Usable usability

Eric Reiss er en af Danmarks ledende eksperter inden for brugererfaring. Han har modtaget flere priser for sin undervisning, heriblandt "Bedste Professor"-prisen i 2009, da han underviste på IE Business School (tidligere Instituto de Empresa) i Madrid, Spanien. Foredraget havde titlen "Usable Usability - Lean UX starts right here" og var arrangeret i forbindelse med faget "Brugeradfærd og interaktive informationsrum".

Eric Reiss delte usability op i to kategorier: Ease of use og Elegance and clarity. Usability er den videnskab at sikre, at hjemmesider, apps, fysiske produkter og endda offline services gør det, de er designet til. Forelæsningen introducerede lytterne til en alternativ måde at evaluere og forbedre produkter og services på.

God og dårlig usability

Foredraget, som var baseret på Reiss’ bestseller "Usable Usability", var spækket med opfindsomme billedeksempler og personlige historier. Usability er ifølge Eric Reiss både afhængig af situationen og foranderlig over tid. F.eks. kan en åben Mercedes og en brugt Skoda være lige brugbare, hvis formålet udelukkende er transport. Men i regnvejr vil en Skoda være mere brugervenlig, mens den åbne sportsvogn er mere effektiv, hvis formålet f.eks. er at imponere kvinder.

Et eksempel på dårlig usability, idet handicaprampen først begynder efter den høje kantsten.

God usability kan måles ved, om formålet med produktet er klart, om det er let at bruge, og om det gør, hvad man forventer, det skal gøre. Hvis et produkt ikke virker, fører det til frustration, hvilket kan medføre øgede udgifter, mistet indkomst, reduceret produktivitet eller spildte muligheder for udvikling. Eric Reiss brugte betaling med dankort-chip som et eksempel på dårlig usability. Efter supermarkeder overgik til chip-betaling, er den samlede ventetid i køerne i nogle tilfælde blevet forlænget med op til 3 timer om dagen, hvilket kan føre til frustration hos kunderne og dermed mindre indkomst.

Ease of use

Der er både fysiske og psykologiske aspekter af usability. I det fysiske, som hører under ease of use, ser man først og fremmest på, om designet er funktionelt – altså om knapper og links virker, og om behandlingstiden er acceptabel. Funktionalitet er et nøgleord inden for usability, da det er ekstremt vigtigt, at produktet gør, hvad det er designet til.

Det næste fysiske aspekt er respons. Dette indebærer, at applikationen giver brugerne god visuel feedback, f.eks. i form af at markører ændrer sig efter hensigten, at en knap reagerer, når man klikker på den, og at man lægger mærke til, når en side ændres. Altså en form for anerkendelse fra systemet af, at ens handling er registreret. Det er op til informationsarkitek-terne at sørge for, at dette brugerbehov bliver opfyldt.

Endnu et fysisk aspekt er ergonomi, som inden for usability betyder, at der skal være harmoni imellem 3 elementer: Brugerne som anvender systemet, processerne der hjælper med at opfylde brugernes behov samt teknologierne, der faciliterer processerne. Det skal være let for brugerne at finde og nå deres mål.

Elegance and clarity

I de psykologiske aspekter, der hører under elegance and clarity, ser man på, om ting er synlige, forståelige, logiske, konsistente og – vigtigst af alt – forudsigelige. I usability arbejder man med den forudsætning, at hvis ting ikke er synlige, er de ikke til stede og bliver ikke brugt. For at ting bliver forståelige, er det nødvendigt at sikre, at al relevant information er tilgængelig for brugerne. Det betyder, at man ikke skal tage noget for givet, man skal besvare brugernes eventuelle spørgsmål samt tænke over de spørgsmål, brugerne ikke selv har tænkt på at stille.

Konsistens indebærer, at hvis ting ser ens ud, skal de også opføre sig ens, og hvis de ser forskellige ud, skal de opføre sig forskelligt. Forudsigelighed handler om, at brugerne skal vide, hvor de kan forvente at finde ting. Funktioner og navigation bør f.eks. altid optræde de samme steder (på toppen af en side), designet bør fortæller brugeren, hvor mange trin der er i en proces, og brugerne bør altid vide, præcist hvor langt de er i processen.

Informationsarkitekter er første forsvarslinje

Eric Reiss fortalte, at det er meget vigtigt at eliminere elementer som frygt, usikkerhed og tvivl. Det kan bl.a. gøres i den måde, man arrangerer taksonomier og navngiver ting på. Informationsarkitektur er en meget vigtig del af denne proces.

"It is your job to keep developers and designers from making mistakes," fortalte Reiss de studerende. "You are the first line of defense. You are the ones who actually have to analyze the data." For Eric Reiss er informationsarkitektur et spørgsmål om, at man samler ting i brugbare kategorier, giver dem letgenkendelige navne og placerer dem steder, hvor brugere har let ved at finde dem igen. Den gennemsnitlige bruger vil helst være fri for at tænke selv, så derfor er det systemdesignernes job at tænke for dem.

Han påpegede, at hans oplæg var tænkt som inspiration, men at der ikke er noget decideret rigtigt eller forkert inden for usability. De bedste praksisser bliver udviklet over tid. Han opfordrede de studerende til altid at stille spørgsmålstegn ved produkter og services og overveje, hvordan de eventuelt kan forbedres.

Af Helle Saabye