Kan en genoplivning af antikkens filosofiske disciplin oikonomia bidrage til en fremtidig miljøetik? Seks spørgsmål

Tiltrædelsesforelæsning af professor Leo Catana, Institut for Kommunikation, Sektion for Filosofi.

Efterfølgende er Institut for Kommunikation vært for en reception i HUM kantinen (23.1.30).

Abstract

I denne forelæsning vil Leo Catana præsentere sin fremtidige forskning i form af seks spørgsmål. Antikkens filosofi rummede en disciplin kaldt oikonomia. Ordet er sammensat af ‘oikos’, der betyder ‘hus’, og ‘nomos’, der betyder ‘nedskrevet lov’ eller ‘kulturel norm’. Disciplinen tematiserede bl.a. dannelsen af karakteregenskaber i mindre sociale enheder, husholdninger, der i antikkens politiske filosofi udgjorde bystatens mindste sociale enheder, og som var motor i dannelsen af kollektive karakteregenskaber i bystatens politiske fællesskab. Afhængigt af fortolkningen af ‘oikos’, kunne begrebet dække over alt fra en familie med en håndfuld personer til store landbrug med flere hundrede personer. Oversat til en moderne kontekst svarer ‘oikos’ til mindre praksisfællesskaber, som omfatter flere end bare nogle få personer, men langt færre end befolkningen i en moderne nationalstat: Eksempelvis praksisfællesskaber i virksomheder og organisationer, i sociale bevægelser, og i lokale organisationer optaget af et naturligt miljø som en fjord eller en ådal – praksisfællesskaber, som kan eksistere i fysisk eller virtuel form, eller som en blanding. Disciplinen oikonomia blev imidlertid afviklet i det 18. århundrede, omtrent samtidigt med nationalstaternes opkomst. Men spørgsmålet er, om vi dermed har mistet en teoretisk ressource og et sprog, som kunne tematisere dynamikker i civilsamfundets kollektive karakterdannelse, og som kunne forbinde kollektiv karakterdannelse i lokale praksisfællesskaber til forestillinger om det fælles gode i det større politiske fællesskab? Forelæsningens seks spørgsmål går dels på en udforskning af traditionen for oikonomia og dens opløsning i det 18. århundrede, dels på en aktualisering af traditionens teori om kollektive karakteregenskaber og deres evne til at mobilisere og motivere til miljøbeskyttelse i et nutidigt civilsamfund.