Tekster, der vil os noget

Startskuddet på konferencen var i P1 Morgen, der med udgangspunkt i en artikel om emnet i Kristelig Dagblad samme dag havde et indslag om konferencens tema, Bemærkelsesværdig Sagprosa.

Formålet med dagen var at samle det danske forskningsfelt i Danmark og etablere et netværk af dedikerede sagprosaforskere i Danmark. Lektor Jack Andersen fra IVA bød velkommen og henviste til Norge, der siden 1990’erne har haft nationale sagprosaprojekter. Disse projekter har bl.a. formået at være med til at sætte en dagsorden for arbejdet med sagprosa i det norske skole- og uddannelsessystem. Ligeledes afholdes der i Norge en årlig sagprosafestival, der er oprettet sagprosa-professorater, og der udgives tidsskrifter på området.

"Vi opfinder ikke et nyt begreb. Vi ønsker at tage kulturens og samfundets tekster alvorligt. Tekster vil os noget; nogen opnår noget med dem både kommunikativt og samfundsmæssigt – og andre bliver berørt af det. Når det f.eks. kommer til arbejdspladsen, opdager vi måske ikke, at vi er omgivet af sagprosa i form af de tekster, vi måtte arbejde med: notater, referater, dagsordner, bekendtgørelser, ordrer, bestillingsformularer osv., fordi de er så integrerede i selve vores arbejde. Vi vil gerne tage både producenter, institutioner og læsere seriøst," sagde lektor Jack Andersen, da han gav bolden op til konferencen.

Du bestemmer selv – men vi ved bedre

Professor Inger Lassen fra AAU holdt et fængslende oplæg om forebyggelsesgenrer i sundhedssektoren med afsæt i genre som social handling. Med udgangspunkt i et informationsark om at være smittet med husdyr-MSA fra Statens Serum Institut gennemgik hun træk ved den handlingsregulerende tekst, der både var fremadskuende, restriktiv og procedurepræget. En statslig myndighed kommunikerer til borgerne for at rådgive, vejlede, forebygge, berolige og regulere adfærd. En nærmere analyse af den administrative og institutionelle diskurs med udpræget dialogisk kommunikation, betingelseskonstruktioner og retoriske spørgsmål viste tegn på et tilsløret ulige magtforhold. Borgerne kan selv agere og træffe frie valg – men der er også rigtig mange begrænsninger.

Nyhed eller selvpromovering?

Studielektor Irene Simonsen fra SDU holdt oplæg om pressemeddelelsen som positioneringsgenre. Genren er både informativ og persuasiv og en form for kommunikation mellem den formulerende virksomhed og en repræsentant fra pressen. Man kan også forstå den som en internaliseret forhandling mellem en skrivende person og pressen, forklarede Irene Simonsen. Selvciteringer og testimonials i pressemeddelelsen er med til at skabe illusion om sandhed og skabe en dramatiserende effekt. Irene Simonsen analyserede en konkret pressemeddelelse fra Offshore Center Danmark, hvor hun overbevisende problematiserede, hvorvidt teksten var information om et ministerbesøg eller et forsøg på at overbevise læseren om, at den fortsatte udnyttelse af olie og gas kræver offentlig støtte.

Journalistik med afsky

Lektor på KU Christine Isager tog fat på genren 'litterær journalistik' og havde set nærmere på Mads Brüggers og Nikolaj Thomassens "Grænselandet: Tøndersagen efterforsket." Hun påviste overbevisende, at samtidig med at de to forfattere var fulde af afsky over for sagen, så lignede deres fremstilling på mange måder den, som bl.a. Ekstrabladet benyttede. De brugte godt nok ikke overskrifter som 'scener fra et sexhelvede' eller 'hæng dig Bjarne', men når de omtalte de mænd, der var under anklage, brugte de et bemærkelsesværdigt groft sprog. Et sprog, der i bogen er medvirkende til at stigmatisere, latterliggøre og sætte folk fra området i bås. Christine Isagers pointe var, at de med deres fremstilling var ekstremt nervøse for at ende i klicheen og derfor har gjort sig ekstremt umage med deres sprog. På den måde, ender deres sprog med at blive så originalt, så det lykkes dem ikke at overføre det værdisæt, der er indlejret i det til læseren. Eller sagt på en anden måde, det er selve deres idiosynkrasi, der gør, at man som læser kan få lov til at være i fred. De reagerer på deres helt egen måde og frigør sig derved fra klicheerne. Det er en helt igennem vellykket retorisk intervention. Læseren kan ikke abonnere på deres fraser og formulering, og får derfor lov til at danne sit eget sprog og sine egne tanker. Derfor kan afskyen blive konstruktiv og ende med at føles som en sober læseoplevelse.

Bemærkelsesværdig sagprosa: Danmark som tekstkultur

Konferencen med ovenstående navn bød på en række øvrige oplæg om forskellige sagprosa-genrer:  N.F.S. Grundtvigs Brage-snak, Svend Brinkmann som faglig bestseller, kontrakten, trusselsbrevet og læserbrevet som genrer samt sitet borger.dk. På konferencens anden dag repræsenterede de to indflydelsesrige genreforskere, Carolyn Miller og Amy Devitt, konferencens internationale indspark. Carolyn Miller talte om Emergence and Evolution of Genres in Professional Discourses og Amy Devitt om Conformity and Resistance: Some Challenges from Current Genre Theory.

"Konferencen blev startskuddet til at samle danske sagprosaforskere for første gang," fortæller Jack Andersen. "Sigtet er nu at holde samtalen og netværket i gang. Konferencens oplæg og diskussionerne bekræftede, at det er værd at tage sagprosaen alvorligt, fordi den fortæller noget om os som læsere og skribenter af sagprosa, der kan bruges til at øge en bevidsthed og opmærksomhed omkring de tekster, vi både er betinget af og er med til at forme i vores hverdag. Sagprosaen fortæller kort sagt noget bemærkelsesværdigt om danskernes tekstkultur," slutter Jack Andersen.