24. marts 2014

Autenticitet og digitale kopier på museet

Professorat

Vicedirektør Hans Dam Christensen er blevet udnævnt til professor. Han fortæller om sine igangværende projekter, og hvordan han har oplevet udviklingen på IVA.

Hvad har du af igangværende forskningsprojekter?

Lige i disse dage er jeg ved at afslutte et paper, som jeg snart skal præsentere på en konference, som Thorvaldsens Museum arrangerer i Kunstakademiets flotte festsal. Det handler om, hvordan billedhuggerens kunst bliver formidlet på museets hjemmeside. Med digitale formidlingsplatforme er der åbnet mulighed for en endnu større spredning af værkgengivelser end tidligere fra museernes side, og jeg har længe undret mig over, hvordan man så stadig er i stand til at tale om vigtigheden af kunstværkernes autenticitet og materialitet, når alle gengivelserne ligesom underminerer denne opfattelse. Projektet udspringer af et større projekt, som jeg sammen med fortrinsvist norske kollegaer har forsøgt at få støtte til. Det handler om, hvordan museer i det hele taget, både historisk og i dag, har anvendt kopier, reproduktioner, afstøbninger og meget mere, selv om man samtidig, og igen, har fremhævet vigtigheden af autenticitet og originalitet. Der er et eller andet paradoksalt, som vi gerne vil undersøge nærmere. For mig er Thorvaldsens Museum interessant, fordi det jo i bund og grund er et kopimuseum. Uden at gå i dybden her kan man jo bare pege på, at allerede på ydersiden er der malede kopier, som formidler skulptursamlingen indenfor.

I de næste tre år skal jeg i øvrigt være formand for Dansk Center for Museumsforskning. Alle danske universiteter er repræsenteret i Centrets styregruppe, og formålet er at synliggøre den ellers spredte forskning om museer på universiteterne.

Har du andre projekter på bedding?

Jeg har flere andre projekter kørende. Jeg samler blandt andet materiale til en sammenlignende undersøgelse af udvalgte kunsthistoriske tidsskrifters ranking i forskellige sammenhænge, f.eks. den danske bibliometriske forskningsindikators autoritetsliste for tidsskrifter sat over for den samme norske liste og European Science Foundations opdeling af tidsskrifter. Min erfaring er fra andre sammenhænge, at der ofte kan dukke nogle mærkelige tidsskrifter op, når tidsskrifterne skal kvalitetsvurderes. I Web of Science’s Arts & Humanities Citation Index er kun få af de mest citerede tidsskrifter inden for kunst rigtige forskningstidsskrifter, så det er de parametre, man opstiller for vurderingerne, som jeg gerne vil undersøge nærmere.

"Med digitale formidlingsplatforme er der åbnet mulighed for en endnu større spredning af værkgengivelser end tidligere fra museernes side, og jeg har længe undret mig over, hvordan man så stadig er i stand til at tale om vigtigheden af kunstværkernes autenticitet og materialitet, når alle gengivelserne ligesom underminerer denne opfattelse.  

 

- Professor Hans Dam Christensen

Sammen med en kollega fra informationsvidenskab på SDU venter jeg også på svar fra FKK om et projekt om hverdagstegninger. Mere præcist handler det om, hvordan man afbilder rum i f.eks. hurtige skitser, der skal vise vej fra et punkt til et andet. I stedet for at undersøge komplicerede perspektiver har vi sat os for at kigge på sådanne basale rumlige gengivelser for at undersøge, om der findes kulturelle ligheder og forskelle. Hvis der er mange ligheder, er det måske muligt at formulere en slags grammatik, der kan ligge til grund for en automatiseret rumforståelse hos f.eks. robotter. Findes der mange forskelle, kan det måske betale sig at tænke f.eks. IKEA-samleanvisninger mere målrettet den specifikke kulturelle sammenhæng, deskal anvendes i.

Hvordan har du oplevet udviklingen på IVA i de år, du har været her?

Jeg har været her siden 2004. Det kan jo være både kort og lang tid. I hvert fald er der sket meget, som jeg jo også har været så heldig at kunne se inde fra styrerummet gennem de senere år, hvor jeg har været en del af ledelsen. Jeg tror, at man først og fremmest skal huske, at det ikke kun er IVA, som har forandret sig. Omverdenen har forandret sig og stillet nye krav, som IVA løbende har skullet navigere i forhold til. Man kan også bare huske på, at Danmarks Biblioteksskole igennem 00'erne havde et faldende studenteroptag og endda måtte fyre folk. At det indtil videre er endt med, at IVA er blevet indfusioneret på Det Humanistiske Fakultet på Københavns Universitet som et selvstændigt institut med en taxameter 2-uddannelse, synes jeg egentlig er meget flot.