24. marts 2015

Ny bog om genreteori og informationsvidenskab

BOGUDGIVELSE

Jack Andersen er redaktør på den nye bog Genre Theory in Information Studies


Retorisk genreteori kan spille en vigtig rolle i informationsvidenskaben, argumenterer lektor Jack Andersen fra IVA i bogen Genre Theory in Information Studies, som han også er redaktør af.

Essensen af konferencer

Ideen til bogen opstod på Colis-konferencen i 2013 på IVA, hvor Jack Andersen fik mulighed for at lufte idéen blandt kolleger fra mange forskellige lande - og samtidig også skitsere idéen for forlaget Emerald. I marts 2015 blev pakken med de færdige bøger leveret på Birketinget, og samme dag stillede Jack op til interview med Insight IVA. 

Informationsvidenskab som platform

Som forsker tror man på en historie. For mig er genreteori vigtig og interessant i forhold til informationsvidenskab. Indtil videre har bidragene fra genreteorien til informationsvidenskaben været lidt spredte, så mit ønske har først og fremmest været at samle dem.

Mit benspænd til forfatterne har været, at hver forfatter er blevet bedt om at tage ét aspekt af genreteorien og overføre det på et område, de arbejder med lige nu, hvad enten de er arkivforskere, informationsforskere eller litteraturforskere.

Sociologiske værktøjer

Jack Andersen har skrevet flere bidrag til bogen, bl.a. et kapitel med overskriften Re-Describing Knowledge Organization – A Genre and Activity-Based View. Men hvad ligger der i det?

Når man genbeskriver noget, så starter man helt forfra og fortæller en ny historie med nye præmisser. Det er hele ideen i termen 're-describing', og ideen bag kapitlet er, at ved genbeskrive vidensorganisering kan vi etablere nye forståelsesrammer, stille nye spørgsmål samt få en position til at se på ’gamle’ spørgsmål.

Vidensorganisering er forankret i et komples af mennesker, tekster, strukturer og systemer, som igen er genereret af andre systemer eller sfærer. Genreteori og virksomhedsteori giver os en række nye begreber og en anderledes sprogbrug, der åbner op for disse større sammenhænge. Genreteorien bliver dermed et værktøj til at tænke og diskutere med. 

Et fælles fokus?

Jack Andersen slutter interviewet med at læse op fra bogens efterskrift, der handler om den fælles interesse, der deles af genreteori og informationsvidenskab i at studere den måde mennesker bruger information, ytringer og dokumenter på - samt interaktionen mellem mennesker og systemer: 

Moreover, this book has also shown similarities between the interests of information studies and rhetorical genre theory. They are both interested in the actions and practice of people using forms of information, utterances, or documents and the interaction between people and systems (information systems or genre systems). The goal for both fields is to understand how people make sense of their worlds in order to act appropriately with the available communicative means and to make people better equipped to respond and act in a society where knowledge and information materialize in particular forms we call genres, whether that is particular forms of texts or particular forms of structured collections of texts (i.e., information systems). 

Til efteråret udbyder Jack Andersen et kursus på kandidatuddannelsen om genreteori.

Se mere om bogen på Emeralds hjemmeside