Det holder ikke

Kulturpolitisk replik til debatten om e-bøger. Lisbeth Worsøe-Schmidt er glad for udviklingen i Norden, men bekymret over, hvem der fremover kommer til at bestemme, hvad vi skal læse på bibliotekerne. Læs hendes kulturpolitiske replik om den digitale mellemtid, vi befinder os i.

Vær opmærksom på at vi her i Norden er længst fremme, hvad angår e-bøger. Vi har ikke nok private aktører til at trække udviklingen, så hvis ikke det offentlige spiller sammen med det private, så bliver vi løbet over ende af de helt store globale aktører. I Danmark og Sverige er det bibliotekerne, der har løbet udviklingen i gang, i andre lande er det Amazon og Apple.

Vi befinder os i en digital mellemtid. Tilbage i 1800-tallet fandt vi en modus vivendi mellem det offentlige og det private, da den moderne borgerlige stat blev udviklet. Denne deling har altid været en udfordring i forhold til kulturpolitikken, og digitaliseringen rykker ved denne skrøbelige balance. Vi bliver nødt til at genforhandle, hvem der står for hvad. Det offentlige og det private har stadig brug for hinanden, men i øjeblikket har de svært ved at se modpartens perspektiver. Bibliotekerne arbejder for at tilbyde et alment gode men glemmer at forfattere, forlag og boghandlere også skal leve af deres virksomhed. Omvendt glemmer branchen, at den ikke har muskler nok til selv at løfte danske læsere op i den digitale verden af litteratur.

Der er mange modeller for, hvordan man kan udlåne e-bøger, men grundlæggende sker der det, at digitaliseringen rykker ved begrebet eksemplar. Til gengæld kan vi ikke låne bogen til en veninde. Og hvis den e-reader, jeg læser på i øjeblikket, en dag går ud af produktion, så ryger mine e-bøger sandsynligvis også.

Det afgørende nye er, at andre kommer til at administrere mine licenser og skabe en virtuel reol, som jeg så kan tilgå via eksempelvis biblioteket. Min bekymring går på, at de nye modeller skaber en situation, hvor det kun er interessant for forlagene at publicere de bøger, som kan betale sig her og nu. Det er den benhårde markedslov. Forhåbentlig får parterne lavet en mellemløsning mellem e-reolen og e-bib, som ejes af de store forlag og går i luften lige om lidt. Den bygger på en licensmodel, hvor bibliotekerne køber licens til et antal eksemplarer, hver med ret til fire udlån. Man indfører en slags kunstigt eksemplar og kan derfor bruge modellen fra de fysiske bøger. På e-bib er der ikke tale om materialevalg. Her bliver kriteriet måske først og fremmest prisen, og vi er langt fra bibliotekslovens krav om aktualitet, kvalitet og alsidighed. Jeg er mildest talt forbløffet over, at Århus har udliciteret deres materialevalg til Vejle. Jeg mener, vi må være opmærksomme på, hvem der i sidste instans skal foretage materialevalget, ellers risikerer det at få frygtelige kulturpolitiske konsekvenser.

Der er også en ny abonnementsordning på vej. Du betaler 100 kr. om måneden med ret til at downloade et antal bøger. Det er den ordning, der har virket inden for film og musik. Det drejer sig om en abonnementsordning uden aftale med forlagene, men jeg tror, at hvis forretningskonceptet skal holde vand, så skal man læse lidt mindre end alle de bøger, man har betalt 100 kr. for om måneden. Samme princip som i Fitnesscentrene!

Min helt grundlæggende bekymring går på, at vi kommer til at sætte lighedstegn mellem kulturpolitik og umiddelbar behovstilfredsstillelse. I øjeblikket taler det offentlige med to tunger. På den ene side siger man, at man ikke kan indgå aftaler med branchen, fordi det bliver konkurrenceforvridende. Vores kulturminister siger, bogbranchen er som alle andre brancher, og at den skal overlades til det private initiativ. To måneder efter lancerer hun en læsekampagne, og i den forbindelse pointerer hun, at læsning og kultur er andet og mere end almindeligt forbrug. Det holder ikke!


Af Lisbeth Worsøe-Schmidt