Det ræsonnerede katalog i et analogt og digitalt perspektiv udspringer af et forskningsmæssigt behov for at undersøge det ræsonnerede katalog, på fransk kaldet catalogue raisonné, og dets indbyggede kunsthistoriske begrebssystem faghistorisk og teknologisk. Det ræsonnerede katalog og de dertil udviklede arbejdsmetoder blev med afsæt i Ny Kunsthistories poststrukturalistiske tilgang op igennem 1980’erne og fremefter kritiseret for at være en alt for positivistisk forankret genre med en forældet praksis. Med udviklingen af de digitale teknologier og opkomsten af feltet digital humaniora i det 21. århundrede er der opstået en fornyet interesse for kataloget. Med historiske tilbageblik på genrens opståen, kunsthistoriefagets udvikling og eksempler på forandringer i arbejdet med kataloget og dets vidensproduktion i dag peger temanummerets danske, svenske, amerikanske og tyske bidrag på katalogets fortsatte relevans for den kunsthistoriske og museologiske forskning på museer og universiteter samt for kunstneren og den kunstneriske proces.