Hvordan indrettede man biblioteker i antikken?

Dette nummer indeholder 4 artikler, der på hvert sit sæt griber fat i aktuelle temaer inden for forskningen i informationsvidenskab og kulturformidling. Først artikel er skrevet af phd-studerende ved IVA, Ole Olesen-Bagneux, og omhandler en diskussion af to teorier om antikkens biblioteksarkitektur. En af hovedkonklusionerne i Olesen-Bagneux er, at antikkens biblioteksarkitektur ikke sigtede mod at levere et arkitektonisk hele som samling af litteratur, men må nærmere ses som en gradvis afmontering af bibliotekets betydning som samling af litteratur.

Alexandra Borg, fra universitetet i Uppsala, har skrevet om nummerets anden artikel. Borgs artikel diskuterer ud fra et metavidenskabeligt og historiserende perspektiv, hvordan diskussion om bogens fremtid har taget sig ud siden 1800-tallet og frem til i dag. Diskussionen peger, at hver ny generation har haft behov for at forsvare bogen eller i det mindste at pege på bogens fremtidsudsigter.

Nummerets tredje artikel er skrevet af Kristian Nagel Delica, adjunkt ved Institut for Miljø, Samfund og Rumlig Forandring, Roskilde Universitet. Artiklen er et litteraturstudie af nyere forskning om biblioteker og social kapital. En af konklusionerne fra litteraturstudiet er, at én mulig praksisrettet strategi i de kommende år er at arbejde eksplicit mod det 'sociale bibliotek'.

Lektor ved IVA, Volkmar Engerer, står for nummerets fjerde og sidste artikel. Engerer's artikel tager udgangspunkt i teoretiske forsøg på at karakterisere forholdet mellem disciplinær-universitetsbaseret og informationsrelateret læring (informationskompetence).

Samlet set er disse fire artikler med til at pege på eller ligefrem gentænke nogle præmisser i moderne informationsvidenskab og kulturformidling. Derved peger artiklerne også samlet på vigtigheden af, at forskning hele tiden gentænker sig selv og underkaster eventuelle etablerede antagelse et kritisk blik.

God læselyst! Redaktionen

Læs hele tidsskriftet.