Tidlig jobsøgning betaler sig

Interview med studievejleder Anna Vestergård, der fortæller om de væsentligste resultater af undersøgelsen.

Hvad mener du er de 3 vigtigste konklusioner i rapporten?

Det måske allervigtigste resultat af undersøgelsen er, at tidlig jobsøgning er noget af det mest afgørende for at komme hurtigt i job. Tidlig jobsøgning vil sige, at man hurtigt – gerne inden specialet eller det afsluttende projekt – går i gang med at tænke over sine kompetencer, og at man opsøger arbejdsgivere for at høre om deres konkrete behov og arbejdsopgaver. Undersøgelsen viser, at 31 % af alle respondenterne var i job, inden de afsluttede deres uddannelse og yderligere 22 % inden for 0-3 måneder. Det er særligt dimittender, som gik i gang med jobsøgningen tidligt, som kommer i job kort efter afleveringen. Faktisk er hele 82 % af dem, som gik i gang med jobsøgningen allerede inden det første ord i specialet blev skrevet, i job inden for 3 måneder. Og det resultat er ikke kun IVA-specifikt. Fakultetets undersøgelse viser et fuldstændig tilsvarende resultat. Så tidlig jobsøgning kan betale sig.

Anna Vestergård

Et tredje spændende resultat er, at respondenterne er blevet bedt om at vurdere, hvilke kompetencer de har tilegnet sig i løbet af uddannelsen, og hvilke kompetencer de mener, arbejdsmarkedet efterspørger. Der viser undersøgelsen et ret stort skel. Respondenterne mener, at de især har teoretisk og metodisk viden om fagområdet med sig, men dét, der i høj grad efterspørges på arbejdsmarkedet, er en generel forretningsforståelse koblet med praktiske færdigheder såsom it-kompetencer, evnen til at arbejde struktureret og på tværs af faggrupper. Undersøgelsen spurgte dog ikke ind til, om respondenterne havde opnået kompetencer på andre måder end via uddannelsen. Men resultatet signalerer, at der er et skel mellem efterspurgte og tilegnede kompetencer. Så de studerende skal måske i højere grad ud og være opsøgende omkring de manglende kompetencer på andre måder.

Har du et godt råd til de studerende om, hvornår de skal gøre hvad i løbet af studiet?

Det er en god idé at begynde at reflektere over, hvad uddannelsen skal føre til så tidligt som overhovedet muligt. For det er noget af det vigtigste i forhold til at komme ud i job bagefter. Man bør være opsøgende omkring arbejdsmarkedet. Lær arbejdsgivere at kende, ring til spændende virksomheder eller tag i praktik og skriv opgaver i samarbejde med aftagere. Find ud af hvilke kompetencer der er i spil, og hvilke projekter der bliver løst ude i virkeligheden, for det er typisk svært at finde ud af, mens man studerer. Jo mere opsøgende man er, jo bedre rustet er man til at sætte ord på sine kompetencer i forhold til de behov, der er på arbejdsmarkedet. Man gør sig selv en bjørnetjeneste, hvis man ikke begynder på det tidligt, for så står man muligvis uden job bagefter.

Var der noget, der overraskede dig i rapporten?

Det var overraskende, at der er så stor forskel på, hvilke arbejdsopgaver DBer og kandidater udfører på arbejdsmarkedet. Kandidaterne bruger meget mere tid på administrative opgaver som sagsbehandling og forvaltning.

Kan karrierekompasset være en hjælp?

Ja, det tror jeg absolut. Det oplever vi også i vejledningen i det daglige, for det er en udfordring for mange at sætte ord på deres kompetencer. Det betyder, at de tit skubber det foran sig, til de står med eksamensbeviset og skal ud og søge job. Så er det svært at tænke 5 år tilbage i tiden og huske på, hvad man f.eks. lærte i løbet af 2. år på studiet. Der kan karrierekompasset være et konkret redskab til at sparke sådan nogle refleksioner i gang undervejs i studiet. Det har en hel del øvelser og forslag til, hvordan man kan gribe kompetenceafklaring an, og det er specifikt målrettet IVA-studerende, så det tager udgangspunkt i de faglige kompetencer, IVA-studerende har med sig år for år på uddannelsen.

Kan det være problematisk for de studerende, at de hele tiden skal tænke på job og fremtid? Tager det fokus væk fra fordybelsen i studiet?

Jeg ser ikke faglig fordybelse og karrierefokus som modsætninger – tværtimod. Noget af det, som kan være allermest motiverende til det faglige indhold på uddannelsen, er, hvis man kan relatere det til en virkelighed eller kontekst, hvor det kan bruges. Det kan muligvis virke overvældende hele tiden at skulle tænke karriere, men egentlig handler det om at tænke over, hvad man får ud af sin uddannelse, og hvad der motiverer en til at gennemføre den. Hvis man f.eks. skaber kontakt til en person, som er ude på arbejdsmarkedet, og som udfører nogle rigtig spændende opgaver, kan det give inspiration til, hvordan man kan vinkle en opgave eller inddrage nogle konkrete cases. Det vil gøre en i stand til at forholde den faglige viden til virkeligheden, så man kan se sit studie med et nyt perspektiv ved hele tiden at være bevidst om, hvor det skal føre hen. Så faktisk tror jeg, at det giver mere faglig fordybelse – eller i hvert fald en anderledes type faglig fordybelse.
   I undersøgelsen er respondenterne desuden blevet spurgt om, hvad de mener kan ruste dem bedre til arbejdsmarkedet, og dér efterspørger langt de fleste flere konkrete cases i undervisningen, virksomhedssamarbejde og bedre praktikmuligheder – alt sammen noget som er med til at sætte et praktisk præg på uddannelsen. Det behøver ikke nødvendigvis at være på bekostning af det akademisk faglige, for man skal ikke ud og søge job hele tiden. Som sagt er tidlig jobsøgning ikke, at man sætter sig ned og skriver ansøgninger. Det handler om, at man er opsøgende og relaterer sin uddannelse til den virkelighed, som ligger på den anden side, og at man finder sin motivation.

På hvilke punkter afviger undersøgelsen fra HUMs undersøgelse?

Studerende fra IVA arbejder i højere grad inden for deres fagområde og er i højere grad tilfredse med uddannelsen. Derudover bliver IVA-dimittender ansat meget bredt. Langt de fleste bliver stadig ansat i bibliotekssektoren, men der er også mange, som kommer ud andre steder. I forbindelse med fakultetets undersøgelse var en af hovedkonklusionerne, at humanister generelt er i stand til at rykke sig og er fleksible i forhold til deres kompetencer, som kan overføres mellem forskellige sektorer. Det tror jeg også gør sig gældende for IVA-dimittender, fordi fagligheden er så bred, at den kan implementeres rigtig mange forskellige steder.

Læs hele undersøgelsen.

Af Helle Saabye