25. marts 2015

Kan man gøre lægemiddelforskning op i tal?

FORSKNING

Lektor Jeppe Nicolaisen fra IVA har foretaget en bibliometrisk undersøgelse af dansk lægemiddelforsknings relative styrkeposition.

Lægemiddelindustriforeningen har ønsket sig en undersøgelse af, hvor stort potentialet er for lægemiddelforskningen, og de har derfor bedt Jeppe Nicolaisen om at se nærmere på, hvordan Danmark klarede sig i konkurrence med England, Schweiz og Sverige i perioden fra 2007 til 2014.

Et vanskeligt krydsfelt

Hvordan ser det så ud for Danmark? Hvis man tager universiteternes størrelse med i betragtning, så ligger både Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet pænt i den store sammenligning – Syddansk Universitet noget lavere. Men hvis man opdeler lægemiddelforskningen på områder, så har Københavns Universitet måske en udfordring inden for det kemiske område.
















"Den første udfordring i denne bibliometriske undersøgelse har været at indkredse, hvordan man kan definere, hvornår en artikel kan rubriceres som lægemiddelforskning, for det er langt fra entydigt," forklarer Jeppe Nicolaisen. "Lægemiddelforskning ligger nemlig i et krydsfelt mellem ingeniørvidenskab, biomedicin, kemi og sundhed. Disse områder dækker mere og andet end lægemiddelforskning, så derfor er det vigtigt at understrege, at undersøgelsen handler om potentialet for lægemiddelforskning og ikke lægemiddelforskning som sådan."

Bibliometrikerens rolle

Men hvordan kan man egentlig sammenligne forskningen på universiteterne, for jo større universitet, jo flere forskere og jo mere forskning? Det er vel indlysende?

Om Lif 
Lifs formål er at fremme lægemiddelindustriens interesser såvel i Danmark som internationalt. Hovedområderne er forskning og udvikling, produktion, afsætning samt retlig beskyttelse af virksomhedernes præparater.

"Det bliver først rigtig interessant, når man begynder at normalisere tallene og se nærmere på, hvor meget de enkelte publikationer bliver brugt," forklarer Jeppe Nicolaisen. "Og det er meget vigtigt, at man som bibliometriker er helt klar på, at de umiddelbare tal og resultater ikke er den endelige sandhed. Tallene skal fortolkes, og det kræver en stor indsigt i det fagmiljø, man arbejder med. Rapporten viser overordnet, at det måske kan være godt at støtte nogle fagmiljøer frem for andre. Og den kan være med til at synliggøre, at nogle forskningsområder ikke er så markante, som man måske troede."

Tallene viser umiddelbart, at Københavns Universitet ikke står særlig stærkt inden for det kemiske område, men det kan jo skyldes faktorer, som bibliometrikeren ikke kender til. Måske forskes der i et meget snævert område i vækst, som endnu ikke har fået så meget opmærksomhed og derfor ikke så mange citationer. Og måske det område med tiden vil blive rigtig stort.

Forskning og praksis

Lægemiddelindustriforeningen vil bruge resultaterne til at komme i dialog med forskningsmiljøerne, og rapporten skal ses som en opfølgning på tidligere kortlægninger foretaget af bl.a. Nordforsk. Jeppe Nicolaisen præsenterede rapporten på et åbent møde hos Lif den 3. februar, hvor Niels Strandberg Pedersen, formand for KU’s bestyrelse, og Peter Kurtzhals, direktør for Novo Nordisks diabetesforskning, også holdt oplæg og bl.a. kommenterede på rapportens resultater. I alt deltog omkring 50 personer i mødet, der også omfattede en fælles diskussion af lægemiddelforskningens udfordringer og muligheder.

"Det har været en spændende opgave, især fordi jeg har haft en informant med fra lægemiddelindustrien. Som forsker er det jo en anden situation, når man får en bunden opgave og ikke er fri til at følge egne ideer, men til gengæld giver det noget andet at arbejde med et konkret miljø," forklarer Jeppe Nicolaisen, der også regner med at kunne bruge sit arbejde både i forskningsøjemed og som case i undervisningen.

Rapporten kan rekvireres hos Jeppe Nicolaisen.