Hvad gamle hjemmesider kan fortælle os om nutidens AI-debat?

Sammen med kolleger har Rasmus Helles indsamlet millioner af arkiverede sider fra blandt andet kommunale hjemmesider i Danmark, Norge og Sverige. Materialet strækker sig over knap 30 år og gør det muligt at undersøge, hvordan kommunernes sprog om blandt andet IT har ændret sig.

I en af sine analyser ser han på formuleringer, hvor IT-systemer bliver beskrevet, som om de selv kan handle eller stille krav. Han mener, at den måde at tale om teknologi på også har betydning for nutidens diskussion om AI.

– Jeg tror, at mange af de, ofte vidtløftige, forestillinger om, hvad AI kan, som præger debatten i dag, har rødder i de diskussioner, vi havde om IT tidligere, siger han.

AI som redskab og forskningsobjekt

Rasmus Helles bruger AI til blandt andet kodning og til at arbejde med store mængder data. Det kan forkorte arbejde, der før tog mange måneder, til uger. Men det er ikke størrelsen på materialet eller hastigheden i sig selv, der interesserer ham.

– Det interessante er, at vi kan finde mønstre på tværs af millioner af sider og derefter zoome ind på de få sider eller den korte periode, hvor vi kan observere, at noget ændrer sig, siger han.

AI er også noget, Rasmus Helles forsker i. I et nordisk projekt undersøger han, hvordan teknologien ændrer vores søgninger på nettet. Lige nu ser han på, hvordan Googles AI-genererede sammenfatninger af søgeresultater varierer, når man søger på det samme fra forskellige steder i verden og på forskellige sprog.

Det højere tempo i forskningen kræver dog også omtanke, mener Rasmus Helles.

– AI kan få tempoet i den empiriske afprøvning til at overskride tempoet i den metodiske og teoretiske refleksion. Hvis det sker, får man fastfood i stedet for den slowfood, der altid har været god forsknings særkende, siger han.

Hvem satte tracking på hjemmesiden?

En anden del af Rasmus Helles’ forskning handler om tracking. De store tech-virksomheder har bygget en forretning på at indsamle oplysninger om vores digitale færden. Men ifølge ham bør vi også tale om ansvaret hos de virksomheder, der har udviklet de hjemmesider og apps, hvor trackingen findes.

– Det er ikke tech-giganterne, der konkret har installeret trackingen i de digitale produkter, vi bruger. Det har de danske virksomheder, der har udviklet produkterne, gjort, ofte fordi de har en økonomisk interesse i det. Det ansvar har vi efter min mening ikke talt nok om, siger han.

Rasmus Helles bruger arkiverede hjemmesider til at følge, hvordan tracking er blevet udbredt gennem de sidste 25 år, og hvordan der i samme periode er blevet skrevet om IT. I sin tiltrædelsesforelæsning den 9. oktober tager han fat på, hvorfor vi som samfund ofte er langsomme til at opdage, hvad digitale infrastrukturer gør ved os.

– Tracking var blevet normalt, længe før nogen havde skrevet første udkast til GDPR. Med udviklingen af AI står vi i dag i en ny udgave af samme situation, men en, hvor udviklingen og den kritiske diskussion udvikler sig parallelt. Humanistisk forskning i digitale infrastrukturer og kommunikation er vigtige bidrag til den diskussion, siger han.