Portræt af en forsker: Jack Andersen

Algoritmernes vendepunkt

Jack Andersen skriver p.t. på en lærebog om søgemaskiner, databaser og algoritmer, stærkt inspireret af det, der i litteraturen benævnes "The algorithmic turn".
"I digitale netværksmedier er det i høj grad algoritmer, der er med til at styre udbuddet af information og viden, og inden for studier af både medier, kommunikation og information taler man om "the algorithmic turn". Man kan sige, vi har at gøre med usynlige mekanismer, hvor der finder en begyndende tematisering sted. Og så er der berøringer med mit gamle forskningsområde, vidensorganisering, som med søgemaskiner, databaser og algoritmer har mulighed for at rejse sig som en fugl Fønix. Søgemaskiner, databaser og algoritmer gør jo netop, hvad vi traditionelt har forstået som vidensorganisering: strukturerer, kategoriserer og ordner viden og information. Men dette er i dag stærkt integreret i vores måder at kommunikere på og måder at bruge digitale medier på. Vi kan derfor sige, at vidensorganisering som praksis og virksomhed aldrig før har været så integreret i vores hverdag netop pga. digitale medier og deres kommunikationsform. Det er dette sidste aspekt, jeg vil forsøge at skrive frem i bogen. Det er sådan set heller ikke afgørende, hvad vi kalder det, det er de mekanismer, der ligger bag, der er interessante."

Den nødvendige lærebog

Planen er, at bogen skal udgives på forlaget Samfundslitteratur, og netop lærebogen som genre bliver efter Jack Andersen mening mere og mere aktuel.

"I disse år er der måske mere en nogensinde behov for lærebøger, fordi humanistiske fag har en tendens til at blive mere tværfaglige end, hvad de måske historisk har været. Der er derfor behov for, at de studerende får præsenteret en ramme, de kan hæfte deres læsninger op imod, og vi som forskere har dermed et ansvar for at præsentere og uddybe denne ramme i undervisning, fordi den netop ikke er tydelig for studerende. Vi kan ikke bare kaste dem ud på dybt vand og sige: 'læs den her artikel om teori X eller begreb Y'. Dertil kommer, at lærebøger jo ikke nødvendigvis henvender sig udelukkende til studerende men også andre forskerkollegaer i samme fag eller andre fag end ens eget, fordi stoffet jo er systematiseret, tematiseret og syntetiseret på én bestemt måde, og den vinkling kan måske være interessant for andre forskere også. Dermed er lærebogen jo heller ikke bare et neutralt kondensat og sammenkog af forskningslitteraturen, som den nogle gange udlægges som. På den anden side kunne man frygte, at lærebogen bliver nedprioriteret af os forskere og af forskersamfundet som helhed pga. den bibliometriske indikator, hvor lærebøger jo ikke tæller så meget som artikler i niveau-2 tidsskrifter."

I sommer vandt en af Jack Andersens specialestuderende Kjartan Holm Trætteberg DBC-prisen for sit speciale 'Algoritmisk deltagelse i digitale genre'. Han skriver sig ind i den samme forskningsdiskussion og arbejder med algoritmers sociale og ideologiske natur og konsekvensen for søgeteknologier og vidensorganisering. Han vil det samme som Jack Andersen, nemlig at komme nærmere en bedre og mere funderet forståelse af algoritmer og deres samfundsmæssige og kulturelle konsekvenser. Og specialet kommer både omkring retorisk genreteori, strukturationsteori, medieteori og aktør-netværksteorien.

Et hjerte, der banker for genretænkning

Jack Andersen var også redaktør på bogen Genre Theory in Information Studies, der udkom sidste år. En af hans hovedpointer er, at genreteorien kan være et værktøj til at tænke og diskutere med, og det bespænd, han gav forfatterne, var, at de hver især skulle tage ét aspekt af genreteorien og overføre det på et område, de arbejdede med lige nu – hvad enten de var arkivforskere, informationsforskere eller litteraturforskere.

"Der er også en form for genretænkning, når man arbejder med "the algorithmic turn". Det er et spørgsmål om, hvad der påvirker hvad. Algoritmer er jo med til at generere en vis form for typificeret kommunikation."

Forskning skal flytte

"Jeg prøver at holde øje med, hvad der er spændende i forhold til det, jeg ved, og hvad jeg beskæftiger mig med - og hvor det kan tage mig hen. Det skal helt sikkert flytte mig. Men du kan ikke blive flyttet, hvis du ikke har noget at byde ind med. I dag er kravet om at søge midler til ens egen forskning stort. Og det er fint nok. Det betyder, at man nødt til at være fokuseret på, hvad ens profil er. Jeg befinder mig et sted mellem genre, digitale medier og vidensorganisering. Der er flere genreprojekter på tegnebrættet, men det ligger lidt ud i fremtiden, så dem må I høre om en anden gang."

Netværk og litteratur

Jack Andersen er med i en læsekreds om digital kultur, hvor der også deltager forskere fra bl.a. IKK og MEF. Han sidder i Advisory Board for netværket Genre Across Boarders og er sammen med Sune Auken leder af forskergruppen Genrestudier.

De fem mest populære fagtidsskrifter, som Jack følger med i, er: New media and society, Theory culture & society, European journal of cultural studies, Media culture & society, Information communication and society.

Og på natbordet ligger Orhan Pamuks Istanbul: Memories and the city, Kristian Ditlev Jensens Vi mødes i Brugsen og Rachel Kushners Flammekasterne. Ind imellem bliver der også kastet et blik i Montaignes Essays.