Hvis det går over
Anna Arendse Thorsen starter på 5. semester i næste uge. Men hvad nok ikke alle ved er, at hun samtidig debuterer med sin nye roman ”Hvis det går over”, der udkommer på forlaget Vild Maskine i løbet af efteråret.
Anna Arendse har fundet vej til IVA selv om undervisningen ikke er begyndt endnu, og med munden fuld af nødder og en varm kop kaffe foran sig fortæller hun mig, hvad hendes bog handler om:
"Det er en young adult roman, altså en ungdomsroman, som også kan læses af voksne. Den handler om en pige, der går i 3. g i en forstad til København, som har forskellige psykiske problemer, lige er flyttet hjemmefra og forelsker sig i de forkerte. Den klassiske udviklingsroman. Det startede egentlig med, at jeg gerne ville skrive om de forhold og de mennesker, der på meget kort tid går ind og ud af ens liv. Man forelsker sig lynhurtigt, har måske et stormfuldt forhold på 3 uger, og så er det slut. Jeg ville gerne skrive en komprimeret fortælling om dét, at man bagefter sidder og tænker, hvad skulle det nu til for. Noget om manglen på kontinuitet."
Anna Arendse Thorsen
Har det noget at gøre med den tid, vi lever i, vil den meget voksne interviewer gerne vide:
"Bogen centrerer sig om min egen og den følgende generation af unge – kaldet Y eller Z eller Tinder-generationen. Den måde hvorpå man som 18-årig kan møde folk, prøve dem af og smide dem væk på kort tid. Romanen handler også meget om at være meget ung men alligevel føle sig meget gammel, og om behovet for at eksponere sig selv for alle mulige oplevelser i et konstant forsøg på at finde ud af, hvem man er."
"Det er jo i dag indlejret i vores ungdomskultur, at vi hele tiden skal være i gang med noget og i udvikling. Lav nogen fejl, oplev noget. Forældregenerationen, 68’erne, opfordrer os til at gå ud og gøre en forskel – der skal ske noget. Samtidig med, at man skal finde sin egen unikhed. Du skal finde det, som gør dig speciel, og du skal være disponibel – bl.a. i forhold til de sociale medier. Du er hele tiden til eksponering og skal hele tiden tænke din selvfortælling ind i alt, hvad du gør. Det hele er ligesom en stor scene. Hvis man er usikker på sig selv og sin egen identitet kan det være fristende bare at spejle sig i det billede, de andre har af dig."
Vild Maskine er et nyt forlag, der tidligere har udgivet især udenlandsk litteratur inden for børne-, ungdoms- og voksengenren. Anna Arendse har siden 2014 holdt oplæg på skoler og gymnasier med sine tekster, og skal i løbet af det kommende år på flere skolebesøg og holde temadage med oplæg i forbindelse med debutromanen. "Hvis det går over" er planlagt til også at udkomme som e- og lydbog.
Er det ikke super svært at studere og skrive samtidig?
"Jeg har hele tiden tænkt, at jeg ville holde fast i skrivningen, selv om jeg gik på uni. Men jeg blev virkelig overrasket over, hvor meget man blev belønnet for at tænke kreativt i projekter og opgaver her på IVA, også når man for eksempel skriver opgave i IAS. Jeg skriver altid kreative indledninger til mine opgaver, og i starten var jeg nervøs for, om det nu også var tilladt akademisk, men jeg har fået rigtig positiv feedback. Mit faglige fokus ligger mest på kulturformidlingen. På 2. semester gik jeg sammen med to veninder om et gruppeprojekt om paratekster i faget Litteratur og Litteraturformidling. Her fundraisede vi en børnebog, som var skrevet af mig, illustreret af den ene kvinde, som er gammel grafiker og udgivet af den tredje pige, som har et mikroforlag. Vi fik samlet penge ind til udgivelsen og var ude på min gamle folkeskole og på Islands Brygge Bibliotek og læse den med nogle klasser. Vi lavede måske ikke verdens bedste opgave, men vi fik rigtig meget ud af projektet."
Jeg fornemmer, du har skrevet gennem længere tid, er det rigtigt?
"Ja, men det er først i løbet af de sidste tre år, at det er noget, jeg aktivt har søgt, dyrket og fortalt folk om. Der er forfattere i min familie, men det at springe ud af det skønlitterære skab var for mig ikke noget, man bare gjorde. Jeg bruger meget mig selv i mine tekster. Ikke fordi min tilværelse på nogen måde er mere interessant end alle andres. Men fordi jeg føler, at hvis jeg skal beskrive noget ærligt om vores samfund og om andre, så er jeg nødt til at starte med selv at gå planken ud. Man er nødt til at skrive om det, man ved noget om. Når det er sagt, så tror jeg ikke, jeg bliver ved med at skrive autofiktion i fremtiden – men det har fungeret som en slags kunstnerisk udgangspunkt for mig."
Allerede i 2014 fik Anna udgivet et digt på bagsiden af Politiken med titlen I en alder af 21, som jeg godt må bringe indledningen til her:
"I en alder af 21
har jeg opfundet ord
Og organiseret hverdagene i farver
Nyder jeg lidt mere tusmørket der falder
eller skyernes violette skær
Men lidt mindre drenge der spiller guitar
og lidt mindre Tivolis lys om natten
fra 5a på hovedet i seng
I en alder af 21 kan jeg stadig huske dit smil
Men øver mig hver dag på at glemme"
Læs hele digtet på Annas blog