag er vi meget globaliserede og har mulighed for at flytte os rigtig meget, men denne fleksibilitet er ikke for alle. Mange bevæger sig meget lidt rundt, og hvis vi kan give et billede på, hvem "de andre" i virkeligheden er, så får vi måske et mere trygt forhold til dem".
De studerende understreger gang på gang, at indgangsvinklen skal være positiv, og det hænger blandt andet sammen med den samfundssituation, vi står i lige nu, og det, der sker i hele verden, forklarer Natali:
"
- Folk er så hurtige til at pege fingre ad hinanden via sociale medier og dømme. Vi vil prøve at få noget positivt ind i hverdagen. Mange andre har lavet kort, bl.a. audiowalks, men vi vil gerne lave et redskab, der hele tiden bliver bygget op, så man bliver defineret af det.
Kan tværfagligheden blive til virkelighed?
Kristin beskriver sig selv som den gamle rotte, der især har fundet det tværfaglige rigtig spændende:
"Vi møder op med mange forskellige erfaringer og forskellige aldre. Jeg er den gamle rotte, har arbejdet som lærer og interkulturel projektleder i 7 år, og for mig har det været fantastisk at knytte teorier på. Vi har også haft forskellige måder at inddrage sociale medier på, og i forhold til studieteknikker har vi også kunnet lære meget af hinanden."
Lige nu overvejer Kristin, Lea, Natali og Jon alt det tekniske. Deres projekt skal ses som et forslag og et scenarie beskrevet så grundigt som muligt, og så bliver udfordringen at finde andre, der vil udføre det. Natali fortæller, at de har overvejet at tage kontakt til KEA på Bispebjerg og høre, om de ville samarbejde og udvikle app'en med dem, for som hun siger, det kunne være sjovt at inddrage andre, der selv er under uddannelse og kunne lære noget af processen.
Hvem er Kristin, Lea, Natali og Jon? Insight IVA har bedt de fire i gruppen fortælle lidt om deres baggrund.