Pigerne fra Sprogø

Fra 1923 og frem til 1961 blev cirka 500 unge kvinder anbragt på Sprogø, en ø-anstalt for ”lettere åndssvage og erotisk abnorme kvinder.”

Forfatterne Stine Grønbæk Jensen fra Pædagogik på KU og Sarah Smed fra Danmarks Forsorgsmuseum vil fortælle om baggrunden for ø-anstaltens oprettelse i 1923 og om nogle af de kvinder, der hen over årene blev anbragt på øen.

Postdoc Bolette Frydendahl Larsen fra Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på KU vil kommentere bogen og perspektivere til egen forskning omhandlende opdragelseshjemmet Vejstrup for ”særligt vanskelige piger.”

Derefter vil der være mulighed for spørgsmål og debat.

Alle er velkomne. Der er kaffe og te.

Om bogen

”Pigerne fra Sprogø” handler om kvindehjemmet på Sprogø. På overfladen var det en moderne anstalt, der tilstræbte en stemning af hjemlighed og normalitet, men Sprogø var også realiseringen af eugeniske forestillinger og ambitioner. Samfundet skulle renses for afvigende og uønskede individer, mens kvinderne skulle renses for deres farlige seksualitet. 

I samtiden var ø-anstalten et prestigeprojekt, der blev fremhævet i rosende vendinger i pressen. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside.

Bogen rejser blandt andet spørgsmålene: Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Sprogø? Hvorfor blev de opfattet som så farlige, at de måtte isoleres på en øde ø? Og hvad kan vi bruge historien om Sprogø til i dag?