Informanter til Folkemøde

Vi var fire studerende fra IVA, der i juni drog til Folkemøde i Allinge på Bornholm med et oplysningsprojekt om kildekritik. Her følger en kort beretning om vores oplevelse af Folkemødet 2013.

Hvorfor Folkemøde?

Vi er en lille gruppe studerende, der i den sidste tid er samledes om at arbejde med størrelser som informationskompetencer, kildekritik og oplysning. Kun fire studerende (Bernd, Rasmus, Simone og Heidi) havde mulighed for at tage med til folkemødet, men et større hold er ansvarlig for projektet, og at turen i det hele taget kunne lade sig gøre. Informanterne kalder vi os selv. Med udgangspunkt i vores informationsvidenskabelige skoling har vi arbejdet med, hvordan man kunne revitalisere den gamle dyd om folkeoplysning, der altid har ligget de informationsfaglige nær. Missionen blev at tage til Bornholm og lave lidt larm omkring, hvor vigtigt det er at have for øje hvilke informationer, man baserer sine holdninger på og forsøge at slå et lille slag for skeptisk omgang med kilder samt integritet i den offentlige debat. Projektet har kørt et halvt års tid, og planen er, at det skal fortsætte langt ud over blot Folkemødet. Bl.a. med afholdelsen af et seminar om emnet til efteråret.

Vi vidste ikke, hvad vi gik ind til, eller hvad turen til Bornholm helt præcist ville medføre. Vi havde forberedt fire workshops og et debatarrangement på folkebiblioteket i Allinge, 1500 flyers og badges, men ingen kunne have forberedt os på, hvilket cirkus Folkemødet skulle vise sig at være. Vores mål var at sætte vigtigheden af informationskompetencer set i forhold til demokratisk indflydelse på dagsorden. Dertil havde vi udarbejdet en hjemmeside, hvorpå vores maskot Infonauten kom med en guide til at navigere i informationsstrømmen, men det viste sig, at det snarere var os, der havde brug for hjælp til at gøre os bemærket blandt al den heftige polemik, der foregik overalt omkring os. 1300 arrangementer kæmpede om deltagernes opmærksomhed, og alt lige fra Greenpeace til atomkraftsfortalere var repræsenteret med facere (gadehverver, red.) i gadebilledet på havnen i Allinge samt naturligvis en mængde virksomheder med de kommercielle interesser, som et sådant tilløbsstykke også tiltrækker.

Da vi drog af sted fra IVA onsdag formiddag d. 12. juni, var vi optimistiske. Vi var fastsatte på, at ligegyldigt hvad der ville komme til at ske, skulle vi om ikke andet nok få skabt nogle kontakter og få os nogle erfaringer, som vi kunne bruge enten til det forestående seminar om informationshåndtering og demokratiudvikling i efteråret eller til Folkemødet i 2014. Vi håbede selvfølgelig også på at kunne tiltrække en håndfuld deltagere til vores workshops men fandt hurtigt ud af, at uden store trækplastrer som ordstyrer med kendis-faktor eller lokkemad som fx gratis fadøl ville det blive en udfordring at få gæster op på første sal i biblioteket, specielt med 25 grader udenfor og Folketingets toppolitikere brægende på talerstole rundt omkring i byen.

Vores debut på Folkemødet

Folkemødet åbnede officielt torsdag kl. 15, og allerede kl. 16 havde vi vores første workshop. Vi konkurrerede om folkets gunst med mediekyndige politikere som Simon Emil Ammitzbøll og Kristian Thulesen Dahl til lyden af rebslagning og træhusbyggeri ved produktionsskolerne uden for bibliotekets vinduer. Herefter tog vi direkte videre til IDA (Ingeniørforeningen i Danmark) og DTU, som afholdt et debatarrangement, styret af Vincent Hendricks, om det danske ingeniør-DNA og den globale konkurrence om talent. Som studerende hæftede vi os ved konkurrence-delen af debatten og fandt det fornøjeligt, at Vincent Hendricks var ordstyrer, eftersom en del af vores eget arbejde med Informanterne er baseret på hans tanker og bogen "Oplysningens blinde vinkel". Efterfølgende var vi forbi Politikens tilholdssted, Gæstegiveren, til en kronikoplæsning af Jan Sonnergaard og derefter Cirkuspladsen til en pinlig omgang Ipod-battle ved Peter Skaarup og Morten Østergaard. Resten af aftenen tilbragte vi med at dele flyers ud i presseområdet og diskutere med andre deltagere ved Folkemødet.

Den følgende dag var vejret dårligt. Vi holdt mest til ved Statsbibliotekets telt på havnen, kaldet Bibzonen, hvor Pernille Drost (Formand, Bibliotekarforbundet) var med i en debat om frivillighed og velfærd. På havnen rendte vi ind i et par Humrådsrepræsentanter fra KU, der ligesom os delte flyers ud. De havde 6000 flyers til at reklamere for ét enkelt arrangement, som KU skulle afholde samme eftermiddag, hvilket igen siger lidt om hvilken intensiv kampagne, der skal til for at fange folks opmærksomhed og sikre et arrangement dets publikum.

Er der overhovedet folk til Folkemødet?

I online deltagerkultur taler man om en 1:9:90 ratio, der beskriver den skæve fordeling mellem dem, der producerer og dem, der konsumerer indhold. Således producerer én ud af hundrede typisk langt størstedelen af tråde og indlæg på et internetforum, mens ni ud af hundrede deltager sporadisk i debatten og de resterende alene er tilskuere, der ikke selv skaber indhold. Sådan forholdt det sig på ingen måde til Folkemødet. Langt størstedelen af de tilstedeværende var folk, der kom med en agenda. Vi deltog fredag i en quiz, hvor 2 ud af 8 deltagerhold bestod af alm. besøgende, mens alle andre var knyttet til en organisation eller politisk parti, der selv stod for andre arrangementer rundt omkring på Folkemødet. Der var med andre ord mange meninger pr. kvadratmeter i Allinge i de dage, men en vis mangel på modtagere af budskaberne. Folkemødet er da også blevet kritiseret en del for at være en arena for lobbyisme mere end et sted, hvor folket møder og kommer tættere på styret. Hver dag stak Folkeuniversitet en række politikere en megafon i hånden, så de fra et vindue kunne tale ud til folket på havnen i Allinge. "Opråb til folket" kaldte de konceptet, men hvad med kommunikation, der går den anden vej? Får folket overhovedet muligheden for at råbe politikerne op? Og har Folkemødet sin berettigelse, hvis det er en fest for dem, der allerede er indviede?

Der var kamp om "folket", altså tilskuere til arrangementer. Hver og hver anden stand forsøgte at lokke folk til sig med gratis fadøl eller lignende. En dominerende fortolkning af, hvad der berettiger ordet folk i "Folkemøde" var altså at gøre tilbuddene folkelige, hvilket resulterede i en meget festlig stemning men ikke særlig udfordrende debat. Vi søgte på et tidspunkt ly for regnen i et cirkustelt, hvor Bertel Haarder og Morgens Lykketoft befandt sig. De skulle diskutere magtens væsen - et arrangement, der blev afholdt af Berlingske Media i forlængelse af offentliggørelsen af deres liste over de 100 mest magtfulde danskere. Et af de mere saglige arrangementer, der dog hverken udfordrede dets paneldeltagere eller forsøgte at inddrage publikum i samtalen.

60.000 folk?

Arrangørerne var hurtige til at erklære mødet for en succes, da det nåede op over det forventede antal besøgende. Bornholm Tidende skrev søndag, at der sammenlagt havde været over 60.000 mennesker over de fire dage, Folkemødet strakte sig over, og Politiken, der også var mødt talstærkt op i Allinge, var hurtige til at gengive denne information - uden at tage højde for, hvordan denne besøgsstatistik var ført.

Vi talte en del om, hvordan vi ikke havde oplevelsen af at være omgivet af 60.000 mennesker. For det første var toiletterne for rene, og for det andet var parkeringspladserne for tomme. Det gav derfor først mening, da vi fandt ud af, hvordan man var kommet frem til et sådant besøgsantal. Man talte antal besøgende pr. dag og lagde det sammen, således at Folkemødet med 12.000 gæster torsdag, 22.000 fredag og 24.000 lørdag nåede op på 58.000 besøgende allerede lørdag aften (kilde: http://www.bornholm.nu/?Id=49621).

Det er nok de færreste tilrejsende, der drager hele vejen til Bornholm for kun at deltage en enkelt dag. Man må formode, at langt størstedelen af de besøgende fredag er de samme som lørdag - især når dem, der afholder arrangementer, tæller med i statistikken. Hvis Roskilde Festival gjorde sit besøgstal op på samme måde, ville det svare til at over en halv million, altså en tiendedel af Danmarks befolkning, skulle befinde sig på marken i Roskilde i juli, hvilket langt fra er tilfældet, når festivalen medregnet endagsbilletter kun sætter omkring 150.000 billetter til salg.

Dette er et meget godt eksempel på nødvendigheden med kildekritik og altid at have et vågent øje på, hvordan informationer bliver til og med hvilket formål, de er skabt. De kilder, der udbredte budskabet om det høje antal deltagende, har interesse i at få Folkemødet til at fremstå så stort som muligt. Politiken for at berettige deres egen tilstedeværelse på Folkemødet og Bornholm Tidende for at bibeholde Folkemødets placering i det lokalområde, som avisen tjener - og dermed modstå den kritik, der går på, at valget af Bornholm som kulisse måske vil afholde mange fra lige at smutte forbi.

Hvad har vi med hjem fra Folkemødet?

Forfatter til "Demokratihåndbogen", Lene Andersen, mødte vi på Folkemødet. Her blev der talt om demokratiets udfordringer, og om hvor umuligt især unge mennesker har ved at selektere og vurdere information. Og om de 400.000 ældre IT-analfabeter, der også fylder meget i biblioteksdebatten. Lene Andersen blev inviteret til at deltage i seminaret til efteråret og vi ser frem til at sætte fokus på bl.a. bibliotekers rolle i forhold til informationskompetencer i demokratiet.

Yderligere inspiration til dette emne fik vi fra en debat på Bibzonen om fremtidens biblioteker hvor Clement Kjersgaard var konferencier, og debatpanelet bestod af fhv. kulturminister Uffe Elbæk, næstformand for Enhedslisten Jørgen Arbo-Bæhr, udviklingschef for Ældresagen Michael Teit Nielsen, bibliotekschef for Herning bibliotekerne, medlem af hovedstyrelsen ved Danmarks Lærerforening Jane Bodilsen samt formand for Danmarks Biblioteksforening Vagn Ytte Larsen. Debatten varede en time, og bibliotekets nytte, og fremtidige nytte, blev vendt. En ting stod klart efter debatten, og det var, at forventningerne til bibliotekarernes kunnen kommer til at ændre sig.

Det bliver for fremtiden nødvendigt også at kunne stå for events og møde befolkningen, dér hvor folket er og ikke blot inden for bibliotekets fire vægge. Vi diskuterede selv efterfølgende, hvordan det passede ind i vores faglighed, og hvad vi havde med af kompetencer fra IVA. Om vi følte os klar til at imødekomme fremtiden, såfremt vi skulle varetage et bibliotek, og om vores uddannelse som cand.scient.bibl'er er rettet mod bibliotekerne, eller hvor fremtidens bibliotekarer ellers skulle hentes henne.

Hvordan kan "folket" nås?

På Folkemødets sidste dag var vi godt og grundigt politikertrætte eller -mætte, om man vil. Stemningen på Folkemødet var generelt opbrud, og vi brugte dagen på at samle de løse ender. Søndag aften vendte vi hjem efter adskillige arrangementer, lyse bornholmske sommernætter og meningsudvekslinger. Vi er en hel del klogere på, hvad Folkemødet er for en størrelse, hvilket har ændret vores syn på ad hvilke veje, vi bør gøre opmærksom på vores eksistens. Vi kommer fra Bornholm med en ny indstilling til, hvem vi bør henvende vores dagsorden til på et sted som Folkemødet.

Intentionen om at nå 'folket' med et oplysningsprojekt er desværre en smule urealistisk, da 'folket' stadig er underrepræsenteret i forhold til antal arrangører, journalister og politikere. Det viste sig at være svært at råbe dem op, som ikke allerede var lydhøre for ideen om fx kildekritik. Det kunne måske vise sig mere effektivt at henvende tiltag til de interesseorganisationer, partier og virksomheder, som er repræsenteret, og ad den vej udbrede budskabet om behovet for informationskompetencer i befolkningen. Vi har allerede snakket om et muligt samarbejde med et par af arrangørerne fra Statsbibliotekets projektkontor i Aarhus, som havde stået for en del af arrangementerne i Bibzonen.

Det næste led i projektet er det føromtalte seminar. Med fondsstøtte fra Københavns Universitet vil vi afholde et heldagsseminar på KUA med fokus på informationshåndtering og demokratiudvikling, hvor relevante lektorer, journalister og kulturpersonligheder kommer til at diskutere emnet fra forskellige vinkler. Vi håber på at kunne melde mere information ud allerede i løbet af sommeren, men hvis du har interesse i at vide mere, evt. give en hjælpende hånd eller måske selv blive en del af Informanterne, kan vi kontaktes via mail på informanterne@gmail.com.

God sommer derude!

Med venlig hilsen Informanterne

Af Heidi Stoklund Larsen og Simone Kaae Slot

P.S. Vi vil gerne bruge en sidste sætning på at takke dem, der har støttet os i at realisere denne tur: Michael, Ditte, Mads, Martin, Asbjørn, Christian, Boris, Ragnhild, Jon, Danmarks Biblioteksforening og Bibliotekarforbundet.