Systematik for filosofisk samling
Generelle ordningsprincipper
W regnes som v; æ/ã som ae; ø/ö som oe; å som aa; ü som y.
Indledende småord som "Die", "The", "Den" i bogtitler ignoreres.
Placering i de enkelte grupper sker alfabetisk efter forfatterens efternavn.
Ved flere forfattere: efter værkets redaktør eller efter den først nævnte forfatter.
Oversættelser placeres umiddelbart efter originalen.
Opstilling under enkelte forfattere i de historiske afsnit sker efter flg. skema:
- Samlede og udvalgte værker
- Enkelte værker
- Bibliografier, indices, selvbiografier, breve etc.
- Behandlinger
Se i øvrigt nedenfor.
Generelle placeringsprincipper
Jvf. skema over de systematiske grupper, hvor der ofte er anført parentetiske oplysninger med eksempler på emner, der må søges under den pågældende gruppe, og med henvisninger til andre grupper.
I det systematiske katalog er et givet værk af praktiske grunde placeret ét og kun ét sted. Den eneste undtagelse fra denne grundregel er, at værker af speciel filosofisk relevans, der er opstillet under grupperne A-C ( bibliografier, håndbøger, leksika, samlede værker, tidsskrifter etc.), også er registreret under DA ff.
Det overordnede inddelingsprincip er en sondring mellem systematiske værker og historiske værker. De systematiske afsnit (DA/LZ) er emneorienterede og tilsigter en tilgang til kurant litteratur med udelukkelse af historisk stof. De historiske afsnit (MA-VO) tilsigter at samle alt historisk stof under perioder, emner eller personer. De nærmere afgrænsningsregler er anført nedenfor.
Det enkelte værk er placeret i en så speciel gruppe som muligt. Skemaet opererer med overordnede emner (understreget) og underordnede emner, og rækkefølgen af underordnede emner vil ofte angive en stigende grad af specialisering.
Det enkelte værks emne er ikke altid konformt med skemaets hovedinddeling, som stort set følger studieordningens fagopdeling. Opmærksomheden henledes derfor på, at specielle synsvinkler på almene emner søges under det almene emne, og at almene synspunkter, appliceret på specielle emner, må søges under det pågældende emne. (F. eks. er Rorty's "Philosophy and the Mirror of Nature" og Wittgensteins hovedværker placeret under E, Teoretisk filosofi, medens f.eks sprogfilosofiske eller logiske behandlinger af specielle emner må søges under disse, f.eks Metafysik eller Samfundsfilosofi). Enkelte tværgående emner må søges i deres emnemæssige sammenhæng (f.eks 'kausalitet' i HC og HK, 'determinisme' i HC og JD, 'tid' og 'rum' i HK og IE).
I visse tilfælde er to eller flere emner så indvævet i hinanden, at en adskillelse ikke har vist sig hensigtsmæssig. Det gælder F, som rummer både sprogfilosofi i alm. og filosofi om sproget; GK som rummer både moderne logik og matematikkens filosofi i alm.; og HJ, som rummer både videnskabsfilosofi og eksakte videnskaber i alm. Enkelte delemner har dog kunnet udskilles (GM-GP og HK-HU). Afsnittene om enkelte videnskaber (HK-HU) må suppleres med afsnittene om videnskablig faglitteratur (XA-XL).
Filosofihistorien omfatter også videnskabshistorie og idéhistorie, hvorfor idéhistorisk centrale skikkelser også er placeret her.
Værker om to filosoffer placeres under den ældste eller den først nævnte; værker om to perioder under den første, evt. under den mest fremhævede. Inden for de enkelte filosoffer følges de ovenfor omtalte ordningsprincipper (se generelle ordnings¬principper: opstilling under enkelte forfattere).
Den enkelte filosof tidsfæstes efter sin 30 års fødselsdag (i specielle tilfælde dog med henvisningskort fra den periode, hvor den pågældende filosof ikke er placeret). Alle værker af eller om filosoffer, født før 1870, er anbragt historisk. Da al litteratur af og om en filosof, født før 1870, ønskes samlet, vil også filosofihistoriske værker af sådanne filosoffer være placeret under forfatteren, ikke under emnet.
Enkelte værker af filosoffer, født efter 1870 (se generelle ordningsprincipper: opstilling under enkelte forfattere, punkt 2), er placeret systematisk. Samlede og udvalgte værker, hjælpemidler og behandlinger (opstillingsordenens punkt 1, 3 og 4) er derimod placeret under Filosofihistorie.
Den overordnede inddeling i systematisk filosofi eller filosofihistorie indebærer at værker om enkelte skoler og retninger må søges historisk, medens værker, skrevet ud fra bestemte filosofiske grundholdninger, må søges systematisk.
Det gælder i almindelighed, at den systematiske og den alfabetiske katalog supplerer hinanden. Ved enhver litteratursøgning bør det derfor overvejes, hvilken tilgang der betaler sig bedst.
Systematik
A: Håndbøger
AA Bibliotekskundskab og bibliotekskataloger
AB Encyklopædier
AC Ordbøger
AG Filosofi: Løbende bibliografier
AHA Filosofi: Indføring i bibliografi
AHB Filosofi: Almene filosofiske bibliografier
AHC Filosofi: Bibliografier over enkelte emner
AI Filosofi: Bibliografier over enkelte filosoffer (alfabetisk)
ALA Filosofi: Almene leksika og ordbøger
ALB Filosofileksika og fortegnelser over filosoffer
AM Ordbøger og håndbøger til enkelte filosoffer og deres værker (alfabetisk)
AN Filosofihistorie
AO Filosofi: systematiske værker
AP Videnskabshistorie
AQA Alment
AQB Matematik
AQC Kybernetik
AQD Sprogvidenskab og litteratur
AQE Naturvidenskab
AQF Psykologi og pædagogik
AQG Samfundsvidenskab og historie
AQH Kunst og musik
AQI Religion
AS Biografiske opslagsværker
AU Universitets- og undervisningsforhold
AX Kongresser
B: Samlede værker
C: Tidsskrifter
D: Filosofi i almindelighed
DA Indføringer, oversigter. Filosofiens natur og metode (se også AG, ALA, ALB, AO, AX og C)
DB Universiteter og andre forskningsinstitutioner
DC Festskrifter og mindeskrifter (alf. efter den person, festskriftet er stilet til - festskrifter vedr. enkelte emner, se disse)
DF Øvrige blandede skrifter af flere forfattere
DH Blandede skrifter af enkelte forfattere
E: Teoretisk filosofi i almindelighed
F: Sprogfilosofi og semantik, retorik (se også XL)
FT Retorik
G: Logik og argumentationsteori, logikfilosofi
GD Klassisk logik
GK Moderne logik, matematikkens filosofi i alm. (herunder metalogik, modelteori, axiomatisering, afgørelse, logisk algebra, logistik, kybernetik, spilteori)
GM Matematikkens filosofi, specielt (se også XA)
GO Moderne logik, modallogik
GP Moderne logik, øvrige specielle logiske systemer (intuitionistisk logik, deontisk logik, polyvalent logik, dialektisk logik) [induktiv logik, se HI]
GS Argumentationsteori
H: Erkendelsesteori (herunder enkelte erkendelsesteoretiske grundsynspunkter)
HC Erkendelsens natur og grænse (herunder objektivitet, intentionalitet, filosofisk hermeneutik; omverdenen; kausalitet, determinisme)
HF Erkendelsens grundlag (herunder perception, fornufterkendelse, tænkning og begrebsdannelse)
HI Erkendelsens gyldighed (herunder sandhed, sandsynlighed, mening, viden, evidens, induktion, forklaring)
HJ Videnskabsfilosofi og exakte videnskaber i alm. (se også LS og XC)
HK Enkelte exakte videnskaber, fysiske grundbegreber (herunder tid, rum, relativitet, komplementaritet, kausalitet; atomfysik - se også XC) [Matematikkens filosofi, se GK og GM]
HL Humaniora i alm. (se også XL) [Sprogfilosofi, se F]
HM Litteraturvidenskab (herunder tekstvidenskab - se også XL)
HO Historie (se også XL)
HQ Psykologi og pædagogik (se også XI)
HS Samfundsvidenskaber (herunder socialantropologi, se også L og XL)
HU Medicin og biologi (se også XC)
HXA Kognitionsforskning i almindelighed (herunder kognitionsforskningens logik samt introduktioner til kognitionsforskning)
HXB Kognitionsforskning og psykologi, biologi og antropologi
HXC Kognitionsforskning og sprog
I: Metafysik og ontologi m. kosmologi, eksistens (herunder enkelte metafysiske grundsynspunkter)
IE Enkelte emner, enkelte grundbegreber (universalia, tid, rum, mulig/umulig, substans, accidens)
IG Filosofisk antropologi og psykologi (herunder "philosophy of mind", sjæl og legeme - se også JD)
IR Religionsfilosofi og teologi (herunder mystik)
J: Praktisk filosofi i almindelighed
JD Handlingsfilosofi, den frie vilje (se også IG)
JG Værdifilosofi
JK Etisk teori
JL Anvendt etik (i alm.)
JLA Medicinsk etik
JLB Dyreetik
JLC Miljøetik
JO Livsfilosofi
JR Metaetik
K: Æstetik
L: Samfundsfilosofi. Kulturfilosofi (se også HS)
LD Politisk filosofi: stat, demokrati, frihed
LM Retsfilosofi
LS Videnskabssociologi. Videnskab, filosofi og samfund. Ideologikritik (se også HJ)
LX Teknologifilosofi. Økologifilosofi. Futurologi
LZ Feministisk filosofi. Kønsideologi og kønsfilosofi
M: Filosofiens historie i almindelighed
MA Filosofihistoriens og idéhistoriens metode, bibliografi m.v.
MB Tekster
MC Behandlinger
ME Enkelte lande
MG Enkelte discipliner og emner
MV Videnskabshistorie
N: Orientalsk filosofi
NC Kinesisk og japansk filosofi
NI Indisk filosofi
NV Andet
O: Vestlig filosofi, oldtiden
OA Myte, digtning og filosofi i arkaisk tid
OB Førsokratikerne
OC Sofisterne
OD Sokrates og Sokratikerne
OE Platon og det tidlige Akademi
OF Aristoteles og de tidlige Peripatetikere
OG Hellenistisk filosofi i alm.
OH Stoikerne
OI Epikuræerne
OJ Skeptikerne
OK Platonisk og aristotelisk filosofi i hellenistisk og tidlig romersk tid
OM Nyplatonismen
OV Andre filosoffer fra hellenistisk og romersk tid (herunder tidlig kristen tænkning)
OY Videnskabshistorie
P: Middelalderen (kristen filosofi 350-1450, videnskabshistorie)
PJ Arabisk og jødisk filosofi
PM Enkelte filosoffer (alfabetisk)
Q: Nyere tid (flere perioder)
QL Den nyere tids videnskabshistorie
R: Renæssancen
RK Enkelte filosoffer (alfabetisk)
S: Det 17. århundrede
SK Enkelte filosoffer (alfabetisk)
T: Det 18. århundrede
TK Enkelte filosoffer (alfabetisk)
U: Det 19. århundrede
UK Enkelte filosoffer (alfabetisk)
V: Det 20. århundrede
VA Indføringer, oversigter, tekstsamlinger
VC Enkelte lande
VD Enkelte discipliner og emner
VE Analytisk filosofi, nypositivisme m.v.
VF Fænomenologi, eksistentialisme, hermeneutik
VG Nymarxisme, dialektisk materialisme m.v.
VJ Andre filosofiske retninger
VM Videnskabshistorie
VO Enkelte filosoffer (alfabetisk)
X: Videnskabelig faglitteratur
XA Matematik (se også GM)
XC Exakte videnskaber, medicin og biologi (se også HJ, HK og HU)
XI Psykologi og pædagogik (se også HQ)
XL Humaniora og samfundsvidenskaber (se også F, HL-HO og HS)