Pædagoguddannelsen har siden 2001 bevæget sig fra en praktikernær
læringsform, til en videns- og forskningsbaseret uddannelsespraksis, hvor
forbindelsen mellem forskning og praksis fremhæves. Målet er at de færdige
pædagoger træder ud i praksis med et solidt vidensfundament.
Professionshøjskolerne har implementeret dette på en række forskellige
måder, og kortlægninger peger dels på at den litteratur der anvendes i
uddannelsen har et tydeligt institutionelt præg, dels på at forskning ikke
indtager en klar rolle i uddannelsen. Disse undersøgelser baserer sig på data
om hvad underviserne bruger af litteratur - men hvad der bruges af under-
viserne er ikke nødvendigvis det samme som hvad der vinder genklang
blandt de studerende
Artiklen vil derfor undersøge hvordan forskningslitteratur bruges i
pædagogstuderendes studiepraksis. Vi analyserer et datasæt bestående
af pædagogstuderendes bachelorprojekter fra 2018 -2022 for at besvare
forskningsspørgsmålene
• Hvilke typer forskning og teori trækker pædagogstuderende på i deres
bachelorprojekter?
• Hvilke former for normativitet repræsenteres i disse kilder?
• Hvilke forskelle kan iagttages mellem uddannelsens tre specialiseringer?
Analysen baseres på automatiseret kodning af samtlige bachelorprojekter
fra pædagoguddannelsen i 2018-2022(n=3735).