Årets speciale kaster lys over algoritmer

Der var sang, taler og fest, da IVA i København den 25. september holdt dimissionsfest for kandidatstuderende. Direktør Per Hasle bød velkommen til de mange fremmødte, hvorefter tidligere studerende Anna Overlund-Sørensen holdt tale om, hvordan livet ser ud på den anden side af studiet.

Efter en fælles fremførelse af sangen ”Septembers himmel er så blå” var det tid til at overrække DBC-prisen, som uddeles til årets bedste speciale. Æren gik i år til Kjartan Holm Trætteberg, der var fløjet hele vejen fra Norge for at modtage sin pris. Prisen blev overrakt af Camilla Bødker Thomsen fra DBC.

Efterfølgende holdt vejleder Jack Andersen en lille tale, som også indeholdt den indstilling, han havde skrevet til specialet:

"Kjartan Holm Trætteberg (KHT) har med sit speciale 'Algoritmisk deltagelse i digitale genre' bidraget til den for tiden relevante forskningsdiskussion om algoritmers sociale og ideologiske natur og konsekvensen af dette for søgeteknologier og vidensorganisering. KHT formår igennem en sikker og redelig diskussion af retorisk genreteori, strukturationsteori, medieteori og aktør-netværksteori at vise, hvordan man med disse analytiske betragtningsmåder på algoritmer kan komme til en bedre og mere funderet forståelse af algoritmer og deres samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser. Specialet viser en uhørt stor grad af selvstændig og kritisk læsning og fortolkning af relevant forskningslitteratur og demonstrerer en formidabel evne til at sætte disse læsninger i spil i form af en kvalificeret diskussion af algoritmer og deres indlejring i digitale medier."

"Det er længe siden, jeg har vejledt et så kompetent speciale og så kompetent en specialestuderende, der har formået at holde tungen lige i munden hele vejen igennem – også selvom stoffet var tungt og indholdsrigt. Derfor indstiller jeg Kjartan Holm Trætteberg til DBC-prisen 2015."

Læs hele specialet her.

Kjartan fandt også tid til et lille interview med Insight IVA:

Hvad fik dig til at vælge dit emne?

Jeg føler, jeg var veldig heldig i prosessen opp mot spesialet, og i valg av emner og oppgaver gjennom hele kandidatgraden. Mitt første møte med genreteorien var egentlig bare et ganske tilfeldig utslag av mitt førstesemesters forsøk på å kombinere teoretiske innganger til feltet, i faget Informations- og kulturstudiers teorier og traditioner, hvor jeg skrev om, hvordan man kan analysere desimalklassifikasjonssystemer som retorisk genre. På det tidspunktet hadde jeg ingen ide om, hva slags uttelling, jeg kunne forvente, og jeg ble overrasket over å få et godt resultat og veldig gode tilbakemeldinger på eksamen, også fordi jeg var vant med helt middels resultater fra bacheloren. Veien videre derfra har vel vært preget av, at jeg tidlig fant et emne, jeg følte jeg behersket, og det å fortsette med genreteorien på spesialet ble plutselig veldig naturlig, da jeg fikk noen innganger til medieteoretiske perspektiver på algoritmer og algoritmisk påvirkning i faget Vidensmedier på 3. semester. Jeg har dog i mitt arbeid ikke vært spesielt målrettet mot en spesialisering eller et bestemt fagområde, men heller valgt fag og emner ut fra hva jeg gradvis har funnet ut, at jeg er interessert i, og ikke minst hva jeg behersker. På en måte har jeg bare valgt minste motstands vei, og bygd videre på de eksamenene jeg har fått best karakterer og tilbakemeldinger på. Heldigvis faller det seg gjerne sånn, at man blir best på det, man også liker å arbeide med.

Hvad har været det mest spændende ved at skrive specialet?

Det desidert mest givende med prosessen har vært den gradvise utvidelsen av forståelsen for det, jeg har jobbet med. Jeg har også opplevd friheten i spesialearbeidet som veldig positiv, selv om jeg var veldig usikker på, hvor godt jeg ville klare meg uten de faglige og praktiske rammene, som man er vant med fra tidligere.

Har du et godt råd til andre, der skal skrive speciale?

Det er så forskjellig, hva som fungerer for den enkelte. Men hvis jeg skal si noe, så må det være, at spørsmålene du stiller er det viktigste for, at oppgaven skal bli interessant og givende å jobbe med, og at alt av metoder og fremgangsmåter må komme etter selve spørsmålet. I hvert fall gjaldt dette for min egen oppgave, der jeg i det minste selv er av den oppfatning, at spørsmålet, jeg stiller, er mye mer interessant enn de svarene, jeg nærmer meg gjennom oppgaven. Det, som gjør oppgaven interessant og relevant, er, at spørsmålene ikke har vært stilt før, eller at jeg stiller dem på en ny måte. De svarene, jeg så kommer med i etterkant, er nærmest bare et eksempel på, hvordan man kan nærme seg problemstillingen. Så mitt beste tips må være: Vær kreativ i spørsmålsformuleringen og still spørsmål ved alt.

Udover DBC-prisen blev der også overrakt en anerkendelse til et andet speciale, nemlig "Når brugerne køber bøgerne: accesion i foranding på universitetsbibliotekerne" af Maria Ostenfeld Pedersen og Margrethe Bredahl, som begge modtog blomster og chokolade for deres flotte arbejde.

Se billedgalleriet fra dimissionsfesten herunder:

Helle Saabye