22. marts 2019

Makerspaces i folkebiblioteket – et dynamisk og aktivt læringsrum

INTERVIEW

Læs interview med Árni Einarsson, der skriver ph.d.-afhandling om aktiv deltagelse og læring i folkebibliotekerne.

Af Helle Louise Saabye

Arni Einarsson har siden 1. november 2018 været ansat som ph.d.-studerende ved INF, hvor han har fokus på biblioteksrummet som et sted for aktiv deltagelse og læring.

Hvad er din faglige baggrund?

Jeg er uddannet i Kommunikation og IT, hvor man arbejder med digitale teknologier ud fra brugerens synspunkt og fra et samfundsmæssigt eller institutionelt synspunkt frem for at se på teknologien for teknologiens skyld. Min uddannelse har lært mig, hvordan digitale teknologier kan hjælpe mennesker og bruges aktivt, men også hvordan det kan begrænse os på forskellige måder. En teknologi indgår altid i en kontekst bestående af regler, rammer og normer, der har indflydelse på, hvordan den bruges. Det undersøgte jeg bl.a. i mit speciale om virtual reality og læring, hvor jeg kunne se, at den fysiske og sociale kontekst i klasseværelset var central for læring, selv om omdrejningspunktet var en teknologi, der har til formål at transportere eleverne mentalt ud af klasseværelset. Som jeg ser det, er det samspillet mellem bruger, teknologien og den organisationelle kontekst, som jeg har fået en god forståelse for og praktisk erfaring med igennem min uddannelse.

Jeg har desuden erfaring fra konsulentbranchen, hvor jeg har arbejdet halvandet år som forretningskonsulent i TrustWorks. Her arbejdede jeg meget i spændingsfeltet mellem brugernes ønsker og forventninger på den ene side og de forretningsmæssige processer og interesser på den anden. Selv om mit projekt ikke minder meget om konsulentarbejde, så har det sat spor i den forstand, at jeg stræber efter, at min forskning er praksisnær og relevant for fageksperter i biblioteksbranchen.

Hvad handler dit projekt om?

Folkebiblioteket er en hjørnesten i det danske offentlige rum, der har til formål at fremme oplysning, læring og kulturel aktivitet, eller som formuleret andre steder, et rum for demokratisk debat og livslang læring. For mig og mit projekt handler det ikke blot om at gøre information tilgængelig, men også om at involvere borgere i aktivt at tage del i at lege med nye teknologier og lære af hinanden. Det giver også biblioteket en anden type rolle, hvor det skal understøtte denne interaktion med komplicerede teknologier og brugerne imellem.

Min arbejdstitel hedder lige nu ”Aktiv deltagelse og læring i biblioteksrummet”, som jeg undersøger med udgangspunkt i de makerspaces, som er blevet implementeret i mange danske folkebiblioteker. Mit fokus på makerspaces er dels pga. deres aktualitet lige nu, men også fordi deres historik og værdier er forbundet med demokratisering af teknologi, samarbejde mellem mennesker og meningsfuld læring. Selv om der er mange lokale variationer, så har bibliotekernes makerspaces fælles træk i form af, at de understøtter undervisningsaktiviteter for børn og unge, bliver en del af arrangementsudviklingen og anvendes som hobbyrum, hvor borgere kan komme med deres personlige projekter.

Implementeringen af makerspaces leder også til interessante spørgsmål om, hvordan bibliotekets personale skal understøtte aktiviteterne, hvordan man strukturerer meningsfulde læringsforløb, hvad brugerne lærer af at indgå i dem, og hvordan makerspacet kan indgå i bibliotekets øvrige formidling, arbejdsgange og biblioteksrum.

Hvordan vil du gribe projektet an?

Først og fremmest arbejder jeg meget empirisk med udgangspunkt i participatory design og et konstruktivistisk læringsbegreb, der begge understreger vigtigheden af konteksten både i forskningssituationen og for læring. På den måde står jeg ikke uden for de situationer, som jeg undersøger. Dvs. at jeg ikke blot observerer, men også intervenerer ved at designe læringsforløb, vejlede brugerne, intervenere hvis noget interessant opstår og foreslå konkrete forbedringer med udgangspunkt i situationen og brugerne.

Mere konkret arbejder jeg overordnet med en tretrins-raket, hvor den første fase er at danne rammerne for selve projektet. I den fase involverer jeg bibliotekspersonale, hvor jeg undersøger, hvilke aktiviteter der understøtter læring, og hvordan de organiseres. Formålet er at få kortlagt aktiviteterne, men også at forstå de udfordringer, som opstår.

Det fodrer ind i næste fase, hvor jeg fokuserer på selve læringsprocessen. Her ser jeg på undervisning, arrangementer og uformel brug af makerspaces gennem deltagende observationer, workshops og potentielt design-interventioner for at undersøge, hvilken læring der muliggøres, men også hvilke initiativer der skal gennemføres for at understøtte læringen bedst muligt. Her er jeg særligt opmærksom på balancen mellem at lave strukturerede forløb, som rammesætter brugerens handlinger på den ene side og muligheden for åbent at kunne lege og udforske sin egen interesse på den anden side.

Med udgangspunkt i erfaringerne fra makerspaces vil den tredje og afsluttende fase handle om de organisationelle muligheder og udfordringer ved at åbne biblioteket op som et åbent og aktivt rum, der understøtter mødet mellem mennesker og livslang læring. Det kan både handle om de kompetencer, som biblioteket skal opbygge for at understøtte den vision, men det kan også bidrage til, f.eks. hvordan bibliotekerne kan positionere sig i forhold til formel uddannelse, eller hvilke initiativer der skal til, for at marginaliserede grupper også vil tage del og lære.  

Hvordan tænker du, at dit projekt kan bidrage til folkebibliotekerne?

Overordnet er mit mål at operationalisere eller tydeliggøre, hvordan visionen om livslang læring kan se ud med udgangspunkt i cases og analyser fra bibliotekernes makerspaces. Det omfatter f.eks. en kortlægning af aktiviteter, som kan give en øget forståelse af hinandens aktiviteter på tværs af biblioteker. Desuden håber jeg, at mit projekt bidrager med at kvalificere den viden, man har om læring på biblioteksområdet, hvordan man forholder sig til formel undervisning, og hvordan man kan involvere og understøtte folk med forskellige baggrunde, vidensniveauer og kompetencer.