18. februar 2014

Hvordan definerer vi information?

Forskning

Sille Obelitz Søe fortæller om sit ph.d.-projekt, der undersøger begreberne information, misinformation og dis-information.

Hvilke forskningsområder interesserer dig mest?
Min primære interesse ligger inden for filosofien – erkendelsesteori og sprogfilosofi – og i særdeleshed informationsfilosofi. Det er også det område, jeg har placeret mit projekt indenfor, da det på sin vis er filosofiens svar på informationsvidenskab.

Hvad handler dit ph.d.-projekt om?
Det handler om begreberne information, misinformation og dis-information, og hvordan de tre begreber er blevet defineret primært i informationsfilosofi men til dels også i informationsvidenskab. Der henvises f.eks. til forskellige informationsvidenskabelige teoretikere i informationsfilosofien, således at der er et overlap.

"Jeg tror på, at forskning for forskningens egen skyld kan være en kvalitet i sig selv. Det er klart at forskningen skal gavne samfundet, men jeg er ikke sikker på, at samfundet altid ved, hvad det har brug for. I nogle tilfælde bliver det måske først tydeligt, når der foreligger noget konkret forskning, som man ikke havde forestillet sig, men som pludselig viser sig at have et anvendelsespotentiale et overraskende sted.

 

- Sille Obelitz Søe

Når man møder de tre begreber i litteraturen (indenfor informationsfilosofi), defineres de ved, at information er sandfærdig, misinformation er falsk, selv om det ikke er intentionen, mens dis-information er bevidst falsk – altså en intenderet vildledning eller manipulation. Dét, jeg indtil videre har registreret, er, at de tre begreber stort set altid defineres hver for sig. Det er de færreste, der kigger på flere af begreberne samtidig, og det betyder, at der findes nogle huller i det samlede billede, hvis man sætter begreberne op som en tredeling. Jeg vil vove at påstå, at der mangler noget i den måde, de tre begreber defineres på. Det problem kan bl.a. løses ved at indføre en ekstra kategori, eller en udvidelse af informationsbegrebet, hvor information ikke nødvendigvis er sandt, men har nogle andre kriterier og bliver defineret på anden vis. Information bliver i informationsfilosofien defineret på baggrund af sprogfilosoffen H. P Grice og hans begreb om naturlig mening. Men Grice har også et begreb om ikke-naturlig mening, og hvis man lader dette begreb spille en rolle i forhold til information, så begynder billedet at blive mere helt.

Er du involveret i andre projekter?
Ikke her på IVA, men jeg er tilknyttet forsker på et projekt i Lund, der hedder KDW (Knowledge in a Digital World). Projektet er et samarbejde mellem Lunds afdeling for teoretisk filosofi og afdelingen for informationsvidenskab. KDW hører under et større projekt på teoretisk filosofi, LUIQ (Lund University Information Quality), som jeg også er tilknyttet. LUIQ fungerer som en overordnet ramme og har en masse underprojekter, heriblandt KDW. Jeg er blevet tilknyttet forsker på de to projekter fordi jeg besøgte afdelingen for teoretisk filosofi i efteråret. Dette gjorde jeg bl.a. fordi de to projekter er relevante for mit ph.d.-projekt, der med sit fokus på information, misinformation og disinformation i krydsfeltet mellem filisofi og informationsvidenskab også er relevant for Lund. Samarbejdet giver desuden gode muligheder for professionel sparring og idéudveksling.

Hvad er det vigtigste for dig i din forskning?
Det er vigtigt for mig, at det giver mening. I første omgang for mig og mine fagfæller. Jeg tror på, at forskning for forskningens egen skyld kan være en kvalitet i sig selv. Det er klart at forskningen skal gavne samfundet, men jeg er ikke sikker på, at samfundet altid ved, hvad det har brug for. I nogle tilfælde bliver det måske først tydeligt, når der foreligger noget konkret forskning, som man ikke havde forestillet sig, men som pludselig viser sig at have et anvendelsespotentiale et overraskende sted. Hvad anvendelsespotentialet viser sig at blive for min egen forskning, er svært at sige meget kontant, men et forsigtigt bud kunne være at det er relevant og vigtigt at forholde sig til begreberne information, misinformation og dis-information, fordi det er nogle, vi støder meget på i øjeblikket – især i sammenhæng med de sociale medier og internettet generelt. Det er vigtigt at have en idé om, hvordan vi skal kategorisere det.

Hvilke fagtidsskrifter og biblioteksblade kan du bedst lide at læse?
Jeg læser sjældent hele fagblade eller tidsskrifter. Jeg foretrækker at læse enkelte artikler, men det er meget forskelligt, hvor de kommer fra.

Hvad læser du i din fritid?
Jeg læser primært engelsksprogede romaner, som har et filosofisk eller fabulerende islæt. Jeg er glad for forfatteren Jasper Fforde, som skriver fantasy-agtige bøger om filosofi og litteratur. Jeg har også læst en del af den japanske forfatter Murakami. Og Ransom Riggs, som har skrevet bogen "Miss Peregrine’s Home for Peculiar Children". Den udspiller sig i et fantasy-agtigt, gotisk univers, og handlingen foregår til dels i nogle parallel-verdener, forskudt i tid. Det er ikke et bevidst valg, men jeg læser faktisk ofte bøger, hvor der forekommer parallel-verdener. Men erkendelsesteori er også bygget op om parallel-verdener, så det giver måske meget god mening. Andre bøger, jeg er meget glad for, er Reif Larsens "T.S. Spivet" og "The Curious Incident of the Dog in the Night-Time" af Mark Haddon. Lige nu er jeg i gang med en bog af en taiwansk forfatter, som hedder "The Man with the Compound Eyes".