Hvordan formidler man immaterielle kulturprodukter? Designtænkning på Informationsstudier

Tekst: Bodil Christensen

På Søndre Campus i bygning 4A finder man det nye laboratorium Make Lab, der er en slags værksted, hvor studerende kan afprøve projektideer ved hjælp af mockups og prototyper. Man kan fx 3D-printe, kode lyd- og lyseffekter og bygge modeller i pap og papir.

- Vi har ønsket at udfordre de studerende til designtænkning og maker mindset, forklarer viceinstitutleder på Institut for Informationsstudier på HUM Camilla Moring. De studerende har på kurset arbejdet med to cases, hvor de har udviklet formidlingskoncepter og prototyper under temaet 'make the invisible visible'.

Kurset Problemløsning og design ligger på 1. semester på bacheloruddannelsen og er bygget op omkring faserne i designtænkning. De studerende arbejder med problemforståelse, idégenerering og konceptudvikling, og til sidst på kurset udvikler de prototyper og tester deres koncepter.

Problemerne, de studerende har løst i efteråret, er stillet af Enigma – Museum for post, tele og kommunikation og Roskilde Bibliotekerne. De to kulturinstitutioner har hver især præsenteret de studerende for en case med aktuelle udfordringer, som institutionerne står overfor i praksis. De studerendes opgave har således været at kombinere teori og praksis i et formidlingskoncept, der kunne give et bud på en mulig løsning på samarbejdspartnernes problemstillinger.

Make the invisible visible – formidling af det historiske vingesus

Enigma Museet på Østerbro ejer et eksemplar af en af de allerførste Enigma-maskiner, som tyskerne under 2. verdenskrig brugte til at kryptere deres kommunikation, og museets forskningschef Andres Marklund vil gerne have de studerendes input til, hvordan maskinens dramatiske historie kan formidles med udgangspunkt i netop dette helt unikke eksemplar. Derudover ønsker museet et bud på, hvordan man kan formidle den immaterielle kulturarv og det historiske vingesus, der omgærder Enigma-maskinen – fx cyberkrigen og koblingen til udviklingen af den moderne computer. Casen er samtidig en invitation til de studerende til at komme med bud på, hvordan man, når man formidler informationssamfundets teknologi, kan udvide fokus fra selve den fysiske genstand (fx telefonen, computeren eller kodemaskinen) til selve det indhold, som teknologierne formidler mellem mennesker.

Knæk koden

BA-studerende Mads Pedersen og hans projektgruppe vil koble emnet ’kodning’ til noget, som folk kender fra deres hverdag – og samtidig gøre udstillingen interaktiv. I forsøget på at formidle effekten af en kodet og ekskluderende kommunikation har de overført problemstillingen til en hverdagssamtale, hvor tre personer taler sammen om et emne, som to af dem ved en masse om, hvorimod den tredje ikke ved noget.

- Derudover har vi valgt at udvikle et slags spil, hvor man først får afspillet en krypteret kode, som man ikke forstår. Derpå vælger museumsgæsten den kodekategori, hun bedst kan lide: morsekode, cæsarkode, sms-kode eller emojis. Dernæst stiller vi tre små opgaver, og når de er løst, kan man afspille den dekrypterede kode og forstå budskabet. Vi kalder quizzen 'Knæk koden', forklarer Mads Pedersen.

Quizen afspilles på en touchscreen, der står i et rum med fire plakater, der hver især afbilleder et af de fire kodesystemer, og gruppen af studerende har bygget en model, der viser hele løsningen.

Mads Pedersen er ikke tvivl om, hvad der har været det bedste ved kurset:
- Kontrasten mellem det praktiske, noget virkelighed og det teoretiske har været genial. Vi har fået banket en masse information ind i hovedet, blandt andet en intro til, hvordan man laver en evaluering, og så har vi rent faktisk gjort det. Og vi har fået en intro til, hvordan man laver en prototype, og så har vi også lavet den. Den kontrast var superfed, siger han.

Boksen

BA-studerende Kimm Caroline Olsen og hendes gruppe har valgt at gå en helt anden vej. De har udviklet et koncept, de kalder ’Boksen’, hvor de projicerer videoer om Enigma-maskinens historie på ydersiderne af boksens vægge:

- Vi har fokus på oplevelsesdesign og drama, og vi viser en del krigsklip både fra 2. verdenskrig og fra i dag. Men vi vil også fortælle helhedshistorien om Enigma. Maskinen står inderst i boksen, hvor vi forsøger at skabe en fornemmelse af at være under vand, for maskinen har ligget under vand i lang tid, inden den blev fundet. På indersiden af væggene i boksen skriver vi om det specifikke fund, altså udgangspunktet for det hele, på ydersiderne viser vi gennem filmklip konsekvenserne, fortæller Kimm Caroline Olsen og fortsætter:

- Vi brugte Make Lab til at visualisere produktet, så det blev nemmere at forklare for andre. Det fedeste var at få lov til at programmere og ’dimse’ med lys, effekter og programmering af alle de ting, vi skulle bruge, forklarer Kimm Caroline Olsen.

Make the invisible visible – formidling af netmedier, som kun få kender

Bibliotekernes netmedier ligger på digitale platforme, der enten kan tilgås hjemmefra eller i nogle tilfælde kun via adgang fra bibliotekerne. Medierne rummer informationer, man ikke finder andre steder, men kendskabet til dem er minimalt blandt biblioteksbrugerne. Roskilde Bibliotekerne har derfor udvalgt to netmedier, ’rb Digital’ og ’Masterfile’, som de gerne vil have de studerende til at hjælpe dem med at formidle på nye måder i bibliotekets fysiske rum.

RB digital er en platform, der består af populære bladremagasiner og fagtidsskrifter, der spænder bredt fra ’The Economist’ til ’National Geographic’, ’Cosmopolitan’, ’Country Living’ og ’Rolling Stone’. Masterfile består af artikler fra mere end 1.700 engelsksprogede tidsskrifter, opslagsværker og biografier inden for alle fagområder. Derudover indeholder mediet mere end 935.000 fotos, kort og abstracts. I casen fra Roskilde Bibliotekerne skal de studerende komme med bud på, hvordan biblioteksbrugerne kan motiveres til i højere grad at anvende de to netmedier.

Skab motivation

Olivia Ellis og hendes gruppe har lavet en installation i form af en bod bestående af mange elementer, der skal stå på biblioteket og fange interessen hos de besøgende. Med conductive tape, der er en særlig elektrisk ledende tape, har de studerende bygget en slags primitiv mp3-afspiller. Tapen sættes på et magasin, og når man trykker på det, hører man en lille lydfil med en introduktion til magasinet. Tanken bag er, at folk føler sig inviteret ind, hvis de kan trykke på noget og få respons. Gruppen har også lavet en infografik på et postkort, der viser, hvordan man opretter sig som abonnent og sidst men ikke mindst en stop motion video, der forklarer, hvad RB digital er.

Olivia Ellis kunne godt forestille sig, at hun kommer til at bruge Make Lab på andre semestre. Det har været godt at have adgang til både materialer og viden og at kunne fremprovokere en proces, hvor man tænker kreativt. Og så kan hun generelt godt lide sammenhængen mellem det digitale og det humanistiske:

- Den digitale udvikling går ekstremt hurtigt. Det er vigtigt, at vi stopper op og kigger nærmere på, hvad der faktisk sker, og hvilken betydning det har for os. Jeg synes kombinationen mellem det digitale og det humanistiske gør alting lidt mere håndgribeligt.

Løvens Hule

Kurset Problemløsning og design blev afsluttet med en fælles konference for studerende og samarbejdspartnerne og repræsentanter fra kultursektoren. De studerende pitchede bl.a. deres ideer og formidlingskoncepter for et panel af fagfolk fra museums- og biblioteksverdenen.

’Imponerende’ er det ord, der bedst beskriver reaktionerne fra paneldeltagerne, der i bedste Løvens Hule-stil stillede skarpt på de studerendes forslag. Forskningschef Andreas Marklund fra Enigma Museet sagde bl.a. til Enigma-grupperne:

- I har fundet et genialt koncept, hvor indholdet bliver bestemmende for formen. I arbejder med, hvad kodning er for en størrelse – og med essensen af kodning – og viser, hvad det er, vi som mennesker gør, når vi skjuler eller afkoder information.

Også Stine Staunsager Larsen, der er leder af Rum & Kommunikation ved Roskilde Bibliotekerne, udtrykte stor tilfredshed med de mange konkrete forslag til fysisk formidling af netmedierne:

- Det var nogle spændende løsninger, I havde lavet, og mange af dem direkte brugbare og meget inspirerende.