10. november 2015

Mobil museologi

PH.D.-FORSVAR

Rikke Haller forsvarede den 18. september sin afhandling om mobil museologi. Læs interview, hvor hun fortæller om den udviklingsproces, museerne står midt i, præget af den digitale kultur.

Rikke Haller Baggesen har i sin ph.d.-afhandling set på vilkår og muligheder i det moderne museumsfelt. Hendes fokus har været det udefra kommende pres fra digitalisering, museets møde med modeverdenen samt det mobile museum, der flytter udenfor og – måske – gør vores dagligstue til et frilandsmuseum.

Afhandlingen "Mobile museology" handler om den udviklingsproces, museerne står midt i, og som er præget af udviklingen af den digitale kultur. Det er især de samfundsmæssige og kulturelle ændringer samt forventningerne til de digitale medier, der har interesseret Rikke Haller Baggesen. For er det nu så godt det hele? Har museerne måske ligget under for et pres om, at udvikling, digitalisering og oplevelsesøkonomiske tilbud er det, der skal kendetegne museet i dag?

Hvordan har museerne reageret på den digitale udfordring?

"Museerne har set et stort potentiale i de digitale medier, som de har villet efterprøve og undersøge. Men de har også skullet tackle et vist kulturpolitisk og oplevelsesøkonomisk pres for at få sat skub i den digitale udvikling. Der ligger selvfølgelig en interesse hos museerne selv for at udvikle sig. Men der er også udefrakommende pres om, at de skal trække publikum til og gøre sig interessante og attraktive. Det er den samme udvikling, vi ser alle steder i kultursektoren, også på bibliotekerne, ligesom digitaliseringspresset også påvirker skoleområdet og sundhedsvæsenet. Museerne vil gerne tækkes brugerne og de besøgende på nye måder, og de skal selvfølgelig udnytte det, de nye medier kan. Det, jeg så peger på, er, at nogle gange bliver der lovet mere, end de nye medier kan holde, så vi ender med at få ny teknologi for teknologiens eller eksperimentets skyld."

Hvordan kan det være, du også beskæftiger dig med mode på museer?

"Dels handler det om, hvordan mode er blevet et populært genstandsfelt for museerne, hvor det tidligere var lidt underlødigt og ikke fint nok. Mode har vundet større kulturel anerkendelse, og selvom udgangspunktet stadig er kommercielt, så er der nu anerkendelse for, at det også er et kulturelt fænomen, der har fået akademisk status. Og så må vi jo ikke glemme, at det har en kæmpe publikumsappeal. Mode gør sig godt i museet, den kan udstilles rigtig flot og passer godt ind i den oplevelsesøkonomiske tænkning. Den tiltrækker et andet publikum og gør museet smart og trendy og skaffer presseomtale. Man kan godt sige, at der i øjeblikket er en trend for modeudstillinger, som museerne bruger til at konstruere sig selv som trendy."

"Fredagsbarer på museer er også på mode. Og jeg forsøger i afhandlingen at anskueliggøre, at der også er mode i den digitale formidling. Den digitale udvikling går rigtig hurtigt, og vi får hele tiden teknologier, der kan noget nyt. I 2012 skulle alle museer have apps - Statens Museum for Kunst lancerede 3-4 stykker i løbet af et år. En app var nærmest svaret, før man havde stillet spørgsmålet. Tidligere var det blogs og QR-koder, og nu er det Instagram. Og der har været en masse hype omkring Google Glass og Apple Watch og iBeacons. Fordi den teknologiske udvikling går så hurtigt, så kommer det ikke kun til at handle om brugspotentialet i de enkelte teknologier, men også om hvorvidt det er tidssvarende. Der er hele tiden et krav om fornyelse. Man kan derfor sige, at modesporet i min afhandling både handler om tøj som genstandsfelt og om, hvordan man løber efter de nye moderigtige teknologier. Jeg vil gerne pege på, at de løsninger, vi finder lige nu, ikke er mere eviggyldige end dem, vi lige har forkastet."

"Når vi taler om mode, så er det jo heller ikke et spørgsmål om, at noget er in eller out. Det opstår et sted, og så forgrener det sig og genopstår på andre måder. Museerne kan vælge forskellige strategier, der alle kan være rigtige – og man behøver ikke at slå hinanden i hovedet og sige, at nu skal det absolut være deltagelsesorienteret, slow eller noget helt tredje."

Du skriver også om, at museerne flytter ud i det offentlige rum – hvad er pointen?

"Det spor i afhandlingen udspringer af min oprindelige interesse for mobil teknologi. Jeg synes, det er interessant, at man kan give gæsterne museet med i lommen, og måske tilbyde en anderledes byvandring. Men i virkeligheden handler det mere om en anderledes måde at gå til verden på. Den Gamle By i Aarhus begyndte for eksempel sidste år at indsamle til en udstilling om 2014, fordi de, mens de samlede ind til halvfjerdserbydelen, fandt ud af, at det ikke er så nemt at finde nyere hverdagsting. Det nye bras smider man væk, men det gamle bras, passer man på, så derfor er det svært at indsamle den nære fortid. Derfor begyndte de altså sidste år på at indsamle samtiden for eftertiden. Dels ved at kuratorerne selv køber ting ind, og ved at museet overtager hele butikker m.v., dels via Instagram-kampagnen #deldit2014, hvor de bad publikum indsende billeder af deres dagligstuer og indholdet i deres køleskab. I det øjeblik museet begynder at bede publikum om at indsamle deres egen hverdag for eftertiden, så trigger man en eftertanke om, hvordan ens eget hjem ville tage sig ud på et museum. Man ser det jo knap nok ellers. Men så begynder man at se på hverdagen med et andet blik. Og i det øjeblik man træder et skridt tilbage, så oplever man måske en andethed eller dobbelthed i tingene, og så får hverdagen måske en anden dybde med materielle og kulturelle kvaliteter, som man kan reflektere over. Det betyder ikke, at man skal lave dybe etnografiske analyser af alt, men det tydeliggør måske, at kulturarven er noget, der hele tiden foregår, og som vi går rundt i hele tiden."

"I en blogpost fra min projektblog (hvorfra afhandlingen kan downloades red.), som også er med i afhandlingen, beskriver jeg et eksempel fra Københavns Museum, som havde en udstilling om Kirkegaard og kærlighedens genstande, hvor museet opfordrede folk til at donere en genstand, der for dem betød kærlighed. Der var en af de sedler, børn skriver til hinanden: Vil du være kærester, ja eller nej? Det er en helt hverdagsagtig ting, men fantastisk at denne her seddel var blevet bevaret siden 80’erne og kom på museum. Det er et meget godt eksempel på, at hverdagen også kan være eksotisk."

Hvad mener du med mobil museologi?

"Mobil museologi er det overordnede begreb, jeg har forsøgt at samle min afhandling med. Det handler både om mobile og sociale medier og også om mobilitet og mobilisering. Museet er altså både fysisk og mentalt mobilt. Den fysiske mobilitet ser vi, når museet går ud i det offentlige rum, og den mentale fordi museerne er åbne for forandringsprocesser og følger forskellige strømninger, som jeg beskriver med modeperspektivet. Endelig sker der også en mobilisering i museerne, hvor samlingerne og genstandsfelterne bliver aktualiseret, og publikum bliver inddraget og aktiveret og altså også en mobilisering af institutionerne selv for at følge med i denne udvikling."

Fotos fra Rikke Hallers ph.d.-forsvar:

Rikke Haller Baggesen

Professor Beth Juncker, IVA

 

Ross Parry, Leicester University

 

Michael Haldrup, RUC