Styrker og svagheder i 4-rumsmodellen

Specialet er skrevet i forlængelse af rapporten "Folkebibliotekerne i vidensamfundet" fra 2011, som præsenterede en ny folkebiblioteksmodel ved navn 4-rumsmodellen. Modellen er et værktøj for bibliotekerne, som skal hjælpe dem med at forholde sig til den moderne samfundsmæssige kontekst. Bl.a. har bibliotekerne nu brug for flere forskellige typer rum, der skal inspirere, lære, skabe og møde.

Mette Nissen og Tine Furbo Carlsen har særligt fokus på, hvordan brugere, ikke-brugere og bibliotekspersonale i Vesthimmerlands Kommune opfatter modellen, samt hvordan de indholdsudfylder og videreudvikler den. Derudover har de undersøgt, hvilke svagheder og styrker 4-rumsmodellen har ved anvendelse i praksis.

For at undersøge dette har de to studerende taget afsæt i forskellige teoretiske perspektiver om de fire rum i modellen. De har herefter udført 6 fokusgruppeinterviews – tre med biblioteksbrugere og tre med ikke-brugere. Endelig har de afholdt 2 workshops med bibliotekspersonale fra Vesthimmerlands Kommune.

I specialet kommer de studerende frem til, at der findes nogle udfordringer i forbindelse med implementeringen af 4-rumsmodellen. Deltagerne i undersøgelsen sætter især modellen ind i en lokal kontekst, og de nævner bl.a. personaleressourcer, økonomi, bibliotekernes fysiske udformning, efterspørgsel og afstand som nogle af udfordringerne. De har svært ved at indholdsudfylde modellen uden at gøre brug af følgeteksterne, der hører til modellen.

Desuden bruger de primært det fysiske rum som udgangspunkt til trods for, at modellen også er beregnet til det virtuelle rum. Samtidig tvinger modellen brugerne til udelukkende at tænke inden for de 4 rum, hvilket kan betyde, at andre idéer går tabt.

Endelig pointerer de to studerende, at modellen er et udtryk for et særligt billede af folkebibliotekernes fremtidige vision, hvilket derfor kan forcere indholdsudfyldningerne i en bestemt retning. Det er således vigtigt, at man overvejer, hvilken udvikling man egentlig søger.

Overordnet ser de to studerende dog modellen som et godt udgangspunkt for debat omkring udviklingen af folkebiblioteker – både for personale, brugere og ikke-brugere. Undersøgelsen har også vist, at modellen sagtens kan tages ud af sin oprindelige kontekst og bruges i en lokal kontekst, hvilket bekræfter udviklernes intention om, at modellen skal kunne indsættes i det enkelte biblioteks kontekst.