Kresten Schulz Jørgensen, gør i sin nye bog op med sin egen branche og sit eget fag. I hvert fald dem der mener at kommunikation er almægtig, og at man med tilstrækkelig effektiv kommunikation kan styre folk. Budskabet bagved er seriøst og endda sympatisk, men behøver det være så - øh -eksklusivt? Var det forresten ikke lidt det samme problem med "Dagen"?