Skillingsviser og overvågning: Det historiske perspektiv

Hvad lægger du mest vægt på i din forskning?

Det mest interessante for mig er, når jeg får koblet den historiske forskning med de problematikker, der er oppe i tiden. Hvilke problemstillinger diskuterer man nu, og hvilke historiske perspektiver kan det afføde. Historien er min vinkel, og det, der interesserer mig, er i en foucaultsk forstand at underkaste de meningsfuldheder, som omgiver vores forståelse af informationssamfundet, en genealogisk undersøgelse. Altså – jeg vil gerne forsøge at vise heterogenitet frem for kontinuitet og dermed pege på, at historiens gang ikke er en kontinuerlig udvikling, men sker i brud.

Hvad har overvågning i Enevældens København at gøre med nutidens indsamling af data om os?

Lige nu diskuterer debattører, politikere og forskere, at overvågning har taget en anden form, som er langt mere gennemgribende i vores hverdagsliv end vi tidligere har set. Og det er ikke det, som jeg vil sætte til diskussion. Men når vi vil forstå ”den nye situation” som ny, så tænker jeg, at vi også må forholde os eksplicit til den situation, som vi kommer fra. Netop derfor er det interessant at undersøge, hvilke former af overvågning vi har haft førhen. Umiddelbart hænger overvågning tæt sammen med informationsindsamling, informationshåndtering og opbevaring. Stater har altid indsamlet, kontrolleret og opbevaret information. Lige nu sker der en forskydning. Det nye er, at det sker i stor skala – det der kaldes big data. Det er også nyt, at det ikke længere kun er stater, der indsamler, men også private virksomheder og organisationer. Og så ved vi jo heller ikke, hvornår vi er under overvågning, og hvornår det, vi gør på nettet, bliver indsamlet. Det, jeg gerne vil diskutere, er, hvordan overvågning i det hele taget er blevet til, og om der eksempelvis fra statens side har været en strategi, og det har jeg foldet ud i en artikel om overvågning i Enevældens København i Nordisk Tidsskrift for Informationsvidenskab og Kulturformidling, hvor det overordnede tema er privatliv og overvågning.

Kontrolposter og censur i Kongens København

Jeg har beskæftiget mig en del med Michel Foucaults arbejde, og hans tanker og teorier omhandler også overvågning. Det er interessant at lave historiske analyser af overvågnings- og disciplinsamfundet, der opstod allerede i slutningen af 1700-tallet. Hvordan ser det ud i en dansk sammenhæng, hvilke tråde kan man trække, og giver det mening at tale om overvågning i en historisk sammenhæng? Begyndelsen af 1800-tallet ligner faktisk lidt vores periode, fordi man både havde en ekstern og en intern trussel mod samfundets sikkerhed, der kunne legitimere overvågning. Her var det Napoleonskrigene i Europa, der var den eksterne trussel, og internt var der et stigende pres fra liberale grupper, der var i opposition til kongemagten.

Historikere diskuterer stadig, hvor stor betydning man kunne tillægge disse trusler, men de genererede et behov for at styre og kontrollere befolkningen. Det gjorde man så ved at reorganisere politiet i København, censurere brevposten og tryksager, selv om der ikke var tale om en direkte krigssituation. En af pointerne var, at befolkningen skulle vide, de blev overvåget, så man førte åbne postlister, hvor man kunne se, hvad der blev opsnappet. I dag har vi en forestilling om, at overvågning skal være skjult, men den enevældige overvågning var også at sige til befolkningen: "I kan ikke bare skrive, hvad I vil, vi holder øje."

De rigtige diskussioner

Vi kan ikke bare nøjes med at konstatere, at overvågning er kommet for at blive. Vi er nødt til at forholde os til den, både samfundsmæssigt, juridisk, etisk, litterært og kulturelt – og det skal forskningen bidrage til, for den kan fortælle os, hvordan vi er kommet hertil. Vi har vores rettigheder som borgere, som stammer fra oplysningstiden, og dem skal vi stadig sikre. Men skal vi omformulere dem, skærpe dem eller være helt kyniske og skabe nye rettigheder med plads til overvågning? Folk er villige til hvad som helst, hvis det kan beskytte os mod terrorangreb, men er det nu egentlig så godt? Det, jeg gerne vil med min forskning, er at give de her stød, der gør, at vi tager de diskussioner, der som borgere gør os bevidste om, hvordan vi kan håndtere overvågningens gennemtrængen af hverdagslivet.

Skillingsviser som informationskilde

Internettet er en teknologi med et kæmpe forandringspotentiale, som vi halser rundt efter at forstå. Og det kan uden tvivl sammenlignes med det, der skete på Gutenbergs tid. Men hvordan så det ud i mellemperioden, fx Danmark i 1800-tallet – hvilke distributionskanaler og praksisser fandtes? Perioden er præget af krig og uro, men hvordan fik man adgang til information, når en stor del af samfundet ikke kunne læse? Jeg har så interesseret mig for, hvordan man fx fik informeret borgerne om, at nu stod englænderne for døren i 1807 og hvilke forholdsregler, man derfor skulle træffe. Det er et meget præcist nedslag, men det interessante for mig er, hvordan information indgår i forskellige sammenhænge præget af forskellige genresystemer. Der er langt fra 1807 til 2015, men pointen er, at man løsriver informationen fra computerkonteksten og sætter fokus på, at den er menneskeskabt.

"Gravskrift over Kongen af England Georges Regering med samt hans afsatte Ministerium, tilligemed en Samtale i den anden Verden imellem Mordbrænderen Congreve og hans Medbroder Canning. Af Hans Rud. Petersen, Student. Trykt 1807 Hos H.L.S Winding på Hjørn af Rådh. Og Kompagnistr. 42." Note: Congreve var ophavsmand til de raketter, som blev brugt i forbindelse med bombardementet, og som blev karakteriseret som et våben, ingen civiliseret mand ville bruge. Canning var minister i Georges regering. George var engelsk konge (den 3.), der havde momentane anfald af sindssyge.

Mange fik deres nyheder fra skillingsviser, som jeg bl.a. interesserer mig for i øjeblikket. De er aparte på alle mulige mærkelige måder, med en udpræget dårlig lyrik og en nærmest forrykt blanding af historie, fiktion og kærlighedssange. Det hele blev præsenteret i en lind strøm – lidt som på internettet – af visekællingerne, der gik rundt i Københavns gader. På et tidspunkt forbød kongemagten, at de blev sunget, fordi de havde en lemfældig omgang med sandheden. Skillingsviserne er kun ét element i forståelsen af, hvordan information blev skabt i og til forskellige kontekster og indgik i forskellige sammenhænge og systemer – og de giver også et interessant indblik i, hvad der blev set som information. Det var bestemt ikke kun faktuelt og langt fra forbundet med noget sandhedskrav.

Vi kan bruge vores historiske bevidsthed til at forstå nogle sammenhænge, og ideelt set skal det jo gerne føre til, at vi kan træffe bedre beslutninger. Vi skal lade være med at tænke, at internettet ændrer alt fundamentalt – det forstærker måske nogle processer. Den analoge verden er også i udvikling. Oplevelsen af, at det hele er nyt, er jo velkendt, men vi har ikke set internettets fulde potentiale endnu. Det er interessant at se på informationssamfundet som historisk kategori, og her er et centralt spørgsmål, hvordan vi kan bevare internettet som historisk kilde.