Forskning om forskningsbiblioteker - få overblik og inspiration

Professor Birger Hjørland har sammen med lektor Helene Høyrup og lektor Hans Jørn Nielsen redigeret et temanummer af tidsskriftet Journal of Documentation, som sætter fokus på forskningsbibliotekernes fremtid.

Temanummeret indeholder fem artikler, hvoraf to er skrevet af forskere fra IVA. Tidsskriftet er tilgængeligt online via REX, og nummeret har titlen "The future of research libraries" (Volume 70, Issue 2, 2014).

Forskningsbiblioteker og digitale medier

Det første bidrag er skrevet af Niels Ole Finnemann og har titlen "Research libraries and the internet – on the transformative dynamic between institutions and digital media". Artiklen undersøger situationen for forskningsbiblioteker i et bredere perspektiv i forhold til udviklingen af de digitale medier.

Det revolutionære potentiale i disse medier er demonstreret i forskellige stadier af udviklingen af det indbyrdes forhold mellem digitalisering, digitale medier og forskningsbiblioteker. I dag har den historiske dynamik nået et punkt, hvor alle institutioner, der beskæftiger sig med videnshåndtering, bliver nødt til at redefinere sig selv. Forskningsbiblioteker bliver gradvist indarbejdet i en række nye "forskningsinfrastrukturer", som bliver bygget op omkring forskellige former for datamaterialer. Hvert forskningsbibliotek kan specialisere sig ifølge nogle koordinerede kriterier.

Forvaltning af data

Det næste bidrag af Hans Jørn Nielsen og Birger Hjørland har titlen "Curating research data: the potential roles of libraries and information professionals." Et stort spørgsmål i den aktuelle litteratur om forskningsbiblioteker er deres potentielle rolle i at forvalte forskningsdata. Artiklen undersøger argumenterne for og imod denne opgave, der udføres af biblioteker og informationsmedarbejdere, og præsenterer de mange konkurrenter bibliotekerne har på dette område. Den analyserer eller evaluerer dog ikke konkrete værktøjer eller tjenesteydelser til datastyring.

Artiklen ser på definitionen og forståelsen af "data" for at belyse ligheder og forskelle mellem de traditionelle roller inden for dokumenthåndtering versus datastyring. Desuden overvejes de mange alternativer til forskningsbiblioteker som datakurateringsinstitutioner. Selv om forskningsbiblioteker også kan have en vigtig rolle at spille, bliver mange data produceret og arrangeret af andre organisationer, f.eks. meteorologiske institutter, i hvilket tilfælde det synes naivt at overveje bibliotekerne som hovedaktør. En vigtig ny skabelse er Data Citation Index, introduceret i oktober 2012 af Thomson Reuters på platformen Web of Knowledge. En sådan central registrering af data (både generel og domænespecifik) er en naturlig forlængelse af bibliografiske databaser og dermed en potentiel opgave for informationsmedarbejdere.

Det semantiske web

Det tredje bidrag "From containers to content to context: the changing role of libraries in eScience and eScholarship" er skrevet af Stefan Gradmann. Denne meget illustrerede artikel behandler forskningsbibliotekernes rolle i forhold til front-end teknologier på internettet som det semantiske web, Resource Description Framework (RDF), "linked data", "web of things", "nanopublications" osv. Forfatteren finder, at "the actual distinction between documents, their content data and related metadata becomes increasingly meaningless and obsolete – the current discussion of data curation in scientific working environments probably reflects this change!"

Hvad angår forskningsbibliotekernes og informationsmedarbejdernes rolle, foreslår forfatteren at hjælpe forskere f.eks. ved at udvikle semantisk abstracting og navngivet enhedsgenkendelse for at aktivere "strategisk læsning" samt kontekstualisering af informationsobjekter som grundlag for at skabe nye muligheder for viden.

Udformning af domæner

Det fjerde bidrag er skrevet af professor Hans Dam Christensen og har titlen "The framing of scientific domains: about UNISIST, domain analysis and art history". Denne artikel fortsætter det tidligere arbejde af Fjordback Søndergaard et al. (2003) og Hjørland et al. (2005) med at modellere videnskabelige domæner fra et informationsvidenskabeligt synspunkt.

For første gang bliver UNISIST-modellen diskuteret i relation til et bestemt domæne (kunsthistorie i dette tilfælde). Den generelle idé er, at avanceret informationssøgning kræver – eller i det mindste kan få gavn af – viden om, hvordan oplysningerne er organiseret i det domæne, der søges i. Der er behov for undersøgelser på alle områder, og disse undersøgelser kan tjene både forskningsbiblioteker og informationsmedarbejdere i andre institutioner. Håbet er, at denne undersøgelse kan inspirere flere forskere til at fortsætte analysen af udformningen, beskrivelsen og diskussionen af alle slags domæner.

Biblioteket i forandring

Det femte og sidste bidrag har titlen "Research libraries in a modern environment" og er skrevet af Elena Maceviciute. Denne artikel giver et bredt overblik over tendenserne i studier af forskningsbiblioteker. Forfatteren finder, at forskningsbiblioteker besidder en overraskende robusthed og en evne til at ændre sig over korte tidsperioder.

Maceviute hævder, at denne evne gør forsknings- og akademiske biblioteker perfekt tilpassede til de nuværende tider med uophørlige transformationer i modsætning til den udbredte stereotype og billede af dem som konservative institutioner.