Kan vi styre skærmen med øjenbevægelser?

"Kig op, der er en lop, kig ned, der er en ged, se til venstre, der er en svensker, se til højre, der er en stodder." Mange vil sikkert kende disse linjer fra en gammel børneremse, men de fortæller også noget om et nyt forsøg, der skal kaste lys over vores evne til at styre tekstfeltet på en skærm ved hjælp af øjenbevægelser. Forestil dig, at du har købt et nyt smartwatch, og så laver børneremsen om til noget i denne retning: Kig ned på tekstfeltet, så bevæger det sig, kig væk, så stopper det, kig på din urrem, så forøges hastigheden, kig væk, så sænkes den. Kig til venstre, så kommer du en sætning tilbage, kig til højre, en sætning frem.

Lyder det mærkeligt? Det var rammerne for en undersøgelse, som lektor Haakon Lund fra IVA i samarbejde med John Paulin Hansen fra ITU netop har gennemført for at finde ud af, om vi kan navigere rundt i en skærmtekst og læse ved at bevæge øjnene.

30 forsøgspersoner har deltaget i et laboratorieforsøg, der blev udført ved hjælp af en til lejligheden konstrueret applikation på en tablet, hvor man havde tegnet en hånd med et ur på. I applikationen var der indbygget en eyetracker, som er den teknologi, der kan hjælpe os med at styre med øjenbevægelserne. Forsøgspersonerne skulle først navigere rundt i teksten på tabletten ved hjælp af en pind, bagefter ved hjælp af eye-trackeren.

Lektor Haakon Lund "Det interessante for os var at se, om du kan bruge det imaginære felt," forklarer Haakon Lund. "Kan du overhovedet finde ud af, om du kan bruge dine øjne til at styre noget med? Det er faktisk meget svært for folk at overskue flere funktioner på en gang, og det er slet ikke så nemt at kigge skråt op. Du skal først og fremmest acceptere, at det kan lade sig gøre, at du overhovedet kan styre noget med øjnene. Og så skal de nødvendige bevægelser være meget simple."

Ingen tvivl om at det er udviklingen inden for mobile teknologier og i særdeleshed smartwatch, der har inspireret til forsøget. Mange har interesseret sig for den såkaldte Spritz-teknologi, der egentlig går ud på det modsatte, altså at øjnene står stille, hvorimod teksten bevæger sig foran dine øjne i en kontinuerlig strøm, men således at du kun får præsenteret et ord ad gangen. Hvert ord har så et bogstav, som er det, du skal fokusere på.

Omdrejningspunktet for denne teknologi er, at fordi man netop ikke skal bruge øjnene, så kan man øge læsehastigheden dramatisk. Der er langt fra enighed om, at det nu er sådan, det forholder sig, forklarer Haakon Lund. Og efter hans mening handler det måske mere om at udforske, hvordan man på mobile enheder kan læse på en fornuftig måde, i og med at skærmene er så små, frem for om man kan læse hurtigt. Den største indvending mod Spritz er, at man ikke bliver præsenteret for konteksten, man kender hverken det ord, der kommer før eller efter – og spørgsmålet er, i hvor høj grad det har betydning for vores opfattelse og forståelse af en tekst. Korte og nemme tekster har måske mindre brug for konteksten, men måske man hurtigt vil løbe sur i en roman af Dostojevskij.

Tilbage til undersøgelsen, for hvordan gik det egentlig? Kan vi godt lide at bruge øjnene, når vi skal navigere rundt i en tekst? Konklusionen er, forklarer Haakon Lund, at folk godt kan finde ud af det, og mange synes sådan set også, det er ok. Men der var også en del, der bedre kunne lide at navigere ved hjælp af en pind, og en del syntes, de blev trætte i øjnene, og at det var anstrengende. Men alt i alt var der en accept af, at folk godt kan finde ud af at bruge eye-gestures, og eye-trackeren fungerede stabilt og robust. Og så var der også lidt en wauw-faktor i det, fortæller Haakon Lund.

Kan man så bruge en eye-tracker i et smartwatch? Ikke umiddelbart, mener Haakon Lund. Hvis man kan bygge en eye-tracker ind i urene, så kan det godt virke. Men der er mange udfordringer, for normalt kalibrerer man en eye-tracker, men når den er i et ur, så skal den jo kunne finde ud af, at du er alle mulige steder. Det er refleksionen i øjet, den fanger, og hvis du er ude i solen, så bliver det ret svært. Så smarturene kommer man i første omgang til at navigere rundt på med finger touch.

Af Bodil Christensen