30. juni 2015

Venner og fjender på internettet

SEMINAR

Kan vi stole på oplysninger på internettet? Hvem som helst kan sende en e-mail eller oprette en hjemmeside, men hvordan ved vi, at vedkommende ved, hvad han taler om?

Ph.d.-studerende Sille Obelitz Søe havde arrangeret et seminar om information og internettet, hvor også professor Erik. J. Olsson fra Lund Universitet og professor Patrick Blackburn fra Roskilde Universitet var på talerlisten.

Internettets usynlige funktioner

Internettet er fuld af information – alle mulige forskellige former for information. For at få adgang til informationerne kan vi for eksempel bruge søgemaskiner for at finde websider. Men er det virkelig de bedste og mest relevante oplysninger, Google finder til os? Og kan vi stole på websiderne? 

Don Fallis

Det, der sker på internettet, er ikke altid transparent. Det meste styres af algoritmer, som vi hverken kan se eller forstå, og nogle gange oplever vi, at andre bevidst forsøger at vildlede os, som Sille Obelitz Søe skrev i sit oplæg til seminaret. Seminaret havde fokus på nogle af disse usynlige og indre funktioner på internettet, og på hvordan vi, på trods af den manglende transparens, stadig kan lære og tilegne os viden via nettet.

Modstanderne på nettet

Der er mange mennesker online, der forsætligt forsøger at vildlede os. Med e-mail "phishing" og svindel er der mennesker, der regelmæssigt forsøge at narre os til at afsløre personlige oplysninger, så de kan stjæle vores identitet eller vores penge, fastslog Don Fallis. Folk har forfalsket Wikipedia-opslag for at vildlede offentligheden om dem selv eller andre. Er det så overhovedet muligt at tilegne sig viden fra internettet, når der er så mange af disse epistemologiske modstandere derude? Epistemologi er den gren af filosofien, der studerer, hvad viden er, og hvordan folk kan erhverve den.

Falsk eller uvidende?

Don Fallis' indlæg havde titlen ”Adversarial Epistemology on the Internet”, og han var både omkring René Descartes, Immanuel Kant og David Hume. Problemet med "modstandere" på nettet kan ikke løses med et snuptag, men der er forskellige forhold, man kan blive klogere på og tage i betragtning, hvis man vil overbevises om, at det, der står på en hjemmeside, er validt.

Sille Obelitz Søe

Det er altid en god idé at starte med at undersøge forhold vedrørende forfatterens ophav, copyright med mere. Men det løser stadig ikke spørgsmålet om, hvorvidt en hjemmeside lyver med vilje – eller folk bare ikke ved, hvad de snakker om!

Man kan også have for øje, om en eventuel vildledning omhandler afsenderen (identitetsbaseret) eller indholdet (budskabsbaseret). Og så er det en fordel, hvis man kan identificere kilden, fordi man tidligere har brugt den. Hvis man ved, at kilden er troværdig, så er man berettiget til at stole på indholdet. Derfor skal afsenderen også arbejde målrettet på at vedligeholde sit brand, så tilliden opretholdes.

Når det kommer til løsningen, er der lang vej igen, påpeger Don Fallis, men et sted at starte er sikkerhedscertifikater og krypteringsnøgler i forhold til at fastslå og sikre afsenders eller ens egen identitet på nettet.

Sille Obelitz Søe arbejder på en ph.d. om begreberne information, misinformation og dis-information, og hvordan de tre begreber er blevet defineret – primært i informationsfilosofi men til dels også i informationsvidenskab.