Thornings 1. maj-tale er ikke noget mesterværk af en levende, inciterende, inviterende tekst. Her er stadig for mange slatne sætninger og metaforer, der har overskredet sidste muggenhedsdato. Men talen her har bestemt sine takter – af noget, som er alt for sjældent i dansk politisk diskurs: gnister, der fænger, liv mellem linjerne. Langt om længe.