Gå efter lyden af 100.000 mennesker

Den fede energi

Det er fredag, og Sofie er træt, fordi hun har svaret på infomails og passet Facebook til ud på de små timer. Alligevel orker hun at komme til frokost med mig på IVA, og da hun har fået stillet den værste sult, har hun et væld af historier om alt det, hun har oplevet i sin praktiktid.

'Jeg har fået konfetti i min tagrende, vil I gerne komme og fjerne det?' Det kunne være en af de mails, Sofie har besvaret, men heldigvis har der ikke været så mange klager, og en af hendes kolleger på Distortion passer den såkaldte beboertelefon, hvor man ind imellem skal trække på mange kontakter for at klare problemerne.

Sofie læser på 2. semester af kandidaten, og selv om det lige nu er hårdt at være en del af Distortion, er hun rigtig glad for det. Som udgangspunkt havde hun den banefordel, at hun allerede selv havde været frivillig projektleder i Artist Care-afdelingen hos Distortion, så hun kendte organisationen rigtig godt, inden hun lagde billet ind på deres praktikopslag:

"Det fedeste er energien. Det er en spændende og atypisk arbejdsplads. Der er ikke så mange midler, og vores kontor er et atelier, hvor der arbejder en masse kreative mennesker. Jeg tror, det er alle de frivillige, der gør et eller andet ved dynamikken."

Hvordan sælger man 10.000 armbånd, som ingen behøver købe?

"Jeg har været tovholder på gadearmbåndskampagnen Distortion Million, hvor vi skulle sælge 10.000 armbånd for at skaffe penge til næste års Distortion. Rengøring, sikkerhed, hegn og alt muligt koster virkelig meget. Det var en udfordring, lidt lige som at sælge licens til fjernsyn."

"Vi prøvede at skabe en fortælling om, hvad du går glip af, hvis der ikke længere er Distortion, og så lavede vi en videofestival med grundlæggeren Thomas Fleurquin. Vi prøvede at fortælle det alvorlige på en humoristisk måde. Vi lavede også en hjemmeside med et barometer, så man hele tiden kunne se hvor mange armbånd, vi havde solgt. Og det lykkedes – vi har endda solgt flere end de 10.000."

Jeg har en pandelampe på, som ingen andre har

"Jeg føler, at når man har læst informationsvidenskab og kulturformidling, så har man et helt andet forhold til information. Jeg har vaner, der er anderledes end andres – det er som om, jeg har en pandelampe på, som ingen andre har. Det er lettere for mig at researche om artister, finde journalister mv. Det er hurtigere og nemmere for mig at gøre det end for andre, og folk bliver vildt imponeret over det. For hvert semester tænker man måske, har jeg egentlig lært noget brugbart? Men når man så kommer ud og får det i hænderne og bruger det i praksis, så opdager man, at det har man!"

"Jeg har også haft om algoritmer i Vidensmedier, og det er virkelig relevant for os lige nu. Distortion bruger meget Facebook, og fordi vi er en kommerciel side med over 100.000 likes, vil de gerne tjene penge på os, så derfor dykker de vores opslag. Vi bliver nødt til at time det til de helt rigtige tidspunkter og må ikke komme ud med for mange opslag i træk. Så det er gået op for mig, at vores uddannelse er relevant på rigtig mange måder."

Hvorfor tage i praktik?

Hvis man spørger Sofie, om hun har 3 gode grunde eller gode råd til studerende, der overvejer praktik, så tøver hun ikke et sekund: "Det er sundt. Det er rigtig sundt at komme lidt væk fra skolen og komme ud at arbejde med de værktøjer, man har fået og få nogle andre øjne på det. Det er fedt at få lidt respons fra professionelle folk om, at man er god. Og man skal ikke stresse så meget over den rapport, man skal skrive. Man skal bare gøre det, og så se hvad der sker. Og man får rigtig god hjælp fra administrationen."

Sofie har ikke været helt så meget ude på gaderne, som hun ville, for i sidste øjeblik blev hun også projektleder for en række videografer og fotografer. Men det gør ikke så meget, for lørdag morgen, når det hele er slut, tager alle fra Distortion længere ud i skoven og fester videre.