Når kvalitetsmåleredskaber vinder frem i administration og forvaltning i disse år, er der to væsentlige interesser på spil:
En interesse i at sammenligne praktikker, og en interesse i at generalisere og, om muligt, intervenere og optimere på praksis.
De primære udfordringer ved de mest udbredte typer måleredskaber handler tilsvarende om,
- hvorvidt sammenligningerne er pålidelige,
- om generaliseringerne er gyldige, og
- om de data, som målingerne producerer, rent faktisk kan guide interventioner og optimeringer.
Dertil kommer en yderligere problematik, nemlig om målingerne griber perverterende ind i den praksis, de måler på.
I oplægget vil jeg give eksempler på hvordan sådanne målinger er konstrueret og virker, og hvilke forudsætninger de hviler på. Jeg vil herunder præsentere forskning, der forklarer hvordan ovennævnte problemer opstår, hvilke begrænsninger det medfører for målingernes anvendelighed, og hvordan man kan undgå i hvert fald nogle af disse problemer og begrænsninger.