Denne artikels pointe er, at skolens aktuelle testregimer betjener sig af teknologier, der både er disciplinerende ved fx appellere til en kernefaglighed, men også fungerer i kraft af at italesætte en forventning om at eleverne kontinuerligt udfolder deres potentialitet. Herved afspejler testningen et styringsrationale, hvor konkurrencestatens optimeringslogik konvergerer med reformpædagogiske idealer om at tage udgangspunkt i barnet. Vi argumenterer for, at den aktuelle styringslogik kan fremlæses gennem brug af Michel Foucaults dispositiv, hvorfor analysen af testregimet udvikles i samspil med artiklens analytik.