Praktikophold styrker dine kompetencer

Tekst: Bodil Christensen

Du kan komme i et projektorienteret forløb - som et praktikophold officielt hedder - på både bachelor- og kandidatuddannelsen, og eksempler på praktiksteder kan være Dansk Flygtningehjælp, Novo Nordisk, Gallup eller PET. I praktikken får du teori og værktøjer til at reflektere over praksis og måske idéer til, hvad du vil arbejde med efter studierne. En del studerende får også inspiration til, hvad de vil skrive speciale om. 

På bacheloruddannelsens femte og sjette semester er det muligt at vælge et projektorienteret modul på 15 ECTS, og som kandidatstuderende har du mulighed for et tilsvarende 15 ECTS modul, men du kan også tilbringe et helt semester (30 ECTS) på dit praktiksted. Undervejs i forløbet får du sparring med en vejleder og andre studerende i samme situation. Hans Elbeshausen, lektor og praktikkoordinator på Institut for Informationsstudier, har vejledt mange studerende, og han lægger vægt på, at der skal være en kobling mellem praktikstedet og undervisningen:

- Det udfordrende består i at have et blik for de processer, man som studerende bliver en del af samtidig med, at man skal kunne træde et skridt tilbage og være i stand til at skrive om det. Vi opfordrer hele tiden de studerende til at forholde sig kritisk reflekterende til det, der foregår på praktikstedet. De studerende løser problemer, men måske endnu vigtigere: de lærer at se problemer fra nye vinkler og formulere dem skarpere.

Hans Elbeshausen lægger også vægt på, at de studerende i forløbet får forståelse for deres egne kompetencer og for, hvordan man får andre til at engagere sig i et projekt. Det er i virkeligheden en entreprenørskabstankegang med fokus på, hvem der kan bidrage til projektet og være med til at give det retning, forklarer Hans Elbeshausen.

Flere og flere studerende på Institut for Informationsstudier vælger at tage et praktikophold. Studerende Anne-Sofie Bollerup har været på Museet for Søfart og Hagai Ben-Avraham hos Novo Nordisk. Her fortæller de om, hvorfor det gav mening for dem, og hvad du som studerende kan få ud af et realitetstjek med virkeligheden.

Tværfagligt samarbejde på museet

Anne-Sofie Bollerup, der læser BA i informationsstudier, har taget en tilvalgspakke på museologi og et praktikophold på et museum:
- Som humanist har jeg jo ikke lært ét konkret værktøj, så jeg vil gerne blive klogere på, hvilke kompetencer jeg har, når jeg engang skal skrive mit cv. Når man kommer i praktik, så opdager man, at der er en masse ting, man har en holdning til – og faktisk også ved, hvordan man skal gøre, fortæller hun.

Opholdet på Museet for Søfart giver også Anne-Sofie Bollerup erfaring med at arbejde med andre fagligheder:

- Jeg er i praktik med en anden studerende, der kommer fra historie. Vores forskellige baggrunde gør, at vi går til tingene på forskellige måder. Vi er ved at implementere et databasesystem, som museet skal bruge til indsamling og registrering. Det er helt nyt, så vi må prøve os lidt frem. Min styrke ligger i, at jeg har kendskab til struktur, organisering af viden og metadata. Min kollega fra historie ved mest om genstandene.
Jo mere interesse man viser, jo flere opgaver og jo større ansvar får man, forklarer Anne-Sofie Bollerup:

- Jeg har været med til at udvikle undervisningsforløb for familier, hvor børn blandt andet kan komme på bandeordskursus. Børnene lærer, hvordan fiskerne brugte bandeord – og så lærer de om baggrunden for udtryk som ’at trække vod’ og ’være et fyrtårn’. Jeg har arbejdet med både brugerinddragelse, participatory museums, dialog og deltagelse. Det har været fedt at finde ud af, at jeg ved noget, der kan bruges.

Databaser hos Novo Nordisk

Hagai Ben-Avraham, der læser KA i Informationsvidenskab og Kulturformidling, har netop afsluttet et praktikophold hos Novo Nordisk i afdelingen Global Information and Analysis (GLIA). Opholdet blev til et særdeles frugtbart match, og når Hagai Ben-Avraham er færdig med sit speciale, står der et job parat til ham hos Novo Nordisk.

- Jeg arbejder med Lean Library, et hollandsk system, der gør det nemmere for brugerne at finde de informationsressourcer, som GLIA abonnerer på. Systemet kan identificere, at du kommer fra Novo Nordisk, og hvilke ressourcer, der er åbne og gratis for dig. Det foregår via et pop up-vindue på din skærm, hvis GLIA har installeret det rigtige program på din pc.
Hagai Ben-Avraham valgte et praktikforløb, fordi han savnede forankring i virkeligheden:

- Jeg havde brug for en ny form for input. Jeg har fået rigtig meget undervisning og skrevet mange opgaver, men tænkte, at det ville være rart med praktisk erfaring, inden jeg blev færdig. Praktikken giver så meget mening og en kæmpestor viden og forståelse for den verden, vi lever i. Ikke fordi jeg vil undervurdere det teoretiske, men det giver en forankring i det, der faktisk rører sig.

Praktikanter får øje på ting, vi er blevet blinde for

At have praktikanter kan samtidig inspirere og give input til praktiskstedet. Direktør Rikke Andreassen fra GLIA på Novo Nordisk har altid en til to praktikanter om året og er glad for at få et blik ’ude fra’ på afdelingen:

- Vores praktikanter kommer med ny viden og stor lyst til at lære og bruge de ting, de har med sig fra studiet. Vi bruger dem gerne til at udfordre os lidt, fx på hvordan vi laver undervisning til nyansatte, formidler via vores web mv. De får ofte øje på ting, som vi er blevet blinde for, fordi vi har arbejdet her meget længe. Der er en del frihed til at lave det, man selv er interesseret i hos os – også hvis man er mest interesseret i kultur og formidlingsdelen af uddannelsen. Vi har haft praktikanter, der har arbejdet med markedsføring til nyansatte, e-læring eller webarbejde, og vi er åbne for at drøfte med praktikanterne hvilke mindre projekter, de gerne vil drive. Vi er meget opmærksomme på, at praktikanterne ikke bare skal være et sæt ekstra hænder, men at de rent faktisk skal lære noget. Og vi er også fleksible i forhold til, at de måske skal følge kurser og skrive opgaver ved siden af, fortæller hun.