Informationsvidenskab møder kulturformidling i nyt forskningsnetværk

En række forskere på IVA bidrager til Digital Youth – et nyt internationalt forskningsnetværk, der netop forsøger at få forskellige videnskabelige tilgange til at indgå i en dialog. Vi har snakket med Beth Juncker, der deltager aktivt i forskningsnetværket.

Hvad er Digital Youth?

Digital Youth er titlen på et nyt internationalt forskernetværk. Baggrunden for forskningsnetværket er at samle alle inden for iSchool-rammer, der på den ene eller anden måde forsker i, eller omkring, unge, der har vokset op på digitale betingelser – altså digital youths. Dem vil vi gerne samle, så vi får et forskningsnetværk, der repræsenterer forskellige typer af tilgange til de unge generationer, der vokser op på andre vilkår end de ældre generationer.

Så meningen er at få en dialog mellem forskellige tilgange – dels informationsvidenskab, dels mere kulturelle tilgange. Vi har jo forskellige tilgange inden for iSchool-samfundet. De amerikanske repræsentanter har i høj grad en informationsvidenskabelig tilgang, mens vi på IVA har en 'dobbelttilgang' til fænomenet. På den ene side har vi den informationsvidenskabelige tilgang, og på den anden side har vi også de mere kulturelle tilgange.

VI håber altså med forskningsnetværket at kunne skabe en dialog mellem vores forskellige tilgange, fordi vi har en vision om, at vi kan berige hinanden. Dialogen kommer til at handle om, hvilke perspektiver vi har på feltet, hvilke teorier vi inddrager, hvilke metoder vi bruger og hvilke forskerinteresser vi går efter. Får vi dialog omkring det, så er vi ret sikre på, at vi kan styrke det teoretiske grundlag i iSchool.

Er det unikt for IVA at have den her dobbelte tilgang, hvor der både kigges på informationsvidenskab og kulturstudier?

Det er lidt unikt for Norden. De nordiske skoler omkring det her felt har haft en tradition for at se dobbelt på det. På den ene side forsker vi i informationsformidling, -begreber, -teorier og -systemer. På den anden side forsker vi også i de forskellige typer af kulturelle institutioner og aktører, der bruger de her informationsbegreber i praksis. Når vi taler med kolleger om kulturelle perspektiver, og det at bruge kulturteorier på det her felt, så siger de, at de også gør det. Og det ved vi godt, men kulturbegrebet er jo komplekst. Alle studier, inklusiv dem, der har med information og informationsformidling at gøre, er omfattet af et kulturbegreb. Så er der den anden del af de her kulturbegreber, nemlig de mere æstetiske. De har decideret kulturelle perspektiver, og de er ikke stærkt repræsenteret andre steder end i Norden. Og dem vil vi selvfølgelig gerne præsentere for vores kolleger, og måske inspirere dem, samtidig med, at de måske kan inspirere os.

Hvem er 'digital youth'?

Digital youth er digitalt indfødte, det vil sige de generationer, der er født fra omkring 1992-1993. De er vokset op i et samfund, hvor de altid har haft adgang til digitale medier og sociale medier. Vi kunne have nogle teser om, at det at vokse op med digitale muligheder og vilkår ændrer adfærden, og måder at søge information på, og i hvert fald udfordrer kulturformidling bredt. Det udfordrer ikke bare, fordi vi har en dobbelthed af, at der er fysisk kulturformidling og digital formidling på nettet. Det udfordrer også, fordi det ændrer vores adfærd og muligvis også vores vidensbegreber.

Så vi står overfor nogle store udfordringer, hvor det er rigtig spændende at sætte disse unge i fokus, og begynde at danne et billede af, hvilken indflydelse teknologi har. Teknologi åbner ikke udelukkende muligheder. Teknologi er også noget, der begynder at arbejde med os. Så teknologien påvirker også os. Det er hele det felt vi fokuserer forskningsmæssigt på.

Hvordan har det været at starte et forskningsnetværk op?

Det er et internationalt forskernetværk, og at lave sådan nogle, rummer altid udfordringer. Initiativet er ikke kommet fra os, men fra University of Washington i USA, hvor en gruppe forskere fik idéen og lavede en workshop på en iConference. Gitte Balling og jeg lovede så at bringe faklen videre, og det gjorde vi blandt andet ved at lave en mindre workshop på CoLIS-konferencen sidste år i august. Derudover stod vi for den iConference, der blev afholdt i Berlin den 4. marts. Dér grundlagde vi forskningsnetværket. Vi valgte at starte forskningsnetværket nedefra. Vi har nogle store visioner med det her forskningsnetværk. Vi vil ind og styrke iSchool og vi vil ind og styrke viden på det her felt. Men vi starter ikke med at lave en præsident, en kæmpe styregruppe og en bureaukratisk struktur. Så rent strukturelt har vi dannet en lukket facebook-gruppe, hvor alle forskere er velkomne. Man skal dog banke på døren for at komme ind. Vi har altså en flad struktur.

Nu har vi diskuteret struktur og muligheder, og skal have vendt bøtten, og til at diskutere vores forskning. Så vi skal til at have papers på banen, vi skal have paneldiskussioner samt ind og begynde at røre ved alle de her forskningsmæssige udfordringer, der ligger. Alt det tager vi hul på ved næste iConference. Her i Danmark har vi fået mulighed for at lave et særnummer i Nordisk Tidsskrift for Kulturformidling. Særnummeret kommer til at fortælle om grundlæggelsen af det her forskningsnetværk, og en række artikler, der repræsenterer forskellige tilgange til det.

Hvilke diskussioner skal I tage op ved næste konference?

Foreløbig har vi ikke haft nogen indholdsmæssige diskussioner. Vi har brugt kræfter og energi på at skabe netværket, og finde ud af, at der er en interesse for det. Så der kommer en række centrale diskussioner omkring teorier og begreber. Vi har forskellige forskningstraditioner i USA, Sydeuropa og Nordeuropa. Det er blandt andet de forskellige forskningstraditioner vi skal diskutere – kan de komme i dialog med hinanden? Vi er her på IVA ret stærkt teoretisk funderede. Når vi oplever rigtigt spændende amerikanske undersøgelser og projekter, de sætter i gang, så står de på et lidt andet fundament, og reflekterer ikke helt så meget teori som vi gør. Og det skal vi ind og diskutere – hvad er det egentlig for en tradition de står på, hvad er det vi gør, og hvorfor gør vi tingene forskelligt? Men når alt kommer til alt, så er det mest spændende ved det her netværk jo, at vi tilsammen skal producere ny viden.

Af Rasmus Blomqvist